Europa-Kommissionens forslag til et digitalt indre marked i EU er et nødvendigt tiltag, hvis ikke Europa skal sakke yderligere bagud især i forhold til udviklingen i USA og Asien. Men for EU er det afgørende at gennemføre Kommissionens forslag i en endnu mere ambitiøs form med bredt engagement fra nationale politikere, virksomheder og offentlige myndigheder i de enkelte medlemslande.

Kommentar af Jan Høst Schmidt

o9.12.2016 | DIGI:TEMA | Digitalisering bliver den fjerde industrielle revolution. Som dampmaskinen, samlebåndet, bilen og telefonen vil den ændre vores liv og økonomi på afgørende vis, men processen sker ikke alene mange gange hurtigere end tidligere, den er også verdensomspændende. EU og dets medlemslande må gribe de muligheder og tackle de udfordringer, som digitaliseringen fører med sig.

Kun EU kan skabe en ramme for en øget grænseoverskridende e-handel for forbrugere og virksomheder, for tilstrækkelig mulighed for at virksomheder kan vokse i et marked med 500 millioner forbrugere og fuldt ud udnytte de globale muligheder i digitaliseringen.

EU har nu i et stykke tid arbejdet på en strategi for et digitalt indre marked. Strategien indeholder tre hovedområder: Bedre adgang til digitale produkter og tjenester for forbrugere og virksomheder i hele EU, bedre betingelser for investeringer i digital infrastruktur og tjenester og en maksimering af vækstpotentialet i den digitale økonomi.

Beregninger af Cambridge Economics vurderer, at Kommissionens forslag til et digitalt indre marked kan tilføje 375 til 415 mia. euro til EU’s samlede BNP frem til 2025 som følge af øget handel, konkurrence, innovation og produktivitet. For et Europa med en svag økonomisk vækst vil dette være et tiltrængt løft.

Store muligheder i et digitalt indre marked
Men digitaliseringen kan bringe større muligheder og udfordringer end de scenarier, som er lagt til grund for EU’s strategi. Et ultrahurtigt internet skaber kommunikation mellem mennesker og maskiner over hele verden på et splitsekund. Frem til 2020 skønnes antallet af forbundne enheder via internettet globalt at stige med 30 mia. enheder.

Det skaber nye muligheder. Ikke mindst for industrien, på sundhedsområdet og i form af mere effektive energi- og transportsystemer. Ultrahurtige net og større computerkapacitet åbner for behandling af stadig større datamængder med mulighed for helt nye analyser og nye forretningsmodeller.

Digitaliseringen og intelligente robotter fører til mere strømlinede, hurtigere og mindre fejlbehæftede produktionsprocesser i industrien med mulighed for decentral og individualiseret produktion via 3D-printere, en hurtigere og mere sikker logistik med førerløse vare- og lastbiler, nye servicemuligheder og nye forretningsmodeller via platforme som Amazon, e-Bay, Airbnb og Uber med hurtigt voksende omsætning og indtægter.

Europa sakker bagud
Digitalisering kan således bringe helt nye muligheder og bidrage til et hårdt tiltrængt løft i Europas produktivitet og økonomiske vækst. Europa har fra 1995 til 2011 halet ind på den amerikanske velstand via en højere årlig vækst i BNP per indbygger end USA. Men fra 2011 har den amerikanske vækst taget fart, samtidig med at EU har tabt pusten. Samtidig har den amerikanske produktivitetsstigning været højere end den europæiske siden midten af 1990’erne.

Den højere produktivitet kan ifølge OECD i nogen grad tilskrives et større kapitalinput fra sektoren inden for informations- og kommunikationsteknologi (ITK) i USA til resten af økonomien og en mere udbredt digitalisering af amerikansk økonomi. I et studie om digitaliseringen i Europa anslår McKinsey den digitale andel af BNP – dvs. forbrug, investeringer, offentlige udgifter og nettoeksporten – til 8 pct. i USA og 5 pct. i EU.

Samtidig spiller virksomhedernes størrelse en afgørende rolle. Europa har færre virksomheder som digitalt er helt fremme ved den teknologiske grænse, og de er mindre end i USA.

Indtil videre har digitaliseringen skabt flere jobs end den destruerer. Selv i Frankrig viser en undersøgelse fra McKinsey, at for hvert job som digitaliseringen har destrueret, skabes 2,5 nye jobs. Ifølge en analyse af Centre for Economic Research, ZEW fra 2016 blev 9,6 millioner job i Europa erstattet af maskiner i perioden 1999 til 2010, men samtidigt blev der skabt 21 millioner nye job gennem ny teknologi.

Tal fra Eurostat viser, at job til IKT-specialister siden 2006 er vokset med 3 pct. årligt. Mere end 8 gange den gennemsnitlige jobvækst i EU. Den højeste andel af højvækstvirksomheder, dvs. virksomheder med en vækst i beskæftigelsen over de sidste 3 år på over 10 pct., findes i IKT-sektoren.

Kommissionens forslag er nødvendigt, men ikke ambitiøs nok
Kommissionens forslag til et digitalt indre marked i EU er derfor ikke bare velkomment, men nødvendigt, hvis Europa ikke skal sakke langt bagefter udviklingen i især USA og Asien. Det haster med at skabe europæiske regler, som kan danne ramme for en fuld digitalisering af europæisk økonomi.

Men Kommissionens forslag mangler – som påpeget af Tænketanken Europa i det for nyligt udgivne Digitale Manifest for Europa – bl.a. bedre incitamenter for private investeringer i fibernet og 5G mobilbredbånd, klare regler for internet platforme, bedre databeskyttelsesregler og nok ressourcer til en hurtigere standardiseringsproces. Desuden er væsentlige elementer som arbejdsretslovgivning for Uber-chauffører og skattelovgivning nationale anliggender.

Både Boston Consulting Group og McKinsey Global Institute vurderer fra hhv. maj og juni 2016 at en fuld digitalisering af de europæiske økonomier har væsentligt mere omfattende konsekvenser end forudset i Kommissionens forslag.

En fuld digitalisering af europæisk økonomi vil derfor kunne give en større gevinst end de 415 mia. euro som anført i Kommissionens studie. McKinsey skønner således, at hvis lande og virksomheder i EU rykker frem til fuld udnyttelse af digitalisering, vil EU’s BNP årligt kunne øges med 2500 mia. euro i 2025.

Sådanne makroøkonomiske beregninger skal tages med forbehold, men illustrerer alligevel et meget stort økonomisk potentiale ved en fuld digitalisering af europæisk økonomi. Ligesom de også illustrerer, at opgaven er meget omfattende og kræver en stor indsats af politikere i EU såvel som på nationalt niveau, samt af virksomheder og offentlige myndigheder.

Fra fodslæbende til et EU i førertrøjen i den digitale omstilling?
Samtidigt dokumenterer Kommissionens opgørelser over udviklingen i digitaliseringen i EU og de to rapporter fra Boston Consulting Group og McKinsey markante forskelle imellem landene. Ifølge Kommissionens index for digital ydeevne er især de nordiske lande, Benelux, Storbritannien og Irland i front, mens mange central- og østeuropæiske lande og de sydlige EU-lande halter bagefter.

Forskellene indebærer naturligvis en mulighed for, at de som halter bagefter kan indhente frontløberne, ligesom frontløberne kan nærme sig frontløbere i USA og Asien. Samtidig er forskellene i digitaliseringen i EU en del af forskellene i den generelle økonomiske ydeevne, og dermed understreges også betydningen for, at de central- og østeuropæiske og de sydlige lande gennemfører en digitalisering af deres økonomier for at skabe højere vækst og beskæftigelse.

For EU vil det være afgørende at gennemføre Kommissionens forslag i en mere ambitiøs form. Desuden kræver en fuld digitalisering et meget bredt engagement fra nationale politikere, virksomheder og offentlige myndigheder i de enkelte medlemslande.

Om EU’s institutioner og ledende nationale politikere er parate til at tage denne udfordring op vil fremtiden vise. I lyset af den i forvejen tungt besatte politiske dagsorden i EU og lederevnen hos ledende nationale politikkere er det svært at være optimist.

Jan Høst Schmidt er seniorrådgiver i Tænketanken Europa, hvor han for nyligt var medforfatter til rapporten ”Disrupting Europe – From laggard to digital frontrunner”. Han var i en årrække Europa-Kommissionens repræsentant i Danmark samt tidligere direktør i Europa-Kommissionen med ansvar for økonomiske reformer i medlemslandene

Billede i artiklens top: Margrethe Vestager ved Tænketanken Europas konference om Det Digitale Indre Marked i 2015 (Foto: Hans Søndergaard/Dansk Industri)