Brexit udløser forundring, bekymring og splittelse i Tyskland. Der er dog generel opbakning til Merkels credo om, at der ikke findes europæiske privilegier uden forpligtelser – heller ikke for vigtige økonomier som den britiske.
Hvad nu? Det var det gennemgående spørgsmål i London på denne dag, da det stod klart, at et flertal af briterne havde stemt nej til EU.
Den kompromisløse Brexit-kampagne og den seneste bølge af afstemninger i Danmark og Holland har givet ny ammunition til de kritikere, der mener, at folkeafstemninger er roden til alt ondt. Herunder EU’s sammenbrud og måske endda den vestlige civilisations forfald.
Remain-siden har forsøgt at bruge samme strategi, som fungerede effektivt ved den skotske uafhængighedsafstemning i 2014. Men vil strategien virke denne gang?
Mordet på Jo Cox har fået symbolsk værdi som udtryk for en beskidt og brutal kampagne, der har varet alt for længe. Resultatet af den britiske folkeafstemning om EU på torsdag er usikkert til det sidste.
Brexit-afstemningen har ført til heftig debat både i og uden for Storbritannien. Men debatten mangler visioner for, hvordan vi kommer ud af den krise, som EU befinder sig i, mener professor og samfundsdebattør Steve Keen.
Den tyske Europa-ekspert Ulrike Guérot ser ikke voldsomme praktiske følger af en Brexit. Men scenariet om, at unionen er noget, man kan melde sig ind og ud af efter forgodtbefindende, svækker Europa globalt. Samtidig viser udviklingen, at EU har demokratiske mangler.
Skotterne er de mest EU-positive borgere i Storbritannien, og flertallet af dem vil have svært ved at acceptere et Brexit forårsaget af engelske vælgere. En svær forfatningsmæssig diskussion venter forude.
Imperialistiske tømmermænd og en opfattelse af, at Europa begynder på den anden side af Den Engelske Kanal har siden 1973 udfordret briternes EU-engagement.
Et forsøg fra den politiske rebel Joseph Chamberlain på fundamentalt at ændre briternes forhold til frihandel har betydning for argumenterne for og imod Storbritanniens EU-medlemskab