I Tyrkiet må transseksuelle leve med diskrimination som en naturlig del af hverdagen. Magasinet Europa er taget til Istanbul, mangfoldighedernes by, hvor utallige minoriteter lever side om side.  Blandt byens mange fortællinger findes historien om Özge, en transseksuel prostitueret, der forsøger at få tilværelsen til at hænge sammen i et land, hvor diskrimination mod enkelte befolkningsgrupper er fuldt lovligt. 

19.04.2012 | DISKRIMINATION | Smalle gader med faldefærdige huse uden facader, murbrokker og tonsvis af skrald lukker resten af Istanbul ude, mens postkortidyllen smuldrer skridt for skridt, og vejen frem fører til Tarlabasi, et af byens slumkvarterer. Bag en anonym, brun dør gemmer sig et lokalt thehus med blot tre improviserede borde, en elkoger og en svag lugt af urin. Øjnene glider over de mintgrønne afskallede vægge pyntet med kitschede motiver af falmede bjerglandskaber og et vådt betongulv – ikke, fordi det lige er blevet vasket, snarere tværtimod. På bordet ligger en krydsogtværs og en serviet med et pink læbestiftsaftryk, og her sidder Özge Karatas, en af Tyrkiets transseksuelle. For 16 år siden stak hun af hjemmefra på grund af sin kønsidentitet, og nu sidder hun her, 33 år gammel, i det snuskede tyrkiske thehus forbeholdt mænd med hang til backgammon, kortspil og med et konservativt syn på tilværelsen.

Da Özge forlod sin familie og hjembyen Izmir for at tage til Istanbul, ankom hun til en by, hvor fremtidsudsigterne var et job som sexarbejder og en bænk i parken at sove på. På mange måder var Özges vilkår hårde, og hun gik tit med sexkunder hjem bare for at få tag over hovedet og et par timers søvn i en rigtig seng. Jo længere tid en transseksuel gadeprostitueret kan bruge væk fra gaden, desto sikrere er hun, både i forhold til voldelige kunder, men også hvad angår politiets chikane, understreger en nyere rapport fra Amnesty International.

Tidligere var chikanen fra politiet dog langt mere markant. Især én betjent var frygtet i de transseksuelles miljø; blev man varetægtsfængslet af ham, kunne man hurtigt se sig selv tilbageholdt i op til en uge, og rettigheder var ikke noget, der blev vægtet højt. ”Alle de transseksuelle fanger på stationen skulle klæde sig fuldstændigt af og vende sig mod muren, mens de mandlige politibetjente tog souvenirbilleder af dem. En situation, der heldigvis er utænkelig i dag,” siger Özge.
Især transseksuelle oplever i højere grad end før, at politidiskriminationen foregår på gaden, hvorimod politibrutalitet under fængselsophold er aftagende.

Et ulovligt fællesskab
Når Özge har været fængslet, skyldes det hverken overfald eller vold, men derimod en lov, der forbyder mænd at sælge sex. Samme lov tillader dog kvinder, der har søgt bevilling, at prostituere sig. Det betyder, at Özge arbejder ulovligt i den forstand, at hun på sit pas stadig er en mand. Denne lov gør gruppen af prostituerede transseksuelle kvinder ekstremt udsat og skaber en daglig frygt for anholdelse. Loven rammer ofte de transseksuelle, da der ikke skal mere end et ID-tjek til. Ifølge rapporten fra Amnesty bevæger sexarbejderne sig ud i et farligt arbejdsliv med voldelige kunder og i visse tilfælde døden som konsekvens. Lovlig bordeldrift er langt mere sikkert end at trække på gaden, og derfor risikerer de transseksuelle i højere grad end andre sexarbejdere voldelige overfald, da de ikke kan få tilladelse til at arbejde lovligt. Især blandt transseksuelle kvinder er der stor frygt for hatecrimes, da der i det transseksuelle miljø er mange, der er blevet overfaldet, og fordi de fleste adspurgte i miljøet kender til transseksuelle, der er blevet dræbt af kunder. Men situationen er i Özges øjne blevet forbedret. Man bliver nu mødt af venlighed på politistationen og sjældent tilbageholdt i mere end et par timer. Hun mener også, at de fremskridt, der er sket under regeringspartiet AKP, bør pointeres. Debatten om trans- og homoseksuelle er blevet væsentlig mere åben, fængslingerne færre og mindre brutale.
”Jeg har ikke tidligere haft det så godt, som under den nuværende regering,” fortæller Özge.

I Tyrkiet lever de transseksuelle et liv langt uden for fællesskabet. Mange oplever åbenlys chikane, og de fleste har mere end svært ved at få et almindeligt job. Ikke engang den tyrkiske lovgivning beskytter transseksuelle mod diskrimination. Foto: Greenwich Photography (modelfoto)

Men det er stadig forbundet med store vanskeligheder at være transseksuel i Tyrkiet. Amnestys rapport fortæller om transeksuelle, der har været tvunget til at opgive deres uddannelse på grund af deres kønsidentitet. Tidligere har universitetsbygningerne kunnet nægte dem adgang, fordi deres identitetskort ikke stemmer overens med deres køn.  Alt i alt er de transseksuelle meget udsatte, og deres tilværelse skrøbelig. Situationen forværres yderligere af de ringe muligheder for at avancere på arbejdsmarkedet som transseksuel kvinde, hvilket også beskrives i Amnestys rapport. De færreste ville vælge jobbet som sexarbejder, hvis de kunne få job i en bank, på et kontor eller andre steder.
”Tyrkerne er ikke klar,” fortæller Özge med et let smil og et træk på skuldrene. Den tyrkiske arbejdsmarkedslovgivning forbyder i øvrigt diskrimination på baggrund af sprog, race, køn, politisk orientering og religion, men ikke diskrimination på baggrund af seksuel orientering og kønsidentitet.

Indenfor thehusets  fire afskallede vægge sidder Özge og fortæller åbent om sit liv. Udenfor, i Istanbuls travle gader og i hele Tyrkiet, er der stadig meget, der kan gøres for at fremme vilkårene for transseksuelle.  Der findes ikke nogen lov i Tyrkiet, der beskytter de transseksuelle og andre seksuelle minoriteter mod diskrimination. Desuden er debatten om homo- og transseksualitet ømtålelig og afføder ofte kontroversielle udtalelser, som da familieministeren Aliye Kavaf i 2010 udtalte:
”Jeg mener, at homoseksualitet er en biologisk fejl; en sygdom, som skal behandles.”

Thehuset er et paradoksalt møde mellem to vidt forskellige verdener. På trods af hårde ord og diskriminerende lovgivning sidder Özge og fortæller sin historie åbent. De tyrkiske mænd, der mødes over et ærligt slag kort og diskuterer verdenssituationen, er den umiddelbare diametrale modsætning til den transseksuelle kvinde. Ikke desto mindre sidder hun i deres midte. Özge plejede at arbejde på et ulovligt bordel, der lå ved siden af thehuset. Bordellet er nu lukket, men Özge kommer stadig i thehuset, hvor hun på trods af de to verdeners forskelligheder møder de øvrige stamgæster i et grænseland. Der er opstået et ærligt og pudsigt venskab mellem de to grupper, hvilket især mærkes, da thehusets ejer blander sig i interviewet.
”Pas på, hvad du siger. Jeg kan få dig i fængsel, hvis du ikke opfører dig ordentligt,” griner Özge til ejeren. De er et umage par de to, som de sidder midt i Istanbuls slum og griner sammen over den diskrimination, som Özge har måttet finde sig i det meste af sit liv.

Fakta: Transseksuel diskrimination
Ifølge Amnesty International blev 16 mennesker i 2010 slået ihjel i Tyrkiet på grund af deres seksuelle orientering. 89 % af 104 adspurgte transseksuelle kvinder i Istanbul har ifølge en undersøgelse udarbejdet af LGBT-organisationen LambdaIstanbul i 2010 oplevet fysisk vold i politiets varetægt. LGBT står for lesbian, gay, bisexual and transgender.

Foto i artiklens top: Greenwich Photography (modelfoto)