Vi har det bedst i EU. Det er beskeden fra Joel Mason, en kun 22-årig kandidat, der stiller op for de EU-positive Liberaldemokrater ved torsdagens britiske parlamentsvalg. Magasinet Europa har talt med den unge politiker.

4.5.2015 | BREXIT:TEMA | Er der overhovedet nogen EU-optimisme tilbage i Storbritannien? Man kan godt blive i tvivl. I en tid med massiv EU-skepsis, UKIP’s kæmpesejr ved Europa-Parlamentsvalget og Camerons løfte om en afstemning om EU-medlemsskab, har de EU-positive stemmer trange kår i Storbritannien.

Men de er der altså stadig, og ifølge 22-årige Joel Mason, kandidat for Liberaldemokraterne til valget den 7. maj, er det på tide at skeptikerne møder mere retorisk modstand og udfordres på substansen af deres politik. Liberaldemokraterne, der siden 2010 har dannet koalitionsregering med Camerons konservative, er generelt kendt som det mest EU-positive parti i Storbritannien – og det er en svær rolle at have for tiden.

Magasinet Europa har taget pulsen på EU-visionerne hos koalitionspartiet og har mødt den 22-årige kandidat, der stiller op i Exeter i det sydvestlige England. Han er sidsteårsstuderende på Exeter University, hvor han læser filosofi og politisk økonomi. Vi giver her et indblik i Joel Masons – og partiets – syn på og vision for EU.

Økonomiske fordele i EU
Magasinet Europa: Hvordan mener du, at det britiske EU-medlemskab påvirker din egen og helt almindelige briters hverdag?

Joel Mason: Medlemskabet af EU påvirker hverdagen for alle helt almindelige briter på rigtig mange måder, ofte uden at vi selv er klar over det. Det kan være jobs, der er skabt grundet handlen med EU, eller hvor let det er at rejse rundt til andre EU-lande. EU giver os rigtig mange fordele.

ME: Hvad ser du som de største fordele og ulemper ved Storbritanniens EU-medlemskab?

JM: En af de allerstørste fordele ved det britiske EU-medlemskab, er helt klart af økonomisk karakter. EU er Storbritanniens største handelspartner, og derfor er der også rigtig mange jobs, der er afhængige af netop det vigtige handelsforhold mellem Storbritannien og EU.

Hvad angår ulemper, så er det vigtigt at anerkende at EU langtfra er perfekt: EU er uden tvivl bureaukratisk og alt for hurtig til at lave lovgivning, hvor det måske ikke er nødvendigt. Dog er det vigtigt at huske på, at selvom arbejdet med reformer går langsomt, så er det altså i gang.

Et helt konkret eksempel er, at udgifterne til landbrugsstøtten gradvist bliver reduceret. Det bedste scenarie for Storbritannien er at forblive et medlem af EU og kæmpe for at skabe reformer indefra, frem for at melde sig ud af EU og beklage sig på sidelinjen.

Grænseoverskridende udfordringer kræver fælles løsninger
ME: Hvorfor mener du, at Storbritannien er stærkest som en del af EU?

JM: Som nævnt har Storbritannien enorme fordele som medlem af EU pga. den store samhandel – herunder jobskabelse. Dog er argumenterne til fordel for EU-medlemskab baseret på langt mere end kun økonomisk gevinst. Det er helt åbenlyst, at der inden for mange forskellige politikområder er udfordringer, der ikke kun er af hjemlig karakter og derfor ikke kan løses af et enkelt land.

Udfordringerne kender ikke til grænser. Tag f.eks. klimaforandringerne, bekæmpelsen af international terrorisme og udfordringerne med at skabe et effektivt politisamarbejde over grænserne. Bare for at nævne tre vigtige eksempler. For overhovedet at kunne tackle disse udfordringer effektivt, er vi nødt til at samarbejde over grænserne og finde transnationale løsninger – og her udgør EU et forum for samarbejde, hvor vi rent faktisk kan tage hånd om disse problemer.

ME: Ved sidste Europa-Parlamentsvalg fik det stærkt EU-kritiske parti UKIP 24 sæder (af i alt 73 britiske pladser). Hvorfor tror du, at EU-skepsissen blev så udtalt?

JM: De sidste par år har været svære for Storbritannien. Vi er langsomt ved at komme os oven på finanskrisen, men har været nødt til at gennemføre mange besparelser. I så svære tider er det nemmere at give andre skylden og dermed gøre dem til syndebukke. Derfor har UKIP prøvet at placere skylden for alle vores problemer på EU, og i endnu højere grad på den immigration EU-samarbejdet har ført med sig.

Desværre har Konservative og Labour været så bange for UKIP, at de ikke har turdet konfrontere UKIP på deres argumenter. I stedet har de været tilfredse med ikke at udfordre partiets argumentation, og har hver især håbet på, at det kunne skade det andet store parti mere end dem selv. Jeg tror, at EP-valgresultatet fra sidste år var en brat opvågning for politikere fra hele det politiske spektrum. De blev alle klar over, at det var nødvendigt at konfrontere UKIP og ikke mindst deres argumenter.

Hvad er alternativet til EU?
ME: Hvis Storbritannien melder sig ud af EU, hvad ville så være det bedste alternativ?

JM: At forblive en del af EU giver mening ud fra mange forskellige perspektiver. Faktum er, at ethvert alternativ, vi måtte bestemme os for, alligevel højst sandsynligt efterlader os i en situation som den vi allerede befinder os i – bare med mindre magt og indflydelse.

Vi ville stadig have brug for at lave aftaler med alle EU-medlemslandene på områder som handel, politisamarbejde, klimaforandring, terrorisme osv. Den eneste forskel ville være, at vi ikke længere var en del af gruppen, der sætter dagsordenen og laver lovgivning på disse områder. I stedet ville vi bare være nødt til at acceptere betingelser bestemt af andre.

Sidsel Vejle Hansen og Cathrine Nygaard Christensen er journalister på Magasinet Europa

Billedet i artiklens top: Fra Joel Masons facebookprofil