Når vi taler om muslimer i Europa, er det ofte i termer og på måder, der trækker grænserne op mellem ”dem” og os” – muslimer er i høj grad blevet dem, vi ser os selv i modsætning til. Men hvorfra stammer disse billeder af muslimer som væsensforskellige fra os? Og kan vi nærme os svaret ved at se nærmere på, hvad der i Europa betragtes som ”rigtig” og ”forkert” religion?
Den slovakiske præsident Ivan Gasparovic og førstedame Silvia Gasparovicovas kommer på statsbesøg i Danmark den 23. og 24. oktober. Det er en god anledning til at få et indblik i Slovakiet, det uortodokse, men spændende EU-land.
Danmark har længe set sig selv som vagthund for miljøpolitikken i EU. Der har hersket en vis fornemmelse af national overlegenhed i forhold til den fælles politik, og specielt er der blevet sået tvivl om nye medlemslandes motivation til at deltage aktivt i efterlevelse af miljødirektiver. Spørgsmålet er, om det er med rette.
Trods eurokrise fortsætter EU udvidelsen på Balkan. Næste år går turen til Kroatien, efter at Bulgarien og Rumænien blev medlemmer i 2007. Så snart Kroatien havde afsluttet forhandlingerne med EU i december 2011, åbnede Montenegro optagelsesforhandlinger, og i marts i år opnåede Serbien langt om længe kandidatstatus. Efter planen bliver Kroatien fuldt EU-medlemsland fra 1. juli næste år.
Den danske folkeafstemning i 1972 var blandt de første om EF, men langt fra den sidste. Hvad har vi så lært af 40 år med afstemninger i og om Europa? At ”folket” måske slet ikke er så dumt endda, er et af buddene.
Den organiserede modstand, vi så i starten af 1970’erne under nej-sidens kampagne, var en nyskabelse og en tidlig indikation på kløften mellem eliten og folket. Hvordan er det gået siden?
Storstatsvanvid er ikke en lidelse man får fra den ene dag til den anden. Den er tværtimod historisk betinget, hvorfor inkubationstiden kan være op til flere hundrede år. Men hvilken betydning har det for briternes forhold til EU i dag?
Med iværksættelsen af et importforbud af iransk olie den 1. juli 2012 forsøger EU at tvinge Iran til at stoppe dets formodede atomvåbenprogram. Meget er på spil – både for Iran, men i sandelighed også for Bruxelles, for med Iranforhandlingerne forsøger EU at slå sin position som betydningsfuld international aktør fast.
Den europæiske integration har altid været kilde til spørgsmål som: Hvor ender Europa? Hvor finder vi EU's ydre grænser? Lektor Søren Riishøj fra Statskundskab ved Syddansk Universitet giver her sine bud på EU's nutidige brydningsflader.
Selv om Danmark nu har været medlem af EU i snart 40 år, kan man ikke sige, at forholdet har været lydefrit. En forklaring på dette kan være, at vi er vidne til et gedigent kultursammenstød, et møde mellem to forskellige politiske kulturer.