EU bliver en større og større del af danskernes hverdag. Alligevel er danskernes fokus på EU haltende, mener Socialdemokraternes Christel Schaldemose. Det er både politikernes og danskernes ansvar.

28.10.2014 | MEP:TEMA | Når vi børster vores tænder, trækker ud i toilettet, bruger mobiltelefonen eller kører i bil på arbejde, har EU haft en finger med i spillet. Alligevel er mange danskere ikke bevidste om det, påpeger Socialdemokraternes Christel Schaldemose. Hun mener ikke, at EU nødvendigvis skal være sexet, men både politikere og borgere skal være bedre til at kommunikere. Politikerne på ene side ved at vise, hvad EU kan, og hvorfor det europæiske samarbejde er vigtigt. På den anden side bør borgerne være bedre til at holde sig informeret om EU og være nysgerrige.

”Vi politikerne må blive bedre til at formidle, hvad vi gør, men medierne og borgerne i Europa har også en forpligtigelse til den anden vej at prøve at sætte sig ind i, hvad der sker i EU,” fastslår hun.

Langsommelige Bruxelles
Den lange proces i Bruxelles fra et lovforslaget bliver vedtaget til loven træder i kræft, mener europaparlamentarikeren også har en indflydelse på danskernes manglende interesse i Bruxelles og arbejdet, der bliver lagt for dagen af parlamentarikerne:

”Det er en af de ting, der kan være lidt frustrerende ved at sidde hernede. Derfor er det også min opgave at prøve at fortælle folk om, hvad vi laver. Det er frustrerende, men det er selvfølgelig også skønt, når man så endelig lykkes med at komme igennem med noget, fordi det ikke blot hjælper danskerne, men også hundredmillioner andre europæere.”

Mediernes manglende fokus
Schaldemose peger også på, at et af problemerne for de danske politikere i Bruxelles er, at medierne ikke har nok fokus på EU og dets vigtighed. Og derfor bliver det aldrig et samtaleemne, som hr. og fru Danmark drøfter rundt om ved middagsbordene.

Det til trods havde Christel Schaldemose egentlig et ganske positivt valg, påpeger hun. Over 64.000 danskere valgte at stemme personligt på hende, og det var hun ganske tilfreds med. Alligevel kunne hun godt tænke sig mere bevågenhed omkring EU i den danske presse.

”Jeg vil selvfølgelig ønske, at der var meget mere medieopmærksomhed omkring vores arbejde hernede. Der er så mange dramaer, der er så mange værdipolitiske debatter, som er værd at få vist.”

Christel Schaldemose peger på, at medierne som regel dækker politik, når der indgår en konflikt mellem to parter. Men i EU er der sjældent nogen konflikt, når en sag bliver til en nyhed. Det er først, når lovforslaget er vedtaget, at medierne overvejer at dække det. Samtidig ligger arbejdsbyrden på langt færre politiske hænder i Bruxelles end på Christiansborg, og det gør også en forskel.

”Når vi har forhandlet os frem til et eller andet, er der ikke så mange konflikter tilbage, og det er selvfølgelig kommunikativt med til at gøre det vanskeligt. Vi er 13 danskere til at dække EU, der er 179 politikere i folketinget til at dække arbejdet derhjemme, og det gør, at der automatisk vil være en forskel. Det, tror jeg bare, man må erkende.”

Parlamentets styrke ligger i størrelsen
Bruxelles er heller ikke stedet man søger ned til, hvis man vil være kendt som dansk politiker. Christel Schaldemoses ansigt kommer ikke i TV’et dagligt, og hun bliver heller ikke genkendt på gaden i Danmark. Men det er heller ikke der, EU’s slagkraft ligger, lyder det fra Christel Schaldemose:

”Vi er kun noget hernede, fordi vi er del af nogle grupper. Jo større vi er, jo stærkere er vi, og jo bedre kan vi levere tingene. Men det er netop, fordi vi har det fællesskab, fordi vi er så mange, at vi kan levere. Så jeg forsørger også altid at sige, vi i stedet for jeg, for det er faktisk mere betegnede.”

Men hun er samtidig godt klar over, at EU ikke altid er kommet i mål, med det de har lovet gennem tiden.

”EU har endnu ikke leveret de resultater, vi skulle overfor borgerne. Der er stadig alt for mange unge arbejdsløse i Sydeuropa. Vi har i det europæiske samarbejde ikke for alvor formået at tage hånd om dem, så den utilfredshed, tror jeg også, er forklaringen på, at så mange af dem, der sad ved regeringsmagten, har haft så dårlige valg. Socialdemokraterne inklusive.”

Aleksander Alsø Dokkedal er elev på journalistlinjen på Vallekilde Højskole