Den 22-23. november mødes EU’s stats- og regeringschefer for at drøfte rammerne for EU’s flerårige budget for 2014-2020. Forhandlingerne bliver afgørende for, om EU fortsat skal støtte et protektionistisk europæisk landbrug eller satse benhårdt på at skabe fornyet vækst og beskæftigelse.

21.11.2012 | EU’S BUDGET | For første gang siden Kommissionen fremsatte sit forslag i juni 2011 er der kommet et nyt forhandlingsoplæg på bordet fra det cypriotiske formandskab med konkrete forslag til prioriteringer i budgettet. Der er dermed åbnet op for en drøftelse af, hvad EU skal bruge sine midler på og hvor meget det må koste.

Valget mellem fortid eller fremtid
Det cypriotiske formandskab har vejret stemningen blandt de 26 øvrige medlemslande og fundet sparekniven frem. 50 mia. euro er der barberet af det oprindelige budget på 1.100 mia. euro.

Besparelserne tilgodeser endnu en gang landbrugsstøtten på bekostning af investeringer i vækst og beskæftigelse. Landbrugsstøtten og støtte til landdistrikter reduceres med11 mia. euro, mens investeringer i vækst og beskæftigelse reduceres med 14 mia. euro. Og det til trods for, at budgettet for landbrugsstøtten er tre gange så stort som budgettet for vækst og beskæftigelse.

Den store reduktion i midlerne til vækst og beskæftigelse kan ikke undgå at ramme det kommende forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020, der skal finansiere grundforskning på højeste niveau, løsning af store fælles, samfundsmæssige udfordringer som for eksempel grøn omstilling og et aldrende samfund samt støtte innovation i små og mellemstore virksomheder – alle sammen områder, der kan bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i et hårdt trængt Europa.

Snævre landeinteresser spænder ben for en intelligent prioritering
Der er imidlertid en risiko for, at stats- og regeringscheferne slet ikke når til at foretage de nødvendige prioriteringer. For allerede inden forhandlingerne er gået i gang, har flere lande truet med veto, hvis ikke det samlede budget reduceres væsentligt mere end i det cypriotiske forslag.

Flere lande, herunder Danmark, vil have besparelser på op til 200 mia. euro, og Storbritannien og Frankrig har sågar truet med veto, hvis ikke de kommer igennem med deres sparekrav. Oven i skal så lægges Danmarks trussel om veto, hvis ikke man får en rabat på én mia. kr. samt Tyskland og Frankrigs udmelding om ikke at ville røre ved landbrugsstøtten.

I stedet for at fokusere på budgettets størrelse og stille ultimative krav, burde stats- og regeringscheferne fokusere på, hvad pengene bliver brugt til.

Sæt handling bag ordene
De bebudede besparelser står i skærende kontrast til den vækst- og beskæftigelsespagt, som EU’s stats- og regeringschefer vedtog i juni i år. Med pagten ville EU gøre alt, hvad der var nødvendigt for at bringe Europa tilbage på vejen mod intelligent, bæredygtig vækst med budgettet som løftestang for produktive investeringer i blandt andet menneskelig kapital.

Det er på tide, at EU’s stats- og regeringschefer viser lederskab og sætter handling bag disse ord og vedtager et fremtidsorienteret budget, der bidrager til at få Europa tilbage på ret køl.

Charlotte Burgess, Radikal kandidat til Europa-Parlamentet.

Foto: Europa-Parlamentet