Selvom Danmark står udenfor på grund af retsforbeholdet, er der politisk enighed om, at Danmark også bør indføre reglerne i national lovgivning, fordi det gør det muligt at ansvarliggøre virksomheder og enkeltpersoner på en måde, som vi ikke kan i dag. Ifølge justitsministeren vil regeringen se grundigt på, om de eksisterende regler på området er tilstrækkelige. 

Af Mette Mølgaard

Det nye EU-direktiv for miljøkriminalitet, der er blevet kaldt “revolutionerende” og “én af de mest ambitiøse lovgivninger i verden”, er nu blevet vedtaget af Det Europæiske Råd, efter Parlamentet vedtog det i februar med et klart flertal.

Det betyder, at EUs medlemslande nu har to år til at implementere det nye direktiv – en udvidet liste over lovovertrædelser og sanktioner – i national lovgivning.

Men Danmark står udenfor, da direktivet er omfattet af retsforbeholdet, der betyder, at Danmark i praksis ikke tilslutter sig EU-regler om retlige og indre anliggender.

Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard vil regeringen dog se på, om Danmark skal tilslutte sig direktivet.

“Regeringen ser på miljøkriminalitet med meget stor alvor, og derfor er vi også umiddelbart positivt indstillet over for forslaget. Vi har allerede i dag en række regler i Danmark, som kriminaliserer miljøkriminalitet, men som jeg tidligere har sagt, kommer vi til at se på, om de eksisterende regler er tilstrækkelige,” skriver han i en mail til Magasinet Europa.

Lidt mere specifik er Henrik Møller, Europaordfører for Socialdemokratiet:

“Jeg er positivt indstillet på, at Danmark også implementerer direktivet, uagtet at vi har et retsforbehold. Med Nordic Waste i baghovedet giver det god mening. Det skal ikke være nemt at slippe for miljøkriminalitet,” siger han.

Ifølge Michael Faure, professor i international miljø-ret ved Maastricht University,  er det en god nyhed, at medlemslandene er blevet enige om at indføre direktivet.

I direktivet er der nemlig minimumssanktioner for miljøkriminalitet, og disse sanktioner kan være højere, end hvad mange medlemsstater har i dag. Direktivet omfatter også regler om beskyttelse af whistleblowere, og så er der “den afgørende artikel 21”, som tvinger alle medlemsstater til at indsamle data om håndhævelse af miljøkriminalitet, fremhæver han.

“Så også for Danmark kan det have en enorm fordel at følge direktivet,” siger Michael Faure.

Det vil blandt andet gøre dataudveksling og sammenligning af effektiviteten af ​​miljøhåndhævelse lettere med andre medlemsstater. Det vil altså kunne lette det retlige samarbejde i det omfang, det stadig kræver dobbelt inkriminering, det vil sige, at det ville være en forbrydelse i Danmark og i det andet land, hvis en person, der for eksempel begik miljøkriminalitet i Danmark, skulle have bopæl i et andet EU-land, forklarer Michael Faure.

“Hvis Danmark i så fald også ville have implementeret direktivet, ville det utvivlsomt gøre det retlige samarbejde meget lettere og dermed være i Danmarks interesse,” argumenterer han.

Lægger sig op af ecocide-definition
Også flere partier på Christiansborg mener, der er god grund til at tilslutte sig de andre medlemslande.

“Med øje for de angreb, vi ser på hele den grønne dagsorden, er dette direktiv i vores øjne uden tvivl et fremskridt og et middel til at værne om de regler og love, vi har indført. Så stod Danmark med valget om at tilslutte sig aftalen, ville Enhedslisten som udgangspunkt anbefale den,” siger Søren Egge Rasmussen, miljøordfører i Enhedslisten.

Blandt andet mener han, at det er et fremskridt, at både støjforurening under vand og afskovning er på den nye liste over miljøforbrydelser, selvom han gerne havde set endnu flere forbrydelser blive en del af direktivet; f.eks. ulovligt fiskeri, “som er den nok mest lukrative type af miljøkriminalitet”.

Søren Egge Rasmussen tilføjer også, at Europa-Parlamentet har sikret, at de nye regler indeholder en liste over såkaldt kvalificerede lovovertrædelser”, blandt andet store skovbrande og omfattende forurening af luft, vand eller jord, der fører til ødelæggelse af et økosystem og derfor kan betragtes som et ecocide”, som Magasinet Europa også tidligere har skrevet en artikel om.

Ecocide – økomord på dansk – er defineret som “ulovlige eller hensynsløse handlinger begået med viden om, at der er en væsentlig sandsynlighed for, at alvorlige og enten udbredte eller langsigtede skader på miljøet forårsages af disse handlinger” af organisationen Stop Ecocide International, der kæmper for at gøre ecocide til den femte internationale forbrydelse ved den Internationale Straffedomstol i Haag.

Og netop definitionen af miljøforbrydelser, der læner sig op ad økomord, mener Michael Faure også, Danmark med fordel kan tilslutte sig:

“Det er revolutionerende i sig selv, og det kan være et godt eksempel for Danmark at følge,” siger han.

Op til ti års fængsel
De nye lovovertrædelser inkluderer ulovlig handel med træ, udtømning af vandressourcer, alvorlige brud på EU’s kemikalielovgivning og forurening forårsaget af skibe, men de dækker også over den bredere betegnelse, som Søren Egge Rasmussen refererer til.

Miljøforbrydelser, der begås af individer eller repræsentanter for virksomheder, vil kunne straffes med op til otte års fængsel. Fører de til en persons død, er straffen op til ti år.

Virksomheder kan desuden blive pålagt bøder op til 3 eller 5 procent af deres årlige omsætning på verdensplan – eller alternativt 24 eller 40 mio. EUR afhængigt af forbrydelsen.

Ifølge Antonius Manders (billedet i artiklens top), hollandsk parlamentariker fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) er det på tide, at vi bekæmper grænseoverskridende lovovertrædelser på EU-plan for at forebygge ny miljøkriminalitet – blandt andet ved at lade forureneren betale.

“Desuden er det et stort skridt i den rigtige retning, at enhver person i en ledende stilling i en virksomhed, der er ansvarlig for forurening, også kan holdes ansvarlig, ligesom virksomheden kan. Med indførelsen af en diligenspligt er der ingen tilladelser eller lovgivningsmæssige smuthuller at skjule sig bag,” siger Antonius Manders ifølge Europa-Parlamentet.

Miljøkriminalitet er den fjerdestørste lovovertrædelse på verdensplan og én af de primære indtægtskilder for organiserede kriminelle ud over narkotika, våben og menneskehandel.

Partier: Skal indføres i Danmark
Ifølge Sascha Faxe, miljøordfører i Alternativet, giver det nye direktiv mulighed for at ansvarliggøre virksomheder og enkeltpersoner på en måde, som vi ikke kan i dag.

“Senest har Randers-sagen tydeligt vist, at vi er mange, som gerne så, at forureneren skal kunne stilles tydeligt til ansvar,” siger hun.

Derudover mener hun, at det vil være vigtigt at sikre en effektiv håndhævelse, hvis det nye direktiv for alvor skal virke.

“Og her bør Danmark aktivt presse på for, at der bliver skabt en solid struktur for håndhævelse på tværs af EU og selv gå foran som land. Ellers kan det ende med at blive vidtløftige ord uden reel betydning for vores fælles livsgrundlag: miljøet,” siger Sascha Faxe.

Også SF ser positivt på direktivet:

“Vi synes, at det skal indarbejdes parallelt i dansk lovgivning, når nu vi ikke kan implementere det direkte på grund af retsforbeholdet,” siger Marianne Bigum, miljøordfører i SF.

Liberal Alliance er enig i, at Danmark indfører regler svarende til direktivet for at styrke vores miljøbeskyttelse herhjemme, fortæller EU- og miljøordfører Alexander Ryle.

“Dog er vi principielt imod, at EU fastsætter minimum- og maksimumstraffe. Det er vigtigt for os, at det forbliver Folketingets prærogativ at bestemme strafferammerne for kriminalitet i Danmark,” siger han.

Men selvom der ser ud til at være bred politisk opbakning til det nye direktiv, kan det blive svært for Danmark at tilslutte sig, mener Christian Friis Bach, EU-ordfører for Radikale Venstre.

“Det er afgørende, at vi – trods retsforbeholdet – søger mulighed for at tilslutte os – og i øvrigt er det endnu en sag, der viser, at vi skal af med retsforbeholdet,” siger han og tilføjer:

“Men det vil være svært, tæt på umuligt, for Danmark at få en særaftale, og det vil i så fald tage lang tid. For strafferammerne gør det iøvrigt ikke den store forskel – dem kan vi jo blot hæve til samme niveau. Men for den grænseoverskridende miljøkriminalitet vil det være vigtigt.”

Mette Mølgaard er uddannet journalist og cand.soc. i Development & International Relations. Hun er freelancejournalist og skriver om europæisk politik og kultur med særligt fokus på klima og miljø..

Billede i artiklens top: /Michel Christen/ © European Union 2024 – Source : EP/