I 1. halvår 2008 var det Slovenien, i 1. halvår 2009 Tjekkiet, i 1. halvår af 2011 og i 2. halvår Polen. Nu har i alt fire lande fra øst prøvet rollen som EU-formandskabsland. Og de er sluppet meget forskelligt fra opgaven.
Den 1. juli overtager Cypern formandsskabet for EU. Men hvad er det egentligt for en nation som vi overgiver ansvaret for styringen af vores fælles union? Og er der overhovedet en vej frem for fornyede forhandlinger i den låste konflikt mellem de græske og de tyrkiske cyprioter?
Udenom og indeni EU’s institutioner finder man lobbyisterne. Hvad vil EU med dem? Faktisk ikke så lidt. For at forstå samspillet mellem EU og lobbyisterne må man kigge bredere end erhvervsinteresserne og se på for eksempel det grønne område, hvor lobbyismens junglelov også gælder.
I dag starter førstebehandlingen af Danmarks tilslutning til finanspagten, hvor Folketinget – og ikke befolkningen – skal beslutte, om Danmark skal være en del af pagten. Tidligere blev væsentlige EU-beslutninger sendt til folkeafstemning, men det ændrede sig efter årtusindskiftet. Men det er ikke nødvendigvis ændringen der er det egentlige problem. Del II af II (2001-2012).
Hvorfor blev finanspagten ikke sendt til folkeafstemning? Over to artikler kigger Magasinet Europa nærmere på fremgangsmåden i forbindelse med EU-folkeafstemninger. Første del viser, at det ofte fremførte argument for at afvente Justitsministeriets vurdering af, om der er afgivet suverænitet i forhold til Grundloven, ikke flugter med fremgangsmåden ved de seks tidligere EF/EU-afstemninger. Del I af II (1971-2000).
Rusland og EU kæmper en indædt kamp om at forme udviklingen i det nye Østeuropa. Foruden indflydelse i regionen handler det for den russiske magtelite om at sikre egne økonomiske og politiske privilegier. Derfor vil enhver form for europæisering blive bekæmpet med næb og klør. EU må op i gear – for lige nu sidder Rusland med de bedste kort på hånden.