Unges repræsentant om klimaforhandlinger: ”Vi skal ikke bare være kransekagefigurer”

Danmarks ungdomsdelegat ved COP26 i Glasgow, Emma Turkki, mener, at Europas unge har haft for lidt taletid og reel indflydelse på forhandlingerne. Derfor vil hun arbejde for, at rollen som ungdomsdelegat fremover bliver en mere integreret del af delegationerne, så de unge også får en plads ved forhandlingsbordet. Hun kan også se nogle klare perspektiver i at arbejde tættere sammen med andre ungdomsdelegerede fra især de andre nordiske lande. Lige præcis ved topmøderne ser hun dog flere udfordringer i at øge ungdomssamarbejdet på tværs af EU-landene, da det langt fra er alle EU-lande, som har et ungdomsdelegatprogram. Interview af Christina Hoff.

2021-12-12T07:49:56+01:00søndag, 12. december, 2021|

Eksperter: Der er brug for langsigtede EU-løsninger for at undgå flere energikriser

Millioner af europæiske husstande står magtesløse over for skyhøje energipriser på grund af energi-ineffektive bygninger. Sådan skriver flere klimaorganisationer i et åbent brev til EU-Kommissionen, forud for præsentationen af et fornyet direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Eksperter kalder i den forbindelse på langsigtede politiske løsninger, hvis en ny energikrise, som den nuværende, skal undgås i fremtiden, og hvis målet om klimaneutralitet i 2050 skal nås. Baggrund af Malene Nørby Pedersen.

2021-12-29T13:59:09+01:00lørdag, 11. december, 2021|

Indeklimaet er den oversete dimension af bæredygtighed i EU – og arkitekturens temperatur er 22-26

Arkitekten Dietmar Eberle har skabt fundamentet for, hvordan mennesker i fremtiden skal tænke boliger, der tænker mennesker og indeklima, der er den oversete dimension af bæredygtighed i EU. Michael Winther har besøgt arkitekterne Bauschlager Eberle, der står bag deres egen kontorbygning 2226, der har gentænkt mulighederne for et sundere indeklima. 

2021-12-09T10:01:36+01:00torsdag, 9. december, 2021|

Der skal blæse nye havvinde over EU

For at EU skal i mål med sine ambitiøse klimamål, skal der skrues markant op for den grønne strøm. Havvind er en af de billigste og mest effektive løsninger, men ikke alle i unionen er lige begejstrede. Baggrund af Emil Staulund Larsen.

2021-12-11T13:25:02+01:00lørdag, 4. december, 2021|

Ny tysk regering vil skabe grøn, dynamisk omstilling – og det vil påvirke resten af EU

Socialdemokraten Olaf Scholz bliver kansler i en ny tysk regering, som omfatter Socialdemokratiet (SPD), De Grønne og det liberale parti (FDP). Denne politiske kombination er unik i Tyskland og i resten af Europa. Koalitionen skaber en helt ny midte i tysk og europæisk politik, og den vil fokusere på en grøn politik med langt større forandringer og moderniseringer end hidtil. Analyse af Hugo Gaarden.

2021-12-11T13:23:37+01:00lørdag, 4. december, 2021|

Forbillede i EU: I Vorarlberg er pengene store og byggeriet grønt

Mens vi i EU og på COP-møder mest taler om den grønne omstilling, så har man i den mindre vest-østrigske by Bregenz succes med at agere frem for at snakke, når det handler om, at gøre bæredygtigt byggeri til en god forretning. Østrig er desuden ét af de få EU-lande, der har forbudt kul til elproduktion. Men hvad er det, de er lykkes med i Østrig? Michael Winther har besøgt ét af kontinentets forbilleder i kampen for den grønne omstilling

2021-12-11T13:25:51+01:00tirsdag, 30. november, 2021|

Miljøprioriteter i EU’s nye landbrugsreform vil udfordre danske landmænd

For få dage siden stemte Europa-Parlamentet en historisk klimafokuseret landbrugsaftale igennem. I den nye EU-landbrugsreform 2023-2027 øremærkes en fjerdedel af den direkte landbrugsstøtte til til eco-schemes. Landmændene skal nu i højere grad kvalificere sig til støttepuljer og bruge dem aktivt til at investere i grønne tiltag. Mie Olsen har spurgt, hvad det får af konsekvenser for dansk landbrug.

2021-11-27T07:28:11+01:00lørdag, 27. november, 2021|

EU’s nye grønne pagt – hvor mange tabte år har vi foran os?

Udfordringen med EU’s grønne ambitioner og The Green New Deal er den samme, som så ofte set i klimapolitikken: Den største del af planen er ambitioner og hensigtserklæringer, og kun en ret lille del er konkrete handlingsplaner. Selv Danmark gør langt fra nok – og hvis selv vores statsminister ikke er klar til at sætte konkret handling bag sine flotte ord før tidligst 2025, så er det svært at forestille sig, at det skulle lykkedes på EU-niveau. Kommentar af Hinnerk Frech, Den Grønne Studenterbevægelse

2021-12-11T13:27:50+01:00fredag, 12. november, 2021|
Go to Top