Europa med sin egen fredsplan

I et lynende tempo tager Europa fat på et styrket, fælles forsvar og et fredsudspil over for Ukraine og Rusland – med eller uden Trump – og samtidig tager Merz det første skridt til at etablere en europæisk atomafskrækkelse.

Analyse af Hugo Gaarden

To dage efter det katastrofale møde i Det hvide Hus sad præsident Volodimir Selenskyj i Lancaster House i London sammen en udvalgt gruppe europæiske ledere for at lave en plan for et styrket, fælles forsvar og for et europæisk fredsudspil over for Ukraine og Rusland.

Der er en verden til forskel på de to situationer. Den britiske premierminister, Keir Starmer, der sammen med den franske præsident, Emmanuel Macron, tog initiativ til mødet i London, sagde, at Europa står ved en korsvej, hvor der er brug for ”et kraftigt løft i forsvaret”, og hvor en ”koalition af villige” vil diskutere en plan for, hvordan krigen i Ukraine kan afsluttes.

Starmer modtog Zelenskyj med et knus, mens Zelenskyj to dage før blev smidt ud af Det hvide Hus efter en pinagtig optræden af præsident Donald Trump for rullende kameraer. 18 ledere var forsamlet i London, herunder Canadas premierminister, Justin Trudeau, og NATO’s generalsekretær,Mark Rutte. Der var ingen repræsentant fra USA.

Det var et usædvanligt initiativ. Der var kun inviteret lande med, både EU- og ikke-EU-lande, som vil forsvare Ukraine aktivt, styrke det europæiske forsvar massivt og lave et forhandlingsudspil over for Rusland, så Europa og Ukraine sidder med ved bordet – og ikke kun USA. Europa var altså kommet i omdrejninger, og det var ikke et EU-land, der står i spidsen.

Starmer lagde for med en ekstra forsvarsindsats ved at yde et lån til Ukraine på ca. 30 milliarder kr. og ved at levere 5000 raketforsvars-raketter. Det er netop et signal om, at Europa må være parat til at dække den fulde forsvarsindsats for Ukraine, hvis USA trækker sig og ikke vil levere f.eks. Patriot-raketter til luftforsvaret.

Både Starmer og Macron har anbefalet, at gruppen af villige tilbyder at stille soldater og våben til rådighed for Ukraine som en fredsbevarende styrke, men også som en garanti mod et eventuelt russisk brud på en våbenhvile. Tyskerne tøver. En indsats kan blive et problem for NATO, for USA har erklæret, at USA ikke vil undsætte de europæiske lande, hvis Rusland angriber europæiske styrker i Ukraine.

De europæiske lande er altså på vej ind i en langt stærkere militær og diplomatisk aktion til fordel for Ukraine og imod Rusland end tidligere. Briterne og franskmændene har foreslået en én-måneds våbenhvile, men der kan blive tale om en årelang udstationering af soldater og våben i en sikkerhedsstyrke, vurderer tyske sikkerhedseksperter.

EU-landene holdt i torsdags et særligt topmøde (billedet i artiklens top), hvor en oprustning stod på programmet, og hvor EU kom med forslag til finansieringen, f.eks. ved at lempe på Maastricht- traktatens bestemmelser om landenes budget- og gældsgrænser.

Tyskland fik en afgørende rolle, da Tyskland har ekstremt strenge begrænsninger for offentlig gæld. Der kan blive tale om en særlovgivning eller en ændring af den tyske forfatning. Tyskland vil i givet fald være den største bidragyder finansielt.

Den kommende tyske kansler, Friedrich Merz, tog samtidig med London-mødet taget fat på det helt afgørende spørgsmål for forsvaret. Han sagde i et interview med Frankfurter Allgemeine Zeitung, at han vil forhandle om etablering af en europæisk atomafskrækkelse med de to atommagter Frankrig og Storbritannien. Han lægger ikke på nuværende tidspunkt op til, at Tyskland skal være en atommagt, men han siger, at Tyskland kan blive involveret i den franske og britiske atomafskrækkelse. Emnet er ømtåleligt og det diskuteres i Tyskland næsten udelukkende bag lukkede døre, men Tyskland er parat til at diskutere rollen som kassemester for etableringen af en europæisk atomafskrækkelse, evt. med deltagelse af Polen og Italien.

Det er netop manglen på en troværdig atomafskrækkelse, der fik den russiske præsident, Vladimir Putin, til at invadere Ukraine. Inden invasionen testede han den vestlige villighed til at aktivere atomafskrækkelsen. Den tidligere amerikanske præsident, Joe Biden, og den nuværende kansler, Olaf Scholz, advarede mod en stærk militær støtte til Ukraine. Det viser sig i dag at være en fejltagelse, og den form for pression vil de europæiske lande – de villige – nu have sat en stopper for, ligesom de vil sikre sig, at de kommer til at sidde med ved forhandlingsbordet.

Dermed synes Trumps enerådige forhandlings-show med Putin ryddet af vejen. Der er kommet et helt andet perspektiv ind i bestræbelserne på at slutte krigen. Men det kan også blive en meget vanskelig og dyr proces for Europa. Rusland vil ikke acceptere vestlige soldater i Ukraine i en fredsstyrke, men netop dét kan blive et nødvendigt forhandlingskort over for Rusland, om end det kan forlænge krigen. Stærkere våbenleverancer og måske udsendelse af soldater allerede inden en våbenhvile kan måske det tvinge Rusland til at komme med modydelser. Trump, der praler af at være en mester i ”deals”, fik overhovedet ingen modydelser fra Putin under deres telefonsamtale den 12. februar, mens han rent ud sagt solgte Ukraine ved at lade Putin beholde de erobrede områder og ved at sige nej til et ukrainsk medlemskab af NATO. Den metode har nu mødt massiv modstand i Europa.

De seneste par uger har vist, at Trump ikke har været interesseret i en fredsløsning for Ukraine, kun i at få standset krigshandlingerne. Han har arbejdet intenst for at få Putin – den gamle KGB-agent – ind i varmen og for at få genoptaget handelen og investeringerne mellem Rusland og USA. I den forbindelse har han været meget interesseret i at få en aftale med Zelenskyj om udvinding af mineraler og sjældne jordarter fra Ukraines undergrund. Han har krævet at få en mineralværdi på hele 500 milliarder dollar, svarende til fire-fem gange Ukraines værdi, målt i BNP, eller fem gange så meget, som USA har givet til Ukraine under krigen.

Det minder om gravrøveri, og New York Times kalder Trumps metoder for gangsteraktivitet. Til sidst sagde Zelenskyj nej. Han ville have garantier fra USA. Han modsagde altså Trump, der er vant til smiger. Derfor blev han smidt ud af Det Hvide Hus.

Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen.