Trods eurokrise fortsætter EU udvidelsen på Balkan. Næste år går turen til Kroatien, efter at Bulgarien og Rumænien blev medlemmer i 2007. Så snart Kroatien havde afsluttet forhandlingerne med EU i december 2011, åbnede Montenegro optagelsesforhandlinger, og i marts i år opnåede Serbien langt om længe kandidatstatus. Efter planen bliver Kroatien fuldt EU-medlemsland fra 1. juli næste år.

07.10.2012 | EU-UDVIDELSE | Balkan udgør i dag det, som Dimitar Bechev, forsker på Center for Europæiske Studier på Oxford Universitet, meget rammende kalder ”periferien af periferien”. Det vil sige den mest marginaliserede og udsatte del af et Europa stadig mere præget af integration i flere hastigheder. Alle landene på den store halvø i Europas sydøstlige del er på en eller anden måde i en forhandling, der kan ende med EU-medlemskab. Men eurokrisen, og et muligt snarligt græsk exit fra eurozonen, har allerede sendt chokbølger gennem Balkan og forværret de økonomiske udsigter. ”Kerne-Europa” skulle eksportere stabilitet til området, men lige nu eksporteres der mest ustabilitet. Græske banker står samlet for 25 procent af aktiver, indskud og lån i Makedonien, 23 procent i Albanien, og mellem 15 og 20 procent i Serbien. Sammen med Italien kontrollerer Grækenland næsten halvdelen af den samlede banksektor på Vest-Balkan, og det skaber store problemer. Landene på Balkan håber derfor forståeligt nok, at eurolandene får bedre styr på den samlede økonomi og ikke mindst bankerne.

Økonomisk tilbagegang
Krisen i eurolandene har både ramt landenes eksport og overførslerne af penge fra arbejdskraft i EU hårdt. Kroatien betragtes som det mest økonomisk stærke land på det vestlige Balkan, og skulle derfor gerne gøre EU-medlemskab mere sandsynligt for andre lande i regionen. Men med en åben og sårbar økonomi oplevede også Kroatien en økonomisk nedtur under finanskrisen og derfor kraftig tilbagegang i eksport og udenlandske investeringer. Også for 2012 forventes økonomisk tilbagegang (se skema).

Så der er god grund til fortsat at holde fokus på Kroatien. Udviklingen i det populære ferieland minder umiddelbart meget om forholdene i Rumænien og Bulgarien. Især fordi Kroatien før finanskrisen, ligesom de to Østbalkan-lande, havde haft stor tilstrømning af kapital i form af udenlandske investeringer og køb af fast ejendom: For Kroatiens vedkommende især langs Adriaterhavskysten. Men erfaringerne siden 2008 viser, at jo mere økonomierne er integreret i EU, desto større er tilbagegangen.

Korruption forhindrer medlemskab
Kroatien ansøgte om EU medlemskab tilbage i 2003 og opnåede kandidatstatus i begyndelsen af 2004. Forhandlingerne om optagelsen blev formelt afsluttet i juni måned 2011, og i december måned 2011 blev tiltrædelsestraktaten så underskrevet. Herefter er fulgt en ratifikationsproces, der først ventes helt afsluttet i juni 2013. Selve optagelsen vil efter alt at dømme være en realitet fra juli måned. Men ganske som Rumænien og Bulgarien vil Kroatien være underkastet en særlig kontrol fra Europa-Kommissionens side (den såkaldte ”verifikationsprocedure”) på grund af de uløste problemer med hensyn til korruption og de mange problemer inden for det kroatiske retssystem.

Folkeafstemningen om medlemskab i Kroatien i begyndelsen af året blev imødeset med spænding, for nogle meningsmålinger havde vist næsten dødt løb mellem tilhængere og modstandere.  Modstanden skyldtes for en stor del, at EU af mange er blevet forbundet med Haag-domstolen – især på grund af udleveringen af general Ante Gotovina, der af mange i Kroatien stadig betragtes som en krigshelt. I en hektisk slutspurt lykkedes det dog regeringen at få hentet et solidt flertal hjem ved folkeafstemningen den 22. januar 2012.

Kroatere i integrationsdilemma
Andre konfliktpunkter under forhandlingerne var grænsestriden med Slovenien samt spørgsmålet om udlændinges, især italieneres opkøb af jord og ejendomme. Frygten for store opkøb af jord og ejendomme har skabt en vis euroskepticisme blandt kroaterne. Den er baseret på identitetsspørgsmål, eller er måske snarere et integrationsdilemma sådan at forstå, at kroaterne på den ene side frygter for at blive holdt uden for EU, men samtidig også frygter at blive opslugt af EU’s store lande. Et fænomen der ikke er ukendt i andre, mindre EU-lande, som for eksempel Danmark, der i sin tid netop på grund af frygt for at blive opslugt, fik forhandlet sig frem til den nok så kendte sommerhusregel. Forhandlingerne med Kroatien havde som udgangspunkt 35 forskellige kapitler, hvoraf især de kapitler, der berører budget, retsforhold og korruption, var i fokus.

Styr på de offentlige finanser
Medlemskabet har både fordele og ulemper. I et interview til den polske avis ”Gazeta Wyborcza” (15.-16.09.12) peger Kroatiens præsident, Ivo Josipovic, på de konkurrencefordele, der gerne skal følge med. Kroatien må tilpasse sig EU’s regelsæt for fat få adgang til det indre marked og til en ret omfattende støtte fra EU’s strukturfonde. For andet halvår er den sat til 700 mio. euro, hvorfra dog skal trækkes 267 mio. i kontingent til EU for samme periode. Den større støtte fra EU’s pengekasser, og den bedre markedsadgang, skal efter planen øge konkurrencedygtigheden, tiltrække udenlandske investeringer og nedbringe den høje arbejdsløshed, der er på næsten 20 procent. Men Kroatien er nødsaget til at få bragt mere orden i de offentlige finanser. Underskuddet skal nedbringes fra 6,2 procent til 4,2 procent af landets BNP, og det kræver besparelser på mindst 800 mio. euro. For at få styr på de statslige finanser har Kroatien også hævet momsen fra 22 til 25 procent.

For at blive EU-medlem har Kroatien samtidig måttet skære kraftigt i statsstøtten til skibsværfterne. Det har kostet omkring 1.500 skibsværftsarbejdere jobbet, og læg dertil tab af arbejdspladser fra underleverandører til værfterne. Om medlemskabet af EU på kort sigt fører til flere arbejdspladser under ét, er derfor noget tvivlsomt. Lige nu ser udsigterne for økonomisk vækst for 2012 ikke lovende ud, da kurven nu nærmer sig to procent i minusvækst. Til gengæld kalkuleres der med positiv vækst for 2013. Om det sker, vil afhænge af om EU inden for overskuelig tid overvinder de værste økonomiske problemer og opnår vækst. Som sagt tidligere er Kroatien et lille, åbent land og derfor meget økonomisk sårbart.

Kroatiens optagelse sætter tempo på EU
Kort sagt; med optagelsen af Kroatien er EU udvidet yderligere i bredden. Om det ledsages af mere integration i dybden, vil afhænge af, hvorvidt EU formår at styrke den overnationale regulering af økonomierne, frem for alt eurolandene imellem. Her og nu tyder meget på, at vi med optagelsen af et nyt Balkan-land endnu mere får et EU præget af flere hastigheder. Erfaringerne fra Rumænien og Bulgarien viser i hvert fald, at udvidelsen ikke i sig selv mindsker forskellene mellem center og periferi. Om problemerne ville have været større uden udvidelse i bredden, ved vi naturligvis ikke. Det kan meget vel være tilfældet for Balkan, men er det ikke for Tyrkiet, der lige nu har en af Europas allermest dynamiske økonomier. Forhandlingerne om tyrkisk medlemskab af EU er som bekendt lige nu i et dødvande.

Som EU-land bliver Kroatien fortaler for mere EU-udvidelse på Balkan. Den tidligere kroatiske regeringschef Jadranka Kosor sendte derfor straks teksten til optagelsestraktaten videre til Bosnien-Hercegovina og Serbien. Trods mange historiske sår er Kroatien ikke interesseret i at lukke sine grænser mod syd ud fra såvel handelsmæssige som menneskelige hensyn, for der bor rigtig mange kroatere i nabolandene.

 

En god artikel om EU og Balkan: Dimitar Bechev, ”The Periphery of the Periphery: The Western Balkans and the eurocrisis”, Policy Brief, European Council on Foreign Relations, www.ecfr.eu .

Søren Riishøj er lektor på Institut for Statskundskab, SDU. I skriftserien Politologiske Skrifter har han desuden senest udgivet tre publikationer med vægt på Centraleuropa, men erfaringer fra andre lande er også inddraget. Hver publikation kan læses særskilt og kan frit downloades fra instituttets hjemmeside her.