Som nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet er Enhedslistens Per Clausen og Danmarksdemokraternes Kristoffer Storm godt i gang med at lære EU-systemet og Bruxelles at kende. Deres mærkesager er forskellige, men de er enige om, at samarbejde på tværs af grænser og politiske skel skal sikre deres indflydelse. Det fortæller de i dette dobbeltinterview med Simon Kratholm Ankjærgaard.
Den politiske midte i Europa-Parlamentet overlevede, men der skete en forskydning til højre. Det bliver en besværlig politisk hverdag, der venter det nytiltrådte parlament. Det vurderer to af de genvalgte danske medlemmer, Morten Løkkegaard og Kira Marie Peter-Hansen, i dette dobbeltinterview med Simon Kratholm Ankjærgaard.
De 15 danskere fylder kvantitativt ikke meget i det 720 medlemmer store Europa-Parlament, men de kan stadig godt få central indflydelse på de politiske beslutninger, der skal træffes i den næste femårige periode. Nøglen er en placering i de rette politiske udvalg – og nogle udvalg er vigtigere end andre. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
401 EU-parlamentarikere sikrede Ursula von der Leyen 5 år mere som kommissionsformand, selv om hun kun behøvede 361. Det er et væsentlig mere sikkert flertal end sidst, hvor hun kun fik 9 stemmer i overskud.
Europa-Parlamentet - EU’s direkte folkevalgte institution - er netop blevet sammensat påny af de europæiske vælgere, og det har stor betydning. Europa-Parlamentet har siden 1957 kæmpet sig til magtbeføjelser, der har gjort parlamentet til en fremtrædende medlovgiver og dagsordensætter i EU-systemet. Baggrund af Nynne Giannini.
Den 45-årige Roberta Metsola fra den borgerlige EPP-gruppe er blevet genvalgt som formand for EU-Parlamentet. Den maltesiske politiker blev fik markant flere stemmer end det, der var nødvendigt for genvalg.
Forskydningen mod højre i EU-parlamentet vil få konsekvenser for en række politikområder, men den største hovedpine vil højredrejningen få for arbejdet i Rådet. Det siger EU-analytiker Iben Tybjærg Schacke-Barfoed fra Tænketanken Europa. Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Hvad er det for et Europa-Parlament, europæerne endte med at sammensætte ved juni-valget? Og hvilken betydning har det for de næste fem års politiske dagsordener i EU? På hvilken måde vil det ske? Og på hvilke områder? Det er nogle af de spørgsmål, vi afdækker i dette tema. Vi får bud på de næste års prioriteter blandt EU’s folkevalgte, herunder de danske, og vurderinger af mulighederne for at sætte agendaerne igennem. Der kommer løbende nye artikler til temaet.
Hvordan skal de europæiske stater og mere generelt det europæiske fællesskab forholde sig til og agere i den nye verdensorden, som med alt det kaos, der hersker i øjeblikket, er under fortsat udvikling og opbygning? Kan der skabes en fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik? Analyse af Thomas Lie Eriksen.
Trump har sat skub i en nødvendig europæisk diskussion om et selvstændigt europæisk forsvar, løsrevet fra amerikansk afhængighed. Det vil uvægerligt føre til en selvstændig, europæisk atomafskrækkelse. Analyse af Hugo Gaarden.