Mange har forsøgt at forklare krigen og Jugoslaviens sammenbrud med urgammelt had mellem befolkningsgrupperne. Det holder ikke. Det er nok så oplagt at kaste et kritisk blik på den nyere historie, og især tiden under Tito. Efter hans død opstod valget mellem et Jugoslavien uden demokrati, eller et demokrati uden Jugoslavien.
To årtier efter krigen i Bosnien sluttede oplever Europa endnu en gang en blodig krig i egen baghave og en flygtningekrise, der ryster kontinentet og vækker minder om 90’erne på Balkan. I disse måneder er det 20 år siden, at Dayton-aftalen blev forhandlet og underskrevet – og stoppede masseudryddelserne og de værste flygtningestrømme. I dette tema undersøger vi, hvad Dayton-aftalen har betydet for Bosnien og for Europa.
Folkeafstemningen er i gang, men mange vælgere er stadig i tvivl om, hvad de skal gøre i dag. Derfor denne vælgervejledning fra en pensioneret professor i statskundskab, der har skrevet adskillige bøger om folkeafstemninger om EU.
I morgen stemmer danskerne om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, og en af de 22 retsakter Danmark tilslutter sig ved et "ja" er EU's menneskehandelsdirektiv. Hver eneste dag ser Reden International konsekvenserne af menneskehandel, og Magasinet Europa har derfor sat dem i stævne for at høre om deres oplevelser.
Danmark skal deltage i det europæiske samarbejde og deltage aktivt ved forhandlingerne om europæernes retssikkerhed. Derfor anbefaler vi et ”ja, men” 3. december. Et ”ja”, fordi vi går ind for afskaffelsen af retsforbeholdet, og et ”men”, fordi asyl- og flygtningepolitikken også burde være til afstemning. Og fordi forligspartiernes politiske aftale er for uigennemsigtig.
Øget europæisk integration betyder svækket national suverænitet, lyder det ofte fra EU-kritikere som Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt i forbindelse med folkeafstemningskampagner. Men et tættere EU-samarbejde kan også være en vej til mere national selvbestemmelse. Det afhænger i høj grad af, hvordan man forstår begrebet suverænitet.
Europa har åbnet døre for alle sine befolkninger, nu er det tid til at Danmark kommer indenfor.
Retsforbundet anbefaler et nej, når danskerne skal stemme om retsforbeholdet. En ensretning af retstraditioner, et overstatsligt politisamarbejde og tab af dansk suverænitet taler imod at erstatte forbeholdet med en tilvalgsordning.
Frem til folkeafstemningen om retsforbeholdet vil både ja- og nej-fløjen argumentere for, at netop de står på mål for en fortsættelse af det velkendte og trygge valg. Men hvilken fløj kan påberåbe sig forsvaret af status quo, når det drejer sig om tilvalgsordningen?
Skal det danske retsforbehold erstattes af en tilvalgsordning? Det er spørgsmålet danskerne skal tage stilling til den 3. december. Tilvalgsordninger har Irland og Storbritannien haft siden 1990’erne, men hvori ligger forskellen på det nuværende ’opt-out’ og det mere fleksible ’opt-in’? Magasinet Europa ser i dette tema nærmere på retsforbeholdet og argumenterne for henholdsvis ja og nej.