Mængden af information om pandemien er enorm, og der kommer hele tiden nyt på de sociale medier og på de etablerede medier. Det er nemt at få smuglet desinformation ind i denne nyhedsstrøm. Desinformationen kan for eksempel have til formål at sværte andre lande til, at underminere støtten til politiske systemer eller at skabe kaos og destabilisere hele samfund.

Kommentar af Flemming Splidsboel Hansen

TEMA: EUROPA I UNDTAGELSESTILSTAND | Danmark er rykket sammen i kampen mod coronavirussen, som truer vores sundhed og vores økonomi. Men vi skal også håndtere den bølge af desinformation – dvs. bevidste usandheder udsendt af fx enkeltpersoner eller stater – som besværliggør vores kamp mod corona. Desinformationen bliver spredt endnu hurtigere end virussen, og vi taler nu om en decideret ”infodemi”.

Mængden af information om pandemien er enorm, og der kommer hele tiden nyt på de sociale medier og på de etablerede medier. Det er nemt at få smuglet desinformation ind i denne nyhedsstrøm. Desinformationen kan fx have til formål at sværte andre lande til, at underminere støtten til politiske systemer eller at skabe kaos og destabilisere hele samfund. Det er en kamp om ord – om tiltro og tillid – og ordene besværliggør kampen mod virussen.

Ikke demokratiske stater har generelt nemmere ved at udsende desinformation. Typisk kontrollerer de medierne, de er vant til at manipulere med deres egen befolkning, og de kan ofte slippe afsted med selv nogle af de mest utilslørede løgne uden at skulle stå til ansvar for det. Og så er det den slags stater, som nu udgør den største udfordring for os og vores allierede, når det gælder desinformation.

Når en sådan stat beslutter at indlede en kampagne med desinformation, har den taget det lange lys på. Den vil opnå et eller andet. Det hele skal resultere i en effekt. Det skal være en kognitiv effekt, dvs. en effekt på den måde, vi betragter problemstillinger på. Effekten skal påvirke vores opfattelse af baggrunden for problemet og vores opfattelse af den mulige løsning. Vi kan beskrive det på denne måde:

AFSENDER – OPERATION – MODTAGER – (MULIG) KOGNITIV EFFEKT.

Da en avis under det russiske forsvarsministerium hævdede, at ”Corona er biologisk krig fra USA mod Rusland og Kina”, forsøgte den at få modtagerne til at tro, at det nok faktisk var tilfældet. Tilsvarende med historien fra de kinesiske myndigheder og medier, at virussen i virkeligheden blev bragt til Kina af det amerikanske forsvar. Hvis det er baggrunden, er løsningen nok en anden, end modtagerne ellers havde forestillet sig. Påstanden minder i øvrigt meget om noget af det mest berygtede desinformation fra Sovjetunionen, nemlig at USA havde udviklet AIDS som et biologisk våben. Dokumenter fra Sovjettiden viser, hvordan hele operationen blev diskuteret, tilrettelagt og ført ud i livet for at opnå en række forskellige effekter.

Det perfekte miks
Desinformationen fungerer bedst, når den kan udløse en umiddelbar følelsesmæssig respons hos modtageren. Den ideelle desinformation vil automatisk få modtageren til at stille sig selv spørgsmålet ”hvem er den skyldige?”. Der vil så være et behov for at få placeret skylden hos en eller anden, som modtageren måske endda også kan rette sin vrede eller skuffelse mod.

Der skal altså stå noget på spil. Vi er hver især konfronteret med et væld af emner hver dag, og nogle af dem mobiliserer os nemmere end andre. Forskere i manipulation taler om, at afsenderne af information skal forsøge at finde den mængde energi, som er påkrævet for at flytte så mange mennesker så langt, som de ønsker at gøre det. Energien kommer i form af information. Vi kender alle til de der situationer, hvor vi får noget at vide, og det, vi får at vide, har så meget energi i sig, at vi næsten ikke kan sidde stille på stolen.

En russisk forsker forklarer, at et minimumskrav til informationen er, at den er ”ny, vigtig og relevant”. Historien om corona som et amerikansk biologisk våben opfylder nok de kriterier for de fleste modtagere, men den er ikke troværdig, og langt de fleste vil bare affeje den som løgn. Det er ikke så ligetil at opnå den ønskede effekt, for vi modtagere har alle et mere eller mindre fintmasket filter, som vi bruger til at grovsortere i informationsstrømmen.

Men vi ser nu den perfekte grobund for desinformation. Angst, usikkerhed, afmagt, manglende indsigt og et efterslæb i myndighedernes kommunikation pga. den enorme hast i udviklingen skaber et fantastisk vækstmiljø for desinformationen. Den vokser også næsten eksponentielt, som udbredelsen af virussen gør. Det gør den, fordi der er så mange afsendere, som fabrikerer så mange falske historier, men den gør det også, fordi vi tillader den at vokse.

Konspirationsteorier
Hvis informationen slipper igennem filteret – og det er jo kun en lille del, der gør det –  arkiverer vi den i en passende kategori i hjernen. Forskere forklarer, at vi gerne økonomiserer i vores behandling af information. Vi forsøger at have så få kategorier som muligt men samtidig så tilpas mange, at det hele giver mening. Der er en enkelt kategori, som i disse dage er på overarbejde: Det er kategorien, hvor vi arkiverer alt om mørke dagsordener, hemmelige baggrunde og skjulte netværk. Det er kategorien med konspirationsteorierne.

Meget af den aktuelle desinformation om corona er sat sammen, så den appellerer til netop denne kategori. Det er fx, når vi hører om hemmelig udvikling af biologiske våben, om at medicinalindustrien står bag for at kunne tjene flere penge, og om at nationale myndigheder bevidst overdriver faren ved corona for at kunne sætte demokratiet ud af spil. Den slags har fyldt meget i fx russisk stats-tv på det seneste. Landets største nyhedskanal har endog haft et fast indslag med titlen ”Coronavirus. Konspirologi”, hvor falske historier er blevet præsenteret for seerne. Og en del af det er også sendt videre til nyhedsforbrugere i Vesten.

Beredskab
Vi har været uforberedte på pandemien. Og vi har været uforberedte på den strøm af desinformation, som er fulgt med den. Det hele er ekstremt, og vi forbereder os normalt ikke mentalt på så yderligtgående forhold. Men frygten for virussen og forvirringen pga. indgrebene i vores dagligdag har gjort os ekstra sårbare for desinformation. Det er vigtigt at erkende.

Nu skal vi bekæmpe virussen. Det har første prioritet. Men vi skal huske på, at vi også gør det bedst og hurtigst, hvis vi er opmærksomme på de falske historier, som enkeltpersoner og stater sender ud for at påvirke os. Senere skal vi gennemgå vores beredskaber, herunder også beredskabet for at håndtere desinformation. Beredskabet skal være mere robust, og det skal rulles endnu bredere og dybere ud over hele det danske samfund.

Imens skal vi huske nogle af de gode råd til at bekæmpe virussen og desinformationen: Vask først dine hænder, sprit derefter dine hænder af, sæt dig til sidst på dine hænder, så du ikke bidrager til spredning af desinformation.

Flemming Splidsboel Hansen er seniorforsker i International sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han beskæftiger sig særligt med russisk indenrigs- og udenrigspolitik, russisk national identitet, Ukraine, Hviderusland, SNG, Kaukasus, Centralasien, EU’s partnerskabspolitik, NATO, OSCE, Arktis, sanktioner og efterretningsarbejde.

Ovenstående tekst blev først bragt hos DIIS den 19. marts 2020.

Billede i artiklens top: /Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix/

Læs hele temaet “Europa i undtagelsestilstand”

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: