Eksklusiv adgang til de nyeste dokumentarfilm

2021-udgaven af Københavns internationalt anerkendte dokumentarfilmfestival CPH:DOX er blevet et arrangement for hele landet. I år kan du nemlig streame festivalens 177 film hjemme i din stue. Og skal du bruge et par anbefalinger, har vi her samlet de mest lovende film fra vores nabolande.

Baggrund af Morten Rohde, NabolandsKanalerne

På grund af coronasituationen, der først tillader åbne biografer fra d. 6. maj, viser dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX i år hele programmet online og gør det derfor muligt for enhver at se en masse gode film via streaminglinks på festivalens hjemmeside.

Fra 21. april 5. maj kan du streame alle film online og deltage i de mange gratis debatarrangementer. Den fysiske del af festivalen løber af stablen 6. maj. Programmet for de fysiske visninger er endnu ikke offentliggjort.

I årets virtuelle biograf kan du blandt andet opleve den tyske morder Stefan tale ud på ét lærred, mens historien om to graverjournalisters sensationelle opdagelser udspiller sig på et andet.

I en tredje virtuel sal kan du derpå opleve et forsvar for atomkraften og dernæst i en fjerde onlinebiograf høre historien om 27-årige Erik, der skiftede køn som 18-årig eller om den tilsyneladende innovative Ahmed Wahleed, der som kun 20-årig svindlede sig til celebritet og anerkendelse i tech-miljøet.

Inddelt i fem temaer, der definerer dokumentarfilmsudbuddet ganske rammende, bringer vi her en række filmanbefalinger fra Norge, Sverige og Tyskland. Temaerne er:

• Det store hvorfor
• Hård journalistik og brandvarme sager
• At være ensom blandt mennesker
• Spørgsmål større end mennesket
• Moderne takes på traditionen

Det store hvorfor

At forstå er muligt, også når det ikke er muligt at aceptere. Dokumentarens fineste opgave er at gå i dybden og stille spørgsmål – selv når emnerne er svære. Vi lægger ud med to hårde film, der tager os med til menneskets skyggeside.

“Anamnesis” / Tyskland
”Jeg var kun vred en gang i mit liv, og så gik det galt.”

’Anamnesis’ viser det dystre sind tilhørende morderen Stefan. Han er idømt livstid for at have dræbt en kvindelig kollega efter at have stalket hende over en periode.

Psykologien er i centrum i denne kunstneriske film, hvor skaberne bag dokumentaren har ladet en hånddukke agere mennesket, fænomenet, Stefan.

Hånddukken er synkroniseret med optagelserne af Stefans stemme, der beretter om sit liv.

CPH.DOX beskriver filmen som en dokumentarisk horrorfilm – et løft af true crime-genren til et kunstnerisk niveau.

“Alt det jeg er” / Norge, Danmark
I filmen ’Alt det jeg er’ er temaet ligeledes mennesket skyggeside, men i denne film er perspektivet hos offeret.

Emilie blev som barn seksuelt misbrugt af sin far. Som 12-årig valgte hun at gå til politiet, og faren endte i fængsel, mens Emilie selv tilbragte de næste fem år hos forskellige plejefamilier.

’Alt det jeg er’ følger Emilie, der vender hjem til sin mor og sine halvsøskende for at konfrontere familien med fortidens mørke hemmelighed: Konfrontere moren med hendes tavshed samt konfrontere sine halvsøskende med sandheden om, hvorfor deres far faktisk sidder i fængsel.

Hård journalistik og brandvarme sager

Filmene, der hvert år indsendes til CPH:DOX, er produkter af benhårdt arbejde og, for mange genrers vedkommende, også en stor portion journalistisk arbejdsdisciplin. En række stærke film om både journalistikkens arbejdsområde, fokuspunkter og bisider er derfor også at finde på programmet.

“Behind the Headlines” / Tyskland
I maj 2019 blev en video af de to østrigske politikere Heinz-Christian Strache og Johann Gudenus lækket til to journalister fra den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Videoen var optaget i hemmelighed og viste de to politikere i samtale med en kvinde, der skulle forestille at være niecen til den politiske forretningsmand Igor Makarov.

Strache og Gudenus gav kvinden tilbud om større statslige kontrakter i bytte for positiv medieomtale af de to politikeres parti, Det Østrigske Frihedsparti, FPÖ.

’Behind the Headlines’ er et indblik i det massive journalistiske benarbejde, som ledte op til FPÖ-skandalen, der senere blev kendt som Ibiza-gate.

Filmen giver indblik i de journalistiske arbejdsgange, detektivarbejdet i felten og strategierne i redaktionslokalerne.

De store gennembrud er endda fanget på kamera, og luften næsten dirrer blandt journalisterne, der ganske vist holder den professionelle facade, men ikke desto mindre ved, at de står med noget stort mellem hænderne.

“Children of the Enemy” / Sverige, Danmark, Qatar
Et helt andet brandvarmt emne i nyhedsstrømmen er børnene til kvinder, der er rejst til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, som nu sidder fast under usle forhold. Og her formår den nære og udforskende dokumentar ’Children of the Enemy’ at vise nye perspektiver i historierne om de mennesker, der er kommet i klemme.

Patricio Galvez er far og morfar. Eller nærmere var han far, for hans datter, der rejste til Syrien med sin mand for at kæmpe for kalifatet, døde i kampen – og nu er Galvez’ børnebørn fanget i den berygtede Al Hol-lejr uden fremtidsudsigter.

Den 50-årige svensk-chilener kæmper med alt, hvad han har kært for at få sine børn hjem til Sverige, og let bliver det ikke, når både en fanatisk mormor trækker i en anden retning, og den svenske stat trækker i den tredje.

’Children of the Enemy’ viser rejsen gennem Irak og Syrien og den nærmest allestedsværende diskrepans mellem følelser, juridisk statsborgerskab og politiske vinde.

“Stol på meg” / Norge
’Stol på meg’ er en tilnærmelsesvis norsk ‘Catch Me if You Can’-saga:

Ahmed Wahleed var pludselig som blot tyveårig at finde på alle avisforsider. Årsagen var hans tilsyneladende revolutionerende nye produkt: Et mobilbatteri, der kunne oplades med sollys.

Grønt Norge hed hans firma, og det blev hurtigt voldsomt populært.

Dog viste det sig, at ikke alt var, som det havde syntes, og den ellers så gode historie om den innovative pakistaner krakelerede.

Wahleeds svindlerier stoppede dog først senere, da han i en sag om svindel med rettigheder blev idømt 11 års fængsel ved en føderal domstol i USA.

At være ensom blandt mennesker

Den svære biologi og sociallivets identitetskriser er også repræsenteret på fin vis i festivalens filmprogram. I den kategori anbefaler vi to helt specielle film om det at vokse op og blive til den, man gerne vil være.

“Gabi, mellan åren 8 till 13” / Sverige, Norge
I ’Gabi, mellan åren 8 till 13’ ser vi fem år af et barns liv.

Gabi er et barn som mange andre, men når klassekammeraterne deler sig op i to grupper, der enten har pigelus eller laver drengestreger, føler Gabi ikke rigtig, at hun er skabt til at passe ind i nogen af de to kasser.

Gabi ønsker sig bare kort hår og finder gerne inspiration blandt fodboldspillere med flotte frisurer. Men at være noget bestemt er ikke hendes ønske: ”Folk siger, du prøver bare at være en dreng – men det gør jeg ikke.”.

De andre børn forandrer sig i de fem år, hvor Gabi bevæger sig mod sit trettende år, og det samme gør Gabi. Men hvor de andre børn ser deres kropslige udvikling med største naturlighed, bekymrer det Gabi, at puberteten snart skal definere et liv.

Filmen stiller spørgsmålstegn ved de mønstre, som vi alle forventes at passe ind i, når vi vokser op, og det er ikke et hverken voksent, kommercielt eller politisk perspektiv. ’Gabi, mellan åren 8 till 13’ er et barn, der ser på verden og prøver at finde sin plads.

“Nogle gange er det godt at være anderledes. Andre gange ikke”, som Gabi selv eftertænksomt kommer frem til i filmen.

“Drømmeprins” / Sverige, Danmark
’Drømmeprins’ er filmen om Erik, der blev født som pige, men som nu 27-årig har levet en tredjedel af sit liv med det køn, som han føler sig som: En mand.

Filmen er optaget over 10 år, og der er intet filter på, når vi følger Eriks kampe med isolation, mobning og angst.

Den store forløsning forsøger Erik selv at finde, da han som 27-årig beslutter sig for at tage på pilgrimsrejse på den spanske camino.

Det bliver en rejse for at finde fred med sig selv, men også på mange måder en rejse, der fortæller en historie, der er større end Erik selv.

Spørgsmål større end menneskeheden

Ikke bare mennesket som individ er et ofte behandlet emne i dokumentargenren. Også de helt store hjernevridere bliver rullet ud på dette års CPH:DOX.

“Who we were”  /Tyskland
I ‘Who we were’ (billedet i artiklens top) ser en astronaut, en dybhavsforsker, en økonom, en buddhistisk munk og to divergerende filosoffer på tidens kriser ud fra hver deres faglige vinkel.

Filmen ikke bare fortæller deres individuelle refleksioner over emnet, men viser den dagligdag, som fagpersonerne lever i i kraft af deres felt.

Det er derfor en film med voldsomt flotte billeder, der viser astronauten, der kigger mod jorden i det ene skud, for dernæst at vise buddhisten i den balancerede natur i det næste.

Det er en cinematisk vision, der foruden visningen på CPH:DOX også har vakt opmærksomhed på Berlinalen.