Fredsforhandlinger er genoplivet, fanger er blevet udvekslet, og nye idéer er oppe i luften. Alligevel har præsident Volodymyr Zelenskijs topprioritet om fred i Østukraine fortsat lange udsigter. Både fordi gamle stridspunkter stadig er i spil, og fordi ikke alle ukrainere er klar til fred for enhver pris.

Baggrund af Kristoffer Dahl Sørensen

For ét år siden – den 20. maj 2019 – trådte præsident Volodymyr Zelenskij op på talerstolen i Ukraines parlament og forsikrede i indsættelsestalen efter sin valgsejr sine landsmænd om, at han ikke var bange for at tage vanskelige beslutninger og miste popularitet for at opnå fred i Donbass-regionen – selv hvis det skulle koste ham magten.

”Vi er klar til dialog,” lød det.

Det forgangne år har vist, at viljen til dialog og handling angående Østukraine har været til stede hos Zelenskij, som allerede inden sin indsættelse kom under pres, da Putin underskrev et dekret om at udstede russiske pas til borgerne i udbryderrepublikkerne Luhansk og Donetsk.

Et træk, Putin tidligere har brugt over for løsrivelsesregioner i Moldova og Georgien, og som har resulteret i udstedelsen af knap 200.000 russiske pas ved begyndelsen af i år.

”Dette dekret bringer os ikke tættere på at nå vores endelige mål: en våbenhvile,” sagde Zelenskij i en erklæring efterfølgende, ifølge den britiske nyhedsstation BBC.

Siden da har parterne, Rusland og Ukraine, orkesteret tre fangeudvekslinger, den seneste i april, i håb om at gøde tilliden, og tropper fra begge sider har ved tre byer trukket sig tilbage fra frontlinjen.

Fredsforhandlingssporet i Normandiet-gruppen med Tyskland, Frankrig, Ukraine og Rusland blev efter tre års dødvande yderligere til stor bevågenhed genstartet i december i Paris.

Et af topmødets mål om en definitiv våbenhvile inden udgangen af 2019 er dog mislykket, da tabstallene og de sporadiske kampe fortsætter i den syv år lange konflikt, der har krævet omkring 14.000 ofre.

Det har siden da fået eksperter fra blandt andet Chatman House, Atlantic Council og Centre for Eastern Studies til at sige, at Zelenskijs valgløfte om fred fortsat har lange udsigter.

Hårdknuden om grænsen
En væsentlig uenighed er hårdknuden om den ukrainske-russiske grænse, hvor parterne fortsat ikke kan blive enige om rækkefølgen, som tiltagene skal gøres i.

Demilitarisering før valghandling eller valghandling før demilitarisering er et væsentligt stridspunkt.

Ukraine vil først have en komplet tilbagetrækning af russiske tropper, afvæbne separatister, etablere kontrol med den 400 kilometer lange grænse til Rusland for så derefter at afholde lokalvalg om selvstyrestatus. Dette vil Rusland ikke og insisterer på valghandling, før der kan blive tale om en mulig tilbagetrækning.

Hvordan dette kan løses – og om der kommer lokalvalg i Donbass-regionen til efteråret, som Zelenskij har udtrykt ønske om – må tiden vise.

Men Zelenskij advarede i marts i et interview med The Guardian, at han er klar til at trække sig fra forhandlingerne, hvis ikke Putin indvilliger i en aftale inden for et år.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskiij iført beskyttelsesmaske klapper under en samling i parlamentet i Kijev. – Foto: Ukrainian Presidential Press Service/Reuters/Ritzau Scanpix/

En udtalelse, som formentlig ikke skræmmer Putin, da han trods ønsket om ophævelsen af Vestens materielle og sociale sanktioner er tilfreds med at fastholde Ukraine i en ustabil tilstand med den frosne konflikt i øst, som Dmitry Kartsev, redaktør på netmediet Meduza nævner i en kommentar.

En konflikt, som i fremtiden kan blive mere eller mindre bundfrossen, hvis Ukraine realiserer tanken om at adskille Donbass-regionen fra resten af landet ved at opføre en mur. For kommer der ikke fremskridt i forhandlingerne ”vil vi bygge en mur og livet vil fortsætte,” som Zelenskijs stabschef og nære ven, Andrij Jermak, sagde ved et forum i London sidste år.

Nyt forum forarger
Dog kan der også komme mere gang i forhandlingerne, da Jermak i marts meddelte om oprettelsen af et nyt forhandlingsforum, der skal diskutere emner såsom en ny fangeudveksling, åbning af checkpoints, militær tilbagetrækning og ikke mindst valgafholdelse.

Dette er dog kontroversielt i og med, at ti russisk-støttede separatister skal deltage i det nystartede dialogforum med ti ukrainere, hvor planen er, at Rusland, Frankrig, Tyskland og OSCE hver har én observatør med.

Jermak forsvarer, at ”der er ingen direkte forhandlinger” med separatisterne, som ifølge en ukrainsk lovtilføjelse fra 2015 er ”terrorister”, og at rådet ikke har retslig beslutningskraft.

Andre, heriblandt parlamentsmedlemmer fra Zelenskijs eget parti, ser alarmerende på udviklingen, da inddragelsen af separatisterne legitimerer dem som politisk aktør i konflikten.

Derudover bryder kursen med Ukraines officielle forhandlingsposition om ikke at forhandle med separatisterne. Kun aktører såsom den pro-russiske oppositionsplatform For Life støtter den tilgang.

Samtidigt gavner inddragelsen af separatisterne Ruslands ønske om at fremstille krigen som et internt anliggende. Ruslands intention er, at sådan en fremstilling gør det sværere at drage dem til ansvar for aggressionen. Det skriver den tidligere vicepremierminister for EU-integration Ivanna Klympush-Tsintsadze i et indlæg.

Petro Porosjenko, den forrige præsident og lederen af det EU-positive oppositionsparti, mener sågar, at der er tale om forræderi, og i Zelenskijs egne rækker slår udviklingen revner, hvor 45 ud af 254 parti- og parlamentsmedlemmer i en fælles erklæring i marts fordømte præsidentens kurs.

Utilfredshed var der også i efteråret, hvor 10.000 mennesker demonstrerede i Kijev mod Zelenskijs beslutning om at tilslutte sig Steinmeier-køreplanen, der gennem en OSCE-overvåget valghandling ville give Donbass-regionen selvstyrestatus.

”Jeg er imod kapitulation,” som en demonstrant sagde til KyivPost.

Endelig kom vreden også til udtryk i december, da fem urobetjente anklaget for 48 skuddrab på Majdan-demonstranter i 2014, blev frigivet til Rusland som led i en af fangeudvekslingerne.

Det forgangne år har således vist, at Zelenskijs administration som nævnt er klar til kontroversielle skridt for fred, og at hans ambition om at ende krigen er reel, hvilket præsidenten også har fået ros for. I en ny måling erklærer 68% af befolkningen sig generelt positive over for hans første år i embedet.

Tilbage står dog, at Zelenskij ikke blot skal være klar til dialog med Putin, men – måske i særlig i høj grad – også med sine landsmænd. For værdien af et stærkt nationalt sammenhold, som han betonede i indsættelsestalen, kan hurtigt blive sat over styr, hvis den hjemlige dialog fejler.

Kristoffer Dahl Sørensen er journalist (cand.public) fra Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Billede i artiklens top: /Ukrainian Presidential Press Service/Reuters/Ritzau Scanpix/

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: