Interview med redaktør Ivan Koplakov: Hvorfor en Moskva-redaktion er gået i selvvalgt eksil i Riga.
Interview af Jesper Gormsen
3.11.15 | RUSLAND/LETLAND | Det kom egentligt ikke bag på nogen. I ugerne op til folkeafstemningen på Krim i marts 2014 kørte den russiske statspropaganda i højeste gear, og i Moskva-redaktionen på nyhedsbureauet Lenta havde man en fornemmelse af, at ikke alle russiske medier ville overleve.
Og den 12. marts blev det klart hvilket. Lentas åbenmundede chefredaktør Galina Timjenko blev skiftet ud med den tidligere redaktør for avisen Vzgljad, som er 100 pct. kontrolleret af præsidentadministrationen. Da det blev klart, at den redaktionelle linje ville vende 180 grader, valgte mange at sige op.
I løbet af en uge havde tres russiske journalister og redaktører skrevet deres afskedsbegæring og besluttet at stifte et nyt medie. Udenfor Rusland.
Maskeshow
Resultatet blev onlinemediet Meduza, der har base i Letlands hovedstad, Riga.
”Vi besluttede, at vi under ingen omstændigheder ville være i Moskva, fordi vi ønsker, at redaktionens mødested befinder sig i fuld sikkerhed,” forklarer redaktør på Meduza Ivan Koplakov.
”Når jeg taler om sikkerhed, så mener jeg ikke maskeshow. Det er et kendt fænomen i Rusland, når folk i elefanthuer stormer et kontor og tvinger alle ned med ansigtet mod gulvet og påbegynder en ransagning. Det kan ske, ja, men det er et ekstremt scenarie. Jeg taler ikke om fysisk sikkerhed. Jeg taler om psykologisk sikkerhed.”
Tag f.eks TV-stationen Dozhd – en af de bedste uafhængige redaktioner i Rusland, ifølge redaktøren.
”De er to gange blevet tvunget til at flytte, fordi ejerne af deres lokaler lige pludselig opsagde deres kontrakter med tv-stationen. I en tv-stations tilfælde er det en tragedie. Derfor besluttede vi at redaktionen for en sikkerheds skyld skulle lægges uden for Rusland. Det var den første overvejelse. Den anden overvejelse var, at statsdumaen i løbet af de sidste to år har vedtaget så mange love, der regulerer og kontrollerer internettet, at vi ikke havde synderlig lyst til at arbejder under russisk jurisdiktion.”
Ikke et udvandrermedie
Og valget faldt på Riga af flere årsager. For det første er det ikke langt fra Moskva. Kun en times flyvning.
”Indvandringslovgivningen her er gennemsigtig. Vi kunne bringe russiske statsborgere hertil og ansætte dem. Her er et russisktalende miljø, hvilket er vigtigt for journalister, for vi vil ikke blive til et emigrantmedie.”
Og så var Riga sidste efterår også en meget billig by. Rublen var ikke faldet endnu og især folk fra Moskva følte sig langt rigere her.
”Og eftersom at vi er en nyetableret virksomhed med små lønninger, var det en faktor, som vi var nødt til at medregne. Personligt mener jeg også, at det er meget vigtigt, at man her kan lave et nyt projekt uden at skulle se sig over skulderen. I Rusland er situationen meget vanskelig lige nu inden for journalistikken, og under sådanne forhold er det svært at starte et nyt projekt op og koncentrere sig om fremtiden. Her er det langt lettere. Her gør omgivelserne det muligt at slappe en lille smule af og beskæftige sig med det man brænder for. Her har man en fornemmelse af, at der kommer en ny dag i morgen og ikke den samme. I Moskva mistede jeg sidste år den fornemmelse.”
Im Westen nichts gutes
Det Kreml-loyale Izvestija har bragt en række kritiske artikler om Meduza.
”Vi befinder os på et marked uden konkurrence. Det er klart at den russiske regering investerer gigantiske summer i propaganda, og den russiske regering har uudtømmelige muligheder for at holde uafhænige medier nede. Hvis de får lyst, vil de også kunne sætte os ud af spillet.”
Ifølge Ivan Koplakov portrætteres Vesten sjældent flatterende i de statskontrollerede medier.
”Hvis De ser en gennemsnitlig nyhedsudsendelse på en af de føderale kanaler, så vil De se – hvis det er nyheder om begivenheder i Vesten – at det enten er tragiske begivenheder eller nedladende kommentarer til det, der foregår i USA eller i Europa. Enten eller. Stort set ingen positive dagsordner fra Amerika eller Europa kommer igennem. I løbet af de sidste par år har vi set, at andelen af internationale nyheder i russiske medier faldet. Den populære udlægning er, at den russiske læser i virkeligheden ikke er interesseret i, hvad der sker i udlandet,” siger redaktøren og uddyber:
”Vi forsøger f.eks. i vores medie at holde en balance. Vi forsøger at fortælle, hvad der sker i USA. Vi forsøger at fortælle, hvad der sker i EU, hvad der sker med Islamisk Stat. Emnet Islamisk Stat findes stort set ikke i de russiske medier. Underligt nok. Selvom det har været på forsiderne af alle globale medier det sidste år, så tror jeg ikke, der er mange russere, der kender til Islamisk Stat. Vi forsøger at holde balancen, også selvom vi synes, det er nemmere at være mere fokuseret på Rusland, så er det stadig meget vigtigt at fortælle, hvad der sker i verden.”
Maskinen vil gå i stykker
Koplakov vil nødigt gisne om, hvor længe Putin-regimet vil holde.
”Jeg er oprindeligt historiker, og jeg ved, at den russiske historie består af tilfældigheder. Det er endnu aldrig sket, at man har forventet, at et regime ville kollapse – og at det så har gjort det. Lige nu er det umuligt at lave en prognose for situationen. Det er klart, at generelt forværres situationen i Rusland, især den økonomiske situation, de faldende oliepriser og sanktionerne. Ruslands økonomi er ikke ved at gå op i limningen endnu, men der er en meget høj inflation i landet, lønningerne udhules, antallet af fattige stiger, og man kan forestille sig, at situationen vil ændres, når forskellen på det man ser på TV og det man ser udenfor vinduet bliver dramatisk stor. Så kan det være, at der sker en ændring.”
”Generelt er jeg et meget positivt menneske,” fortsætter Koplakov, ”men jeg forbereder mig samtidigt på det værste. Man kan ikke regne med, at noget ændrer sig i morgen. Indtil videre ser man hver dag stadigt mere forfærdelige begivenheder, og det bliver værre og værre.”
Den russiske statspropaganda har ikke nogen klart budskab, ifølge Koplakov.
”Det er et syndigt rod. Russere ved ikke, hvad det vil sige at være liberal. I den forstand arbejder propagandaen meget effektivt. Min egen mor mener, at alle Ruslands problemer skyldes liberale politikere, selvom der ikke har været liberale ved magten de sidste femten år. Der er ingen forestilling om, hvad liberale holdninger er for noget, og om der kan findes alternative udlægninger af, hvad der foregår i Rusland. Putin forsvarede i en årrække markedsøkonomi som ideologi. Samtidigt ser vi, at i løbet af de sidste femten år er Rusland blevet ineffektiv statskapitalisme.”
Maskinen vil gå i stykker
Derfor er der ikke nogen kamp mellem synspunkter. Situationen er den, at man er omgivet af propaganda fra alle sider og selv begynder at tro på den, mener redaktøren på Meduza.
“Hvis De tilbringer to dage i et rum, hvor der konstant kører russisk stats-tv, så vil De komme ud og råbe, at “Krim er vores” og begynde at stemme på Putin. Og det sker for alle. Det er den dominerende, meget aggressive og meget effektive maskine, som efter min mening – heldigvis – ikke vil kunne køre evigt. Det kan et menneske ikke holde til i længden. Selvfølgelig kan den køre yderst effektivt i måneder og år, men der kommer et tidspunkt, hvor den går i stykker.”
Jesper Gormsen er fast skribent på Magasinet Europa
Foto af Ivan Koplakov: Anders Skærlund Pedersen
En transskribering af hele interviewet findes her.