Polens premierminister var i krydsild, og EU gearede op før klima-topmødet i Glasgow. Magasinet Europa var med ved denne uges samling i Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Reportage af Malene Nørby Pedersen
Polen løb med en stor del af opmærksomheden ved denne uges samling i Europa-Parlamentet i Strasbourg og pustede til de igangværende stridigheder om europæiske værdier og EU’s retsstatsprincipper.
Der blev således både givet klapsalver og banket utilfreds i bordene, da Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, var på talerstolen i Europa-Parlamentet tirsdag.
Den fire timer lange debat i plenarsalen udviklede sig til et spørgsmål om EU-medlemslandes suverænitet versus grænsen for EU’s kompetencer. Premierministeren forsvarede den polske forfatningsdomstol, som for et par uger siden slog fast, at EU-domstolens afgørelser ikke står over den polske forfatning. Dermed vil den polske regering i nogle tilfælde kunne ignorere EU-domstolens afgørelser.
”Vi siger ja til europæisk universalisme, men vi siger nej til europæisk centralisme,” sagde premierministeren. Flere MEP’ere ytrede dog, at Polens handlinger i stedet var et udtryk for en langsigtet plan om at forlade EU.
Kommissionsformand Ursula Von der Leyen var også mødt op og udtrykte bekymring for situationen.
”Denne dom sætter spørgsmålstegn ved grundlaget for Den Europæiske Union. Det er en direkte udfordring mod den europæiske retsordens enhed,” sagde Von der Leyen og fortsatte, ”hvis EU-lov er anvendt forskelligt, vil EU-borgerne ikke være i stand til at have de samme rettigheder.”
Torsdag understregede Parlamentet så i en resolution, at den polske forfatningsdomstol mangler juridisk gyldighed og uafhængighed og, at den er ukvalificeret til at fortolke landets forfatning. Samtidig opfordrede de Kommissionen og Rådet til handling ved bl.a. at udløse konditionalitetsmekanismen.
Polens abortlovgivning var også (endnu engang) sat til debat i Parlamentet. I januar 2021 trådte et abortforbud i kraft i landet. Forbuddet, der begrænser lovlig abort til tilfælde af voldtægt, incest eller i tilfælde, hvor moderen er i livsfare, har udløst flere måneders protester. Flere MEP’ere advarede mod lovgivningen som værende i strid med menneskerettigheder og europæiske værdier. Det istemte danske Karen Melchior fra Radikale Venstre og Forny Europa-gruppe: ”de seneste fem år har den polske regering opgivet de værdier, som forener EU. Minoriteter, retsstaten og kvinders kroppe er blevet truet.”
En grøn uge
Ugens plenarsamlinger stod desuden i klimaets tegn. Som det første punkt på ugens samlinger, debatterede Parlamentet Kommissionens jord-til-bord strategi og understregede ønsket om en modernisering af EU’s fødevaresystem. Med anbefalinger om sundere kost og fokus på at øge bæredygtighed i alle led af produktionskæden vil strategien hjælpe EU med at nå klimamålene i unionens ’grønne pagt’.
Europa-Parlamentet nåede også til enighed om at hæve ambitionerne forud for COP26 i Glasgow: blandt andet bør alle G20 lande forpligte sig på at opnå klimaneutralitet senest i 2050 ifølge Parlamentet og mindst 100 mia. USD skal gives i klimafinansiering om året til udviklingslande.
Endeligt var udledningen af metan på agendaen. Der er oftest fokus på CO2 som den store klimasynder, men efter kuldioxid, er metan den næststørste bidrager til klimaforandringer. Metanemissioner udgør 10 procent af de samlede drivhusgasemissioner i Europa og kommer især fra landbrugs-, affalds- og energisektoren. Parlamentet pressede derfor på for et bindende mål for reduktion af metanemissioner og en bindende aftale på globalt plan til COP26.
Ordføreren på området, græske Maria Spyraki fra EPP-gruppen, sagde efter afstemningen: ”Med de katastrofale virkninger af sommerens hidtil usete oversvømmelser og naturbrande er vi nødt til at intensivere vores indsats for at tackle de udfordringer, som ekstreme vejrforhold udgør. Vi har brug for en hurtig sejr for at tackle klimaforandringerne. Vi skal handle øjeblikkeligt og opnå konkrete resultater for at reducere drivhusgasemissioner for at beskytte mennesker og planeten i dag og i fremtiden. Ved at opstille bindende metanreduktionsmål kan EU spille en nøglerolle i at få resten af verden til at gøre det samme.”
Malene Nørby Pedersen er freelancejournalist med en Master i Undersøgende Journalistik fra Gøteborg Universitet. Hendes tidligere akademiske baggrund tæller en BA i Samfundsfag, ligesom hun er cand.mag i Kultur, Kommunikation og Globalisering med specialisering i kønsstudier.
Billede i artiklens top: /