Hvad europæerne dog gør!
Det viser CPH:DOX også: Film om dem, der bor i Europas geografiske, sociale og mentale udkant. Magasinet Europa er taget på tourné via fem dokumentarer, der viser hvordan livet leves langt væk fra Bruxelles.
Det viser CPH:DOX også: Film om dem, der bor i Europas geografiske, sociale og mentale udkant. Magasinet Europa er taget på tourné via fem dokumentarer, der viser hvordan livet leves langt væk fra Bruxelles.
The Man Who Saved the World fortæller historien om Stanislav Petrov. Hvis du ikke kender historien, bør du se den på CPH:DOX i morgen eller læse videre, for den viser, hvor tæt verden var på Tredje Verdenskrig og atomar ruin. Alt sammen på grund af en computerfejl.
Pulp vender tilbage til hjembyen Sheffield for at spille afskedskoncert på deres genforeningstour. Undervejs møder vi byens indbyggere, der på fineste vis er med til at tegne et billede af den verden, der har formet et af 90’ernes mest populære bands.
Dette års tragiske flygtningerekord er blevet ledsaget af en ophedet debat om flygtninge- og asylpolitik i Europa. CPH:DOX giver gennem 1001 syrere, desillusionerede flygtninge i Athen og en gammel mand i Portugal et nyt perspektiv på debatten.
Oksana Sjasjko var et mærkeligt barn. Hun kunne sidde i timevis helt opslugt af ikonmalerier, og som tolvårig var hun parat til at gå i kloster. Seks år senere blev hun topløs aktivist i en af nutidens mest ikoniske feministiske grupper, ukrainske Femen.
I 1973 udgav bandet Sumé verdens første grønlandsksprogede rockalbum og indledte en politisk kamp mod den tidligere koloniherre, Danmark. Fyrre år efter indfanger de revolutionære tekster stadig den grønlandske sjæl, landets sociale udfordringer og kampen for uafhængighed.