Davos blev stedet, hvor nutidens appeasement faldt sammen. Kravet om en stærkere europæisk optræden mod Trump voksede markant og dermed kravet om et uafhængigt Europa og en ny verdensorden, der ikke domineres af 2-3 supermagter. Analyse af Hugo Gaarden.
Hvordan skal de europæiske stater og mere generelt det europæiske fællesskab forholde sig til og agere i den nye verdensorden, som med alt det kaos, der hersker i øjeblikket, er under fortsat udvikling og opbygning? Kan der skabes en fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik? Analyse af Thomas Lie Eriksen.
Trump har sat skub i en nødvendig europæisk diskussion om et selvstændigt europæisk forsvar, løsrevet fra amerikansk afhængighed. Det vil uvægerligt føre til en selvstændig, europæisk atomafskrækkelse. Analyse af Hugo Gaarden.
Det er en ny europæisk sikkerhedsorden, der er på spil med Ukraine-krigen, og den har globale dimensioner. Det kræver en kolossal europæisk og amerikansk indsats - og dét netop i år, inden Donald Trump overtager roret og løser problemerne for sin kammerat Putin. Kommer der ikke en aftale i år, vil det være et ydmygende nederlag for USA, NATO og for EU – for europæisk selvstændighed. Analyse af Hugo Gaarden.
Den 24. februar 2024 markerer toårsdagen for Putins invasion af Ukraine. Det er første gang siden Balkan-krigene, at der reelt har været krig i EU's baghave. Det har fået institutionerne i Bruxelles til at stille sig selv de store spørgsmål om fortiden, nutiden og fremtiden. Er traktaterne tidssvarende? Er vetoretten et problem? Hvordan skal EU-landene sanktionere internt? Og hvordan afspejler EU sine værdier med en fælles stemme, når medlemsstaterne ikke har en kollektiv historie? Analyse af Michael Winther.
Hvad er de vigtigste dagsordener og diskussioner de næste 12 skelsættende måneder, der blandt andet byder på et valg til Europa-Parlamentet, før Danmark sætter sig for enden af forhandlingsbordet og overtager EU-formandskabet i begyndelsen af 2025? Med fortsat stor usikkerhed om udfaldet af det amerikanske valg til efteråret bliver 2024 året, hvor EU, herunder Europa-Parlamentet, for alvor skal stå til ansvar for Europas egen forsyningsmæssige, infrastrukturelle og ikke mindst militære sikkerhed. Og hvordan går det i øvrigt med klimaindsatsen; har vi glemt naturens ødelæggelser, mens vi har snakket om krigens ditto? Hvad var Europa-Parlamentets rolle i ovenstående? Og hvad har din folkevalgte i EU egentlig lavet i 2023? Analyse af Michael Winther.
Siden Ruslands invasion af Ukraine har millioner af ukrainere krydset grænsen til EU, der hurtigt besluttede, at ukrainske flygtninge kan arbejde og leve i EU-lande uden hidtidige restriktioner. Det har dog ikke fået alle udfordringer til at fordufte henover natten. Mange ukrainere har den dag i dag et ønske om at vende hjem, og nogle har allerede krydset grænsen til hjemlandet. Analyse af Stefan Weichert
Siden Ruslands invasion i Ukraine har EU lagt de seneste årtiers udvidelsestræthed til side og reaktiveret udvidelsesindsatsen mod øst og sydøst. Det giver nye EU-perspektiver for lande som eksempelvis Ukraine, Moldova, Bosnien og Nordmakedonien - og måske også Kosova og Serbien. Analyse af Belkisa Selmani.
Næsten et år efter Ruslands invasion af Ukraine, befinder Europa befinder sig midt i et magtspil, hvor verden bliver mere usikker, og krigen i Ukraine er blevet fastfrossen mellem ubevægelige fronter med tragiske konsekvenser for millioner i en iskold vinter. Politisk er det en barsk vinter for EU-landene. Analyse af Hugo Gaarden.
Socialdemokraten Olaf Scholz bliver kansler i en ny tysk regering, som omfatter Socialdemokratiet (SPD), De Grønne og det liberale parti (FDP). Denne politiske kombination er unik i Tyskland og i resten af Europa. Koalitionen skaber en helt ny midte i tysk og europæisk politik, og den vil fokusere på en grøn politik med langt større forandringer og moderniseringer end hidtil. Analyse af Hugo Gaarden.