På søndag går ungarerne til stemmeurnerne. Den siddende premierminister, Viktor Orbán fra partiet Fidesz, der anses som et “enfant terrible” i EU-kredse, står til genvalg.

4.4.2014 | VALG I UNGARN | Valgkampen i Ungarn nærmer sig sin afslutning. Ikke alene er valget på søndag vigtigt for Ungarn. Hele Europa og ikke mindst EU venter med spænding på de ungarske vælgeres dom. Mens præsidentvalget i Slovakiet i lørdags, set med EU-briller, var relativt udramatisk med ”EU-venlige” kandidater, forholder det sig ganske anderledes i Ungarn.

Set fra Bruxelles er den siddende premierminister Viktor Orbán fra det nationalkonservative parti Fidesz et ”enfant terrible”. Et problembarn, der står til at genvinde magten ved weekendens valg.

Revolution via stemmeurnerne
Lige fra start kom Viktor Orbán ud i noget af et stormvejr, da han for fire år siden genindtog regeringskontorerne. Han sikrede sig ved valget i 2010 mere end 2/3 af pladserne i parlamentet – nok til at ændre grundloven og en række af de såkaldte ”kardinallove”, der netop kræver 2/3 flertal. Det flertal har Orbán benyttet flittigt.

Grundloven er blevet ændret ikke mindre end fem gange. Desuden er valgloven ændret, så der nu kun er én valgrunde, med nye valgdistrikter, og antallet af pladser i parlamentet er næsten halveret til 199.

Medieloven er ændret trods protester. Retssystemet er ændret og dommernes pensionsalder er sat ned, familieydelserne sat op og nationalbankens uafhængighed sat på hård prøve. Den økonomiske politik er blevet ”uortodoks”, hvor krav fra EU og IMF tilsidesættes, f.eks. når det gælder skat på virksomheder, nationalisering inden for pensionssystemet og i finanspolitikken, der er blevet mindre stram. Eksempelvis er priser på varme og el sat ned.

Nok så vigtigt har Fidesz flittigt sat egne folk ind på nøgleposter i samfundet og på lange kontrakter. Så skulle oppositionen komme til, har Fidesz gennem stillingsbesættelserne sikret sig reel vetoret langt ud i fremtiden.

I skyggen af Ukraine-konflikten
Viktor Orbán er tilhænger af nationalstaternes, ikke et overnationalt EU. Det har over de sidste fire år ikke skortet på EU-skeptiske udfald fra regeringskontorerne i Budapest. Orbán og Fidesz ønsker aktuelt ikke en hård EU-kurs over for Rusland. Sammen med Bulgarien, Cypern, Grækenland og Slovakiet, og til dels også Italien og Spanien, ønsker Ungarn ikke en kold krig med russerne, og er bekymrede over udsigten til, at den økonomiske støtte til Ukraine skal tages fra EU’s interne midler.

For Ungarn gælder desuden, at omkring 80 pct. af gassen kommer fra Rusland, og at Putin og Orbán for ikke så længe siden indgik en gigantkontrakt til bygning af to nye enheder ved atomkraftværket i Paks. Den kontrakt ønsker Orbán fastholdt og forsyningssikkerheden sikret, hvor andre lande i EU ønsker vidtgående sanktioner.

Hvem vinder på søndag?
At dømme efter meningsmålingerne vil Fidesz genvinde magten. Blandt de vælgere der har taget stilling, står Fidesz til op mod 50 pct. af stemmerne. Om det igen er nok til et 2/3 flertal i parlamentet er tvivlsomt, men kan ikke udelukkes.

Oppositionen har gentagne gange påpeget, at Orbán har manipuleret selve valgkampen. For det første mener de, at den nye valglov giver Fidesz et forspring på 300.000 stemmer. For det andet henvises der til indskrænkede muligheder for at reklamere i de kommercielle medier, hvor Fidesz har mindre indflydelse. For det tredje er det gjort sværere at ophænge valgplakater, med det formål at bringe stemmeprocenten ned, hvilket skønnes at gavne Fidesz.

Derudover har ungarere i udlandet fået ret til at stemme, og især ungarere bosiddende i nabostaterne vil sandsynligvis stemme på Fidesz. Oppositionen er heller ikke tilfreds med, at Orbán nægter at stille op i direkte TV-dueller med oppositionens ministerpræsidentkandidat, Atilla Mesterhazy, fra Socialistpartiet.

At Orbán formentligt vinder valget skyldes også, at oppositionen ikke fremstår som et bæredygtigt alternativ for mange vælgere. Oppositionen har pga. valgsystemet været tvunget til at samle sig i en fælles front (”Enhed”), men det kniber med fælles holdninger, når det gælder den politik, der skal føres efter en mulig valgsejr.

Det største oppositionsparti efter valget bliver Socialistpartiet. Gordon Bajnais ”Együtt 2014” (”Sammen 2014”), der også er en del af koalitionen, har ikke den samme tiltrækningskraft som da den anti-Orbánske sammenslutning blev stiftet for et par år siden.

Dertil kommer, at den meget upopulære tidligere ministerpræsident Ferenc Guyrczanys Demokratisk Koalition også er en del af ”Enhed”. Guyrczanys plettede ry i befolkningen gavner ligeledes Orbán, der har anvendt billeder af regeringsalternativet med deltagelse af Demokratisk Koalition til egen vinding i valgkampen.

Noget tyder på, at det højreekstreme parti Jobbik, der er kendt for antisemitiske holdninger, endnu engang kommer i parlamentet og måske med et øget mandattal. Især mange unge ser ud til at vælge det parti.

Både Jobbik og Fidesz spås desuden et godt valg til Europa-Parlamentet i slutningen af maj. Ungarn vil således sandsynligvis også de næste fire år udgøre en “udfordring” for EU. Kort sagt, valget på søndag imødeses med spænding – og en vis bekymring – i Bruxelles.

Søren Riishøj er fast skribent på Magasinet Europa og lektor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / European People’s Party – EPP