På nationalkatolicismens tid var folks børn ikke deres egne, men i sidste instans statens og kirkens. Det mente i alt fald den sammensværgelse af læger, nonner og højere magter i Spanien, der stjal hundredvis af nyfødte spædbørn fra deres mødre. Nu er der sket domfældelse.
Baggrund af Sara Høyrup
Mandag den 8. oktober faldt der omsider dom i den rædselsvækkende sag om stjålne spædbørn i Spanien. Fødselslægen Eduardo Vela blev i en alder af 85 år fundet skyldig i alle anklager, nemlig ulovlig frihedsberøvelse, lægesvindel samt dokumentfalsk i forbindelse med fødslen af Inés Madrigal (billedet) den 4. juni 1969. (Jordemødre spiller en underordnet rolle i Spanien, hvor det er læger, der har hovedansvaret for fødslerne.)
Anklageren havde påstået 11 års fængsel, og det er ikke alverden i en retsstat med domme i en ganske anden størrelsesorden end i Danmark. Men lægen, som også var lægefaglig chef på klinikken San Ramón, skal slet ikke i fængsel.
Reddet af forældelsesfristen
Sagen forfaldt nemlig helt tilbage i 1997, ti år efter at barnet blev voksent – og det skønt den forurettede ikke kendte til sin herkomst dengang. Sagen er først anmeldt i 2012.
En forudsætning for afgørelsen er, at de forskellig lovbrud er blevet vurderet til at være et sammenhængende hele, og der derfor alene skal dømmes for den alvorligste af forbrydelserne. Det er den ulovlige frihedsberøvelse, som står centralt i den sammenhængende kæde af ulovligheder og har en forældelsesfrist på et enkelt årti.
Spanske domme er – modsat de danske – kumulative. Det betyder, at straffene for hver enkelt forbrydelse lægges oven i hinanden. Der gives således ikke mængderabat på eksempelvis massemord, og terrorister idømmes gerne helt op mod tusind år.
Men når mindre alvorlige lovbrud alene tjener til at gennemføre en større forbrydelse, straffes der altså ikke særskilt for de mindre lovbrud. Det er samme logik, der nu tages i brug som et blandt flere midler til at nedbringe strafferammerne i retssagerne mod de catalanske separatistledere.
Jura er ingen eksakt videnskab. Der er en vid skønsmargen, og politiske interesser kan veje ind selv i velfungerende retsstater. Det kan ske enten qua dommernes egen bias (som kan tænkes at være på spil i sagen om de stjålne spædbørn) eller fra regeringshold (som utvivlsomt er en faktor i Catalonien-sagerne, nu hvor en nytilkommen socialdemokratisk regering forsøger at opbløde fronterne).
Den seriøse gratisavis 20 minutos omtaler således forældelsesfristen i sagen om babytyverierne som en undskyldning, der tages i brug for at undgå at sende den egenrådige doktor i fængsel.
Første juridiske delsejr
Dommen er afsagt ved provinsdomstolen i Madrid og kan ankes til Højesteret i en såkaldt kassationsappel, fortæller det lægefaglige magasin Redacción médica. Det betyder, at alene de rent retlige omstændigheder kan genoptages, medmindre der viser sig at foreligge faktisk fejl i bevisbedømmelsen.
Den dømte læge kan alene have en interesse i at bestride beviserne, mens Inés Madrigals interesse må være at få omstødt belægget for at erklære hendes sag forældet. Den midaldrende kvinde, der blev taget fra sin mor ved fødslen og voksede op hos fremmede, erklærede på vej ud af domhuset, at hun agter at anke.
Hun fortalte ”roligt og fattet” de ventende journalister, at dommen efterlod hende med ”en bittersød følelse”. For godt nok fik forurettede medhold og vandt dermed den første af sagerne om de hundredvis af babytyverier – men retsfølelsen lider altid, når forældelsesfristen står i vejen for straf til de skyldige.
Madrigals bistandsadvokat agter at bestride, at forældelsesperioden kan begynde at løbe, før offeret overhovedet er bekendt med forbrydelsen. Sagen er spydspids i et omfattende opgør med en sammensværgelse, som hidtil er sluppet uden straf.
Nonnen María Florencia Gómez Valbuena døde få dage efter at være blevet indkaldt til retten som anklaget i en lignende sag. Kirken, som spillede en central rolle i det nationalkatolske diktatur 1939-75, har tilsyneladende været involveret i bortførelserne af babyerne. Det mener i alt fald foreninger for ofrene, som afkræver kirken svar, som kirken ikke vil give.
Nationalkatolske barnetyverier
Der er formentlig tale om flere hundrede tusinde stjålne spædbørn, fortæller spansk stats-tv RTVE. Barnetyverierne foregik, fra den demokratiske side tabte borgerkrigen mod militærdiktaturet anført af generalísimo Francisco Franco i 1939. Det foregik helt frem til halvfemserne, længe efter demokratiets genindførelse.
En ny retssag er allerede på vej. En forening for ofrene har nemlig bedt om at føre kendissen Carmen Lomana som vidne, efter at hun for åben skærm har fortalt om, hvordan hun i starten af halvfemserne fik tilbudt et barn på en fertilitetsklinik i Sevilla. Barnemoderen ville ifølge klinikken ikke selv have barnet …
Med domfældelsen over en af de mange implicerede har en spansk domstole omsider fastslået, hvad medierne længe har berettet om, nemlig at tyverierne fandt sted. Lægen havde forsøgt at få retssagen udskudt på ubestemt tid med henvisning til en sygdom, som retsmedicinerne ikke kunne bekræfte eksistensen af. Det fortalte avisen La Vanguardia i sommer, hvor sagen rullede.
Dagbladet fortæller også om, hvordan fødselslægen Eduardo Vela har forsøgt at forklare sin dokumentfalsk med, at han ”underskrev ting uden at se på dem”. Lægen havde anbefalet den falske mor at fingere en graviditet med en pude. Derpå havde han udfærdiget papirer, der i strid med sandheden gjorde den sterile kvinde til biologisk mor til barnet, som blev opkaldt efter denne i udgangspunktet fremmede dame.
Det forbyttede barn fortalte forud for hovedforhandlingen i retssagen til La Vanguardia, at hun ikke bærer nag, og hun fremstår da også som et menneske fuldt af overskud. Hun fortalte dengang, at hendes umulige håb er, at lægen fortæller sandheden og fremlægger den lange liste over de biologiske mødre til de mange stjålne børn.///
Sara Høyrup er Spanienskorrespondent og tidligere domstolstolk i Danmark og Spanien · www.sarahoyrup.com
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/AP/Manu Fernandez/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 