Årsagen til de mange irske EU-afstemninger skal ikke kun findes i forfatningen. I midt-1980’erne hev en samfundsforsker den irske regering i retten med krav om en folkeafstemning. En ny, lignende retssag kan ligeledes få store konsekvenser for Irland.  

Baggrund af Rasmus Leander Nielsen

26.05.2012 | FOLKEAFSTEMNING I IRLAND | Irland er europamestre i EU-folkeafstemninger og afholder som den eneste medlemsstat en afstemning om finanspagten d. 31. maj. Men årsagen til de mange afstemninger er ikke kun, som det ellers tit beskrives i danske og andre medier, at det står i den irske forfatning. Vi skal tilbage til midten af 1980’erne og den såkaldte Crotty-sag for at finde svaret.

Crotty-sagen
I midt-1980’erne, hvor Den Europæiske Fællesakt blev forhandlet, var det oprindeligt den irske regerings vurdering, at den nye EF-traktat ikke betød ydereligere suverænitetsafgivelse, end den man allerede havde afgivet ved medlemskabs-afstemningen i 1972. Det var således ikke nødvendigt med en folkeafstemning herom – ligesom det var tilfældet i Danmark, hvor en folkeafstemning blev udskrevet af helt andre årsager.

Denne beslutning blev efterfølgende udfordret af landbrugsøkonomen og historikeren, Raymond Crotty. I sagen Crotty v. An Taoiseach (den irske premierminister), eller bare Crotty-sagen, blev regeringen underkendt af forfatningsdomstolen og måtte i 1987 udskrive en folkeafstemning.

Afsigelsen har efterfølgende skabt stor debat blandt irske jurister. For eksempel mener Laurent Pech, der er Jean Monnett-lektor ved Det Nationale Universitet i Galway, at alle efterfølgende traktater, på nær Maastricht-traktaten, kunne være besluttet af det irske parlament.

Det er kun fundamentale ændringer i integrationen og samarbejdets omfang og formål i EU, der kræver en irsk afstemning. I 1987 var det primært en styrkelse af den fælles forsvarspolitik, der ansås som en fundamental ændring af domstolen, men der er stor uenighed om, hvordan det sidenhen har skulle tolkes.

Til forskel fra Danmark har Irland en forfatning, der relativt let kan ændres. Ved hver EU-traktatændring har man faktisk lavet en mindre forfatningsændring og det er i realiteten det, som de irske vælgere stemmer om ved de gentagne EU-afstemninger.

Flere gange har vurderingen efterfølgende været, at man med en foregående ændring havde taget højde for fremtidige traktat-tiltag. For eksempel mente engelske BBC efter den anden irske afstemning om Nice-traktaten i 2002, at fremtidige traktater kunne ratificeres i parlamentet efter den ændring der dér var skrevet ind i forfatningen.

Ikke desto mindre har effekten af Crotty-sagen været, at alle traktater er blevet sendt til folkeafstemninger – og endda to gange ved henholdsvis Nice- og Lissabon-traktaten. Den irske domstol har ry for at være konservativ og dette kan givetvis også spille ind. Man kunne forestille sig, at et brud med den tradition, der er opbygget for EU-folkeafstemninger, ville blive underkendt, som det skete i 1987. Men da ingen irsk regering siden har testet dette i forbindelse med en EU-traktat vides det ikke (se dog næste afsnit om ESM-traktaten).

I modsætning til lignende sager i Danmark – mest markant Maastricht-dommen i 1998 og senest i foråret – hvor civilpersoner tager regeringens EU-politik i retten, har Crotty-sagen således haft stor betydning. Det er desuden interessant, at højesteretsafsigelsen i Crotty-sagen blev afgjort med stemmerne 3-2 blandt dommerne. Èn enkelt stemme kunne hermed have ændret resultatet og dermed – i hvert fald i et kontrafaktisk historieskrivning perspektiv – Irlands relationer med EU.

Pringle-sagen
Som nævnt skal irerne i slutningen af måneden til stemmeurnerne ved den niende EF/EU relaterede afstemning (blandt medlemslandende har Danmark afholdt næstflest med seks). Men måske skulle det slet ikke være finanspagten, der var omdrejningspunktet for afstemningen, men i stedet traktaten om den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), der blev underskrevet af Euro-landende i februar.

Det er i hvert fald politikeren og løsgængeren Thomas Pringles argument. Han sendte en skriftlig klage til regeringen i marts, om at ESM-traktaten ikke var blevet forelagt vælgernes dom, og da han ikke modtog et svar, besluttede han sig for at rejse en sag.

Sagens kerne er, at artikel 136 i EU-traktaterne i december 2010 blev ændret således, at Euro-landende kunne foretage økonomiske redningsaktioner for at stabilisere Euro-zonen. Dette blev videreført i ESM-traktaten og er ifølge Pringle et så stort indgreb, at de irske vælgere skulle have været konsulteret herom.

Indtil videre har sagen ikke opnået megen opmærksomhed i medierne – heller ikke i Irland. Sagen blev på Pringles vegne skriftlig afsendt i april og en mundtlig fremlæggelse blev foretaget i mandags. High Court behandler sagen i løbet af juni og en endelig afgørelse i the Supreme Court forventes først til efteråret.

Det er således for tidligt, at vurdere om dette kan udvikle sig til en ny Crotty-sag. Men, hvis Pringle vinder sagen, kan dette ikke bare stille spørgsmålstegn ved ESM-traktaten gyldighed uden en irsk afstemning, men også finanspagten, da disse ifølge Pringle hænger sammen, og det kan således underminere et eventuelt irsk ’ja’ på torsdag.

Forsidefoto: Infomatique