Den pro-europæiske bevægelse “Pulse of Europe” er ved at sprede sig fra Frankfurt til andre europæiske storbyer som Berlin, Amsterdam og Paris. Det nytter mere at gå på gaden med et positivt budskab, end at sidde derhjemme og skrive forargede opslag om de højrenationale på facebook, siger initiativtageren.
12.02.2017 | DEMONSTRATIONER FOR EU | Hver søndag har Goetheplatz i Frankfurt de sidste måneder været mere og mere fyldt med demonstranter i blåt med gule stjerner.
Hjulpet på vej af presseopmærksomhed fra medier som Frankfurter Allgemeine Zeitung, Der SPIEGEL og BILD Zeitung rundede demonstrationen i Frankfurt for første gang de tusind deltagere i søndags, og der er allerede opstået aflæggere i en række andre tyske byer, i Amsterdam og snart i Paris.
Det hele skyldes advokaten Daniel Röder, der “i det frustrerende efterår 2016 kort og godt fik nok af at sidde derhjemme med hænderne i skødet”, som han formulerer det over for Magasinet Europa. Sammen med en mindre kreds grundlagde han derfor bevægelsen “Pulse of Europe”, www.pulseofeurope.eu, og begyndte at demonstrere for et samlet Europa hver søndag.
“Efter Brexit og efter valget af Trump så vi, hvordan titusindvis gik på gaden og demonstrerede i frustration og forvirring. Vi står med nogle europæiske skæbnevalg foran os i Europa – i Holland, i Frankrig og i Tyskland senere på året. Derfor ville jeg markere mit ståsted på forhånd og vise, at der er et stort tavst flertal, der er for et samlet Europa, for tolerance, reststatslighed og stærke, liberale demokratier,” siger Daniel Röder.
“Europa er ikke mere en selvfølgelighed, så der er al mulig grund til at gå på gaden nu. Det mærker selv de unge.”
Ikke et eliteprojekt
For initiativtageren er det vigtigt, at bevægelsen ikke er bundet til partipolitik, og at der ikke er tale om bevægelse mod højrenationalisme.
“Vi er for Europa. Her henvender vi os selvfølgelig også til dem, der sidder derhjemme i sofaen og poster på facebook, hvor forkert det dog går derude i verden og hvor dumme de højrenationale er – det har efterhånden vist sig, at det ikke nytter noget bare at shame dem. Men vi henvender os for eksempel også til dem, der føler sig hægtet af. Så nej, det her er ikke noget eliteprojekt, som nogle påstår. Her er unge, 68’ere, indvandrere, forbund, kirker – alle mulige mennesker, som ønsker at vise deres europæiske værdigrundlag på en positiv måde.”
Daniel Röder medgiver, at det er usædvanligt at demonstrere for noget så abstrakt og fjernt som en politisk-økonomisk union. Men paradoksalt er det langt fra, mener han, også selvom bevægelsen ikke kan svare på, præcist hvilken form for union, de demonstrerer for.
“Ja, Bruxelles er umiddelbart langt væk, og en europæisk union er noget abstrakt. Men det er nu engang sværere at være for noget, end bare at være imod, for så skal man definere sit standpunkt,” siger Daniel Röder.
Stor, før det er for sent
“Vi er langt fra at være jubeloptimister. Vi kræver også reformer, vi peger på strukturproblemer i EU, vi vil have en debat om EU, så vi kan skabe en handlingsduelig union. Men vi ønsker ikke at opleve et EU, der falder fra hinanden, vi ønsker ikke en renationalisering med toldskranker, handelskrig og måske endda konkrete krigstrusler. Når man tager de scenarier i betragtning, når selvfølgeligheden i vores bevægelighed, sikkerhed og velstand smelter, så er EU faktisk pludselig ikke så abstrakt.”
Helt konkret har Daniel Röder derfor også det åbenlyse mål at skabe positiv indflydelse på valgene i Holland og Frankrig.
“Jeg håber selvfølgelig, det bliver en stor bevægelse ud over de tyske grænser – og jeg håber, at den vokser sig rigtig stor, før det er for sent. Bagefter nytter det sjældent så meget.”
“Pulse of Europe” demonstrerer for et samlet Europa – her i Frankfurt, hvor byens overborgmester Peter Feldmann er “stolt af frankfurterne, der hver uge går på gaden og viser, at vi har brug for mere Europa, for mere internationalitet og ikke for højere grænsehegn. – Foto: Günter Pfannmüller.
Mathias Irminger Sonne er freelancejournalist, bosat i Berlin.
Foto i artiklens top: Günter Pfannmüller.