EU giver tid, og spanske banker får hjælp. Arbejdsløsheden er ikke så stor som beskrevet, men bliver alligevel værre.

11.07.2012 | SPANIEN | EU’s finansministre er blevet enige om at låne Spanien 30 milliarder euro så bankvæsenet får tilført frisk kapital i slutningen af måneden. Der blev også givet en frist på et år til at få statens årlige offentlige underskud ned på de “tilladte” 3 procent af BNP. Efter mødet fortalte formanden for eurogruppen, Luxembourgs premierminister Jean-Claude Juncker, at lånet løber i 15 år. Den endelige beslutning kommer den 20. juli, sagde Europa-Kommissionens vicepræsident og ansvarlig for økonomiske anliggender Olli Rehn. Nu er det planen, at Spanien skal ramme et underskud på 6,3 procent i år – for så at gå under de 3 procent i konvergenskravene og helt ned på 2,8 i 2014.

Boligboblen brast
Det er først og fremmest den spanske banksektor, der nu får hjælp efter en kraftig nedtur. Den skyldes i høj grad den spanske udgave af boligboblen. Der tales og skrives om værdistigninger på op til 200 procent i perioden fra 1996 til 2007 – dog med store regionale forskelle. På nationalt tv er det blevet sagt igen og igen, at der i perioden blev bygget flere boliger i Spanien end i Frankrig og Tyskland – tilsammen! Lånere, sparekasser, banker og det der svarer til kreditforeninger i de gode tider havde kun grund til at tro, at eventyret ville fortsætte. Men så, i 2008, holdt økonomien op med at vokse, og året efter blev det klart, at landet var gået i recession. Siden har væksten holdt sig lige over eller lige under nul.

Det har naturligvis vakt undren og højlydte protester, at det er kapitalens hovedsymbol – bankerne – som får akutbehandling. Man skal bare forstå, at bankerne og de regionale sparekasser, cajas, har milliarder i klemme i alle boblens boliger – og at noget måtte gøres for, at folk trods høj arbejdsløshed og andre krisetegn kan faktisk blive boende. Ellers kommer der ingen afdrag, renter eller lejeindtægter ind. Nationalbanken, Banco de España, anklages for i årevis at have vendt det blinde øje til den skæve udvikling, og det hele bliver kun mere kompliceret af, at mange cajas er eller var halvoffentlige. Risikoen for at der gik (regional) politik i lån, var åbenbar. Efterhånden som boblen bristede, og det viste sig, at fast ejendom ikke havde den værdi, man havde troet på, kom de mindre banker og kasser i vanskeligheder med likviditeten, og de større overtog. På den måde skete en stor koncentration af banker på relativt kort tid. Man taler om tre år. Staten greb ikke ind. Først i maj i år skete en nationalisering af banken Bankia. Ser man på størrelsen af den seneste redningspakke, så svarer værdien ret godt til de 23,5 milliarder EUR, som Bankia mener at have tabt på realkreditlån.

Så er det heller ikke værre – eller?
Størrelsen på og omfanget af den spanske krise er i sagens natur svær at regne ud og beskrive. Men noget tyder på, at den er blevet ramt af overdrivelsernes syge.  Halvdelen af de spanske unge er arbejdsløse. Sætningen er blevet sagt og gengivet atter og atter i det seneste års tid. Men det passer ikke. Tværtimod er det en langt lavere andel af de spanske unge, der er på jagt efter et job. Til DR Nyheder har kontorchef i Danmarks Statistik, Sven Egmose, i begyndelsen af juli udtalt: ”Det er kun omkring hver femte af de unge spaniere, der er arbejdsløs”. Det er Eurostat, som er kommet frem til det urovækkende tal, fordi man medregner de mange studerende og andre, der normalt ikke ses som værende en del af arbejdsstyrken. Det er de 15 til 24-årige, der tæller, og af dem, er det faktisk kun 41 procent der indgår i det store regnestykke. Professor Jesper Rangvid fra Handelshøjskolen CBS mener, at overskriften om at halvdelen af Spaniens unge er arbejdsløse, er blevet en etableret sandhed i den offentlige debat. Derfor er det godt at få nuanceret debatten, mener han. ”Man skal i hvert fald tolke de 50 procent med et vist gran salt. Godt nok er situationen i Spanien slem, men problemerne er måske ikke helt så slemme, som overskrifterne og nogle statistikker nogle gange gør det til”, siger Jesper Rangvid til DR Nyheder. Og dog kan man i den største spansktalende avis, El País, læse den 10. juli, at arbejdsløsheden vil ligge på 24,5 procent i 2013. Meget, som det hedder, over Irland, Grækenland og Portugal. Den nye og dystre prognose kommer fra OECD, organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling.

Den Spanske Syge var en pandemi, der rasede i 1918. Over 50 millioner døde, heraf 14.000 danskere. Spanien var et af de lande, der ikke deltog i 1. verdenskrig, og derfor ikke havde særlig streng pressecensur. Af den grund blev de første tilfælde af sygdommen rapporteret fra Spanien, på trods af at sygdommen sandsynligvis startede et andet sted. Ny forskning viser, at den med stor sandsynlighed startede i Kansas i USA. (Kilde: Wikipedia)