Rom-traktaten fylder 60 i år, og det markerer vi med en eftermiddagsdebat i Europa-Huset i København fredag den 24. marts. Her stiller vi MEP’ere, politikere og meningsdannere spørgsmålet: Europa, hvad nu? Debatten er arrangeret af Europa-Parlamentet i Danmark og Magasinet Europa.
For 60 år siden, den 25. marts 1957, underskrev seks europæiske lande Rom-traktaten, der er grundlaget for det EU, vi kender i dag. Siden er traktaten i flere omgange blevet udvidet, og EU har fået mange flere medlemmer – lige indtil nu, hvor Storbritannien er på vej ud. Med en ny præsident i USA, højrepopulistiske vinde blæsende i Europa og nye indre og ydre udfordringer for EU er der god grund til at bruge 60-års-jubilæet som anledning til at spørge: Europa, hvad nu?
Vi inviterer derfor til debat om fremtidens EU. Her får du mulighed for at høre journalist Per Nyholm give en opsang til Europa før en debat om visioner for Europa med medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard, tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen og EU-ekspert Marlene Wind. Ordstyrer er Claus Kragh fra Mandag Morgen.
Debatten foregår fredag den 24. marts kl. 13.30-15.15 i Europa-Huset, Gothersgade 115, 1123 København K.
Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet. Du kan tilmelde dig ved at gå ind på linket her og skrive dig op.
Program:
13:30-13:50: Ankomst, kaffe og netværk
13:50-14.00: Velkomst ved Magasinet Europa og Europa-Parlamentet
14:00-14:30: “Opsang til Europa” ved Per Nyholm, Jyllands-Postens erfarne udenrigsreporter
14:30-15:15: “Europa, hvad nu?” – Paneldebat med:
- Morten Løkkegaard (medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, næstformand i den liberale ALDE-gruppe)
- Holger K. Nielsen (medlem af Folketinget for SF, tidligere udenrigsminister)
- Marlene Wind (professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet).
Ordstyrer: Claus Kragh, EU-redaktør på Mandag Morgen
Arrangementet er støttet af Europa-Nævnet.