Reelt set blev kun to mål indfriet i den ambitiøse Europa 2020-strategi, der blev lanceret i 2010 som en reaktion på finanskrisen. Næste milepæl er 2030, og det er især de socialt udsatte og de arbejdsløse kvinder, der halter bagefter. Analyse af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Det går rigtig godt med at reducere den kollektive udledning af drivhusgasser i Europa. Men der er stadig et presserende behov for at rykke på energieffektivitet og vedvarende energikilder, hvis europæerne skal have en chance for at leve op til sine mål for de næste ti år. Baggrund af Mie Olsen.
Danmark er en af få dukse, når det gælder om at nå Europa 2020-strategiens mål for forskning og udvikling. EU som sådan har ikke indfriet målet om at 3 procent af BNP’et skal gå til forskning og udvikling, men vi kan tvinge de andre EU-lande, siger Morten Løkkegaard, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, i et interview med Simon Kratholm Ankjærgaard.
Polen valgte at hive i bremsen og undlade at skrive under på målet om klimaneutralitet i 2050 i the European Green Deal, der tegner EU-Kommissionens vision for fremtidens grønne Europa. Selvom Polens vej ind i den grønne fremtid er brolagt med udfordringer, viser det sig, at den grønne omstilling kan gå hen og blive en redning for den fremtidige økonomi i landets kul-regioner. Baggrund af Amalie Mersh.
I forbindelse med Europa 2020-strategien blev der også inden for uddannelsesområdet udformet europæiske målsætninger frem mod 2020. Blandt andet om at gøre noget ved problemet med, at mange unge kun får en grundskoleuddannelse og ikke eksempelvis en erhvervsuddannelse. Anders Engberg har talt med Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler- og gymnasier, om udfordringerne for erhversuddannelserne i et EU-perspektiv.
I kølvandet på Europa 2020-strategien for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet er der gået et årti med initiativer til en fælles europæisk uddannelsespolitik - men det har været uden dansk aftager. Analyse af Kristina Aaltonen.
Erasmus-programmet er en af EU's største succéser nogensinde, men det er endnu ikke kommet til en fælles uddannelsespolitik på tværs af kontinentet. I den nære fremtid ser det ud til, at økonomien har den højeste prioritet i EU's strategi, mens uddannelse bliver reduceret fra almen dannelse til produktivitetsmaksimering. Analyse af Amélie Reichmuth.
Byfornyelser i Europas storbyer gør det for mange alt for dyrt at bo i dem, og denne probemstilling trækker i modsat retning af Europa 2020-stratagiens mål om bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion. Et eksempel er München, der er Tysklands dyreste by at både leje og eje ejendom i. Baggrund af Mette Mølgaard.
Et af satsningsområderne i Europa 2020-strategien er uddannelse, og ambitionerne på uddannelsesområdet er høje for den nye EU-Kommission, som forventes snarest at adoptere en ny dagsorden for færdigheder i Europa. Det vil dog fortsat være på det koordinerende og understøttende niveau. Analyse af Karsten Frøhlich Hougaard.
Kommissionens målsætning i Europa 2020-strategien var at reducere andelen af europæiske borgere i risiko for fattigdom og social eksklusion med 20 millioner. Men med finanskrisen som udgangspunkt og den nuværende Covid-19 pandemi oveni er opgaven svær. Trods en generel stigning i EU-borgernes levestandard, så har tiåret været præget af et disproportionalt stort boost til de velhavende. Baggrund af Mie Olsen.