Europas højreekstreme har reageret forskelligt på Covid-19

2021-05-12T08:29:15+00:00 onsdag, 12. maj, 2021|

Meget af den offentlige debat om den yderste højrefløj i EU-landene, populisme og Covid-19 er baseret på forkerte antagelser, viser professorers undersøgelse af 31 højrepartier i Europa. Der været betydelig variation i højreekstreme reaktioner på pandemien.

Analyse af Jesper Steenstrup Vogelius

TEMA: EUROPA I UNDTAGELSESTILSTAND | Nu er det næsten en offentlig kendt sandhed, at de såkaldte “populister” (ofte brugt som en eufemisme for “den yderste højrefløj”) har ignoreret truslen fra Covid-19, at populister har været valgofrer for pandemien, og at pandemien har afsløret den politiske inkompetence blandt populister i regering.

Det meste af denne spekulation er baseret på en eller to individuelle sager, især den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump. Men han er undtagelsen snarere end reglen.

I en nylig sammenlignende undersøgelse af højreekstreme partier i EU-landene viser to professorer fra University of Georgia, at ingen af ​​disse tre antagelser faktisk holder i retten. Faktisk har der været betydelig variation i højreekstreme reaktioner på pandemien.

Påpegede først faren, men skiftede så holdning
I modsætning til Trump var de fleste europæiske højreekstremistiske partier hurtige til at påpege faren for virussen i en form af direkte alarmisme, selvom mange af disse ledere begyndte at trække det tilbage, efter at antallet af sager havde toppet, og nogle begyndte endda at sprede misinformation.

Matteo Salvini og hans Lega Nord i Italien så virussen som en stor trussel, men med tiden begyndte holdningen fra hans side, til Covid at svinge. Hovedårsagen var, at de mest berørte regioner i Italien blev styret af Lega Nord. Derfor gik partiet fra at have Salvinis alarmistiske appeller for at lukke grænserne og forbyde det kinesiske nytår til at hævde, at virussen ikke var så slem, som Lega Nord guvernøren i den hårdest ramte provins, Lombardiet, hævdede.

Mange højreekstreme partier i opposition kritiserede oprindeligt deres regeringer for at reagere for langsomt, men de blev hurtigt de hårdeste kritikere af den påståede “antidemokratiske” og “forfatningsmæssige” regeringspolitik, da nedlukninger blev indført. F.eks. hævdede Alternative für Deutschland (AfD), at ytringsfriheden var “det klareste offer for corona”, mens det østrigske frihedsparti (FPÖ) hævdede, at det havde stoppet “totalitære” overvågningsplaner.

I modsætning hertil implicerede højreekstreme partier i regering, at oppositionen var dem, som spredte virussen så at sige eller besværliggjorde den nationale respons på krisen. For eksempel gik den ungarske regering efter borgmesteren i Budapest, da de mente, at han havde håndteret situationen forkert, mens den polske premierminister Mateusz Morawiecki hævdede, at oppositionen i stedet for at holde fred og hjælpe, kastede grus i maskineriet.

Tabte kun lidt tilslutning
Den anden misforståelse er, at højreekstreme partier har været de store tabere som følge af pandemien – for nylig styrket af påstanden om, at Trump tabte det amerikanske præsidentvalg på grund af Covid-19.

I undersøgelsen, foretaget af de to førnævnte professorer fra University of Georgia, fandt de imidlertid frem til, at blandt de 31 højreekstreme partier i EU’s medlemslande, var det kun halvdelen af partierne, der mistede noget støtte i den første, mere akutte coronavirusbølge fra midten af ​​marts til midten af ​​juni 2020. Af resten af partierne fik fem en større tilslutning, og 10 partier oplevede ingen ændring i meningsmålingerne.

Desuden var den samlede effekt marginal og holdt sig inden for én procent i gennemsnit. Højrefløjspartier rundt omkring er begyndt at tabe lidt mere under den fortsatte andenbølge, skønt det er på et lavt niveau gennemsnitligt set, og inden for almindelig fejlmargin ved meningsmålinger.

Endnu en gang synes regeringens umiddelbare status at spille en rolle. De højreekstreme partier ved magten i Ungarn og Polen vandt for det meste stemmer i løbet af den første bølge, men de tabte for det meste i den anden bølge. Højrefløjspartier, der sidder i regeringskoalitioner, blev ikke berørt i begyndelsen, men de kan nu konstatere nogle mindre tab i meningsmålingerne. Og højreekstreme partier i opposition har for langt de flestes vedkommende oplevet nogle små tab i løbet af den første bølge, der stort set er forsvundet i den anden bølge.

Højrepartier ved magten svære at vurdere
Så nu kommer det store spørgsmål – afslørede pandemien “inhabilitet” hos den yderste højrefløj ved magten? De europæiske data giver kun meget lidt bevis for dette. Lande med højreekstreme regeringer vedtog de strengeste foranstaltninger af alle; og mens de med højreekstremistiske partier i regeringskoalition tog lidt mindre alvorlige foranstaltninger, er det svært at vurdere disse partiers roller. Og med hensyn til sager og dødsfald pr. befolkning er antallet for det meste lavere for lande med højreekstreme partier i regeringen eller i koalitionen end for lande, hvor den yderste højrefløj er i opposition.

Det skal bemærkes, at alle lande med højreekstrem regeringsdeltagelse er i Central- og Østeuropa, dvs. den region, der blev mindst hårdt ramt af Covid-19 i første bølge. Alligevel klarede lande sig her med højreekstreme partier i regeringen, lidt bedre end andre lande i regionen.

Kort sagt, meget af den offentlige debat om den yderste højrefløj, populisme og Covid-19 er baseret på forkerte antagelser. Alt i alt har den yderste højrefløj ikke ignoreret Covid-19, den har heller ikke været dets valgoffer og den er afslutningsvis ikke blevet udstillet som værende inhabil under pandemien.

Mens den yderste højrefløj jo generelt har indrammet Covid-19 og pandemien i tråd med dens ideologi (nativitisme, autoritarisme og populisme), har dens politiske reaktioner været forskellige, hovedsageligt baseret på om de er i regering eller i opposition.

Mere end noget andet viser disse fund fra professorerne, at vi bør stoppe med at se det europæiske højrefløj som en tro følge af Donald Trump. Den amerikanske præsident er på mange måder undtagelsen snarere end reglen med hensyn til højrefløjsk politik under pandemien. Og selv efter Trump jo har forladt Det Hvide Hus, forbliver højreekstreme partier store aktører i Europa.

Jesper Steenstrup Vogelius, f. år 2000, er skribent med erfaring i indenrigs- og udenrigspolitik fra netmedier såvel som i pressen for Det Konservative Folkeparti, samt det analytiske værktøj i spørgsmål om dansk-politiske forhold samt udenlandske.

Billede i artiklens top: Fra Viktor Orbans facebookside.

Læs hele temaet “Europa i undtagelsestilstand”