Spredning af falske nyheder og misinformation florerer på nettet, og netop det tema har også fundet vej ind i programmet for dette års dokumentarfestival, CPH:DOX. Blandt de film, der sætter fokus på emnet, er den F:ACT Award-nominerede Our New President, hvor Donald Trumps valgsejr følges (set) igennem russisk propaganda, mens The Cleaners sætter fokus på censur og redigering på de sociale medier.
Baggrund af Nynne Giannini
20.03.2018 | TEMA: CPH:DOX 2018 | Det er ikke for ingenting, at årets ord i 2017 – Ifølge forlaget Collins – var ”Fake News”. Spredningen af falske nyheder har nemlig udviklet sig til en form for ”blød magt”, som stater kan sætte i værk for at opnå politiske mål. En definition, man blandt andet finder i Cambridge Dictionary.
En artikel i Jyllands Posten fra den 17. december 2016 konkluderer på baggrund af IT-eksperters udsagn, at falske nyheder også handler om at skabe hurtige økonomiske gevinster for bagmændene.
Der er opstået en bevidsthed om, at misinformation og spredning af falske nyheder er demokratiets antitese. Falske nyheder er blevet informationssamfundets hårdtslående våben, der truer demokratiernes sammenhængskraft. Blandt den politiske elite i Europa arbejdes der målrettet med at afdække og bekæmpe spredning af misinformation – med særlig fokus på Rusland og det kommende Europa-Parlamentsvalg i 2019.
For eksempel besøgte den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, for få uger siden den enhed i Europa-Kommissionen, der arbejder for at bekæmpe spredning af misinformation – en såkaldt High Level Group (HLG). I 2018 begyndte enheden sit arbejde med at udarbejde en europæisk strategi, som forventes at blive offentliggjort i løbet af foråret.
Ifølge Europa-Kommissionen må et politisk modsvar til spredningen af misinformation og falske nyheder afspejle de forskellige aktører – de sociale platforme, nyhedsmedier og brugere – og deres ansvar hver især. Kommissionen fremhæver, at EU’s politiske arbejde tilrettelægges inden for rammerne af fundamentale principper, såsom ytringsfrihed, mediepluralisme og borgernes rettighed til at have adgang til nuanceret og troværdig information.
Fake News er blevet informationssamfundets krigsførelse
Den teknologiske virkelighed, der er blevet udviklet i takt med informationssamfundet og dets mange og lettilgængelige online-platforme, har fremrykket truslen fra falske nyheder til at være på linje med andre former for cyberkriminalitet.
Misinformation er i sig selv ikke en opfindelse, der hører til informationssamfundets æra. For eksempel er propaganda et historisk fænomen, som længe har været brugt strategisk til at påvirke holdninger. Det aktuelle trusselsbillede fra falske nyheder og misinformation skal derimod ses i lyset af denne tids mange teknologiske muligheder og hastigheder, hvormed en nyhedshistorie kan spredes til millioner af brugere på kort tid. Det er i for sig en svær opgave for nationale regeringer at håndtere, da de sociale medier er til for brugerne.
EU-institutionerne arbejder på at få etableret et digitalt indre marked i den nærmeste fremtid. Fri roaming og fjernelse af geo-blocking fra de digitale streamingtjenester har været skridt i retningen mod et yderst digitaliseret samfund.
Man kan spørge sig selv (om) følgende: Hvad er konsekvenserne, når medieudviklingen tegner et billede af, at de brugerdrevne sociale medier i højere grad bliver borgernes kilde til information på bekostning af de traditionelle medier med uddannede journalister, der flere steder i verden ikke kan følge med den teknologiske udvikling?
Kommissionens vicepræsident Andrus Ansip er ansvarlig for at implementere EU’s digitale marked, og han definerer spredning af falske nyheder som et alvorligt problem for de demokratiske samfund. Modsvaret til misinformation skal til dels findes ved at sikre eksistensen af kvalitetsjournalistik og styrke borgernes mediedannelse samt kritiske tænkning, når de interagerer med medier.
Netop mediedannelse, eller Media Literacy, er et område, der arbejdes målrettet med i Europa-Kommissionen. Den europæiske organisation Europarådet giver også deres gode råd til at kunne skelne mellem falske og sande nyheder – for eksempel at brugerne går dybere ned i stoffet end til blot at læse overskrifter.
Medierne som den fjerde statsmagt
Frygten for falske nyheder og konsekvenserne for folkestemningen er særdeles udtalt i forbindelse med valg og folkeafstemninger.
FBI’s igangværende efterforskning af relationen mellem Trump-regeringen og Putins statsapparat er et eksempel på, at falske nyheder er blevet sammenkædet med et politisk valg. Europarådet opridser de falske nyheder, der blev spredt mest under det seneste nordamerikanske præsidentvalg – som i øvrigt topper med historien om pavens støtte til den republikanske kandidat Donald Trump. Tre måneder før valget var den nyhed blevet delt eller kommenteret 960.000 gange på Facebook.
Dokumentaren Our New President, der vises på CPH:DOX, vender rundt på mediedebatten om, hvorvidt den russiske præsident Vladimir Putin har spillet en rolle for udfaldet af valget, der endte med Donald Trumps valgsejr.
I dokumentaren følger man Hillary Clintons politiske nedgang, der kulminerer med Trumps sejr, set med russiske mediebriller. Gennem autentiske medieklip fra den statsstøttede mediegigant Russia Today og videoer på de sociale medier med udsagn fra den almene russiske borger, der blot gentager de russiske mediehistorier, fortolkes den amerikanske valgkamp frem mod valget i 2016.
Our New President, produceret i USA og Rusland i 2018, er instrueret af den russiske instruktør Maxim Pozdorovkin. Filmen havde international premiere på CPH:DOX i år. Dokumentaren er desuden blandt de ti nominerede film til filmfestivalens F:ACT Award – en præmie der gives til film, som kombinerer dokumentarfilm og undersøgende journalistik.
Et kernetema i filmen er mediernes magt over folket samt mediernes evne til at tilpasse begivenheder til en ønsket virkelighed. Der skitseres et billede af, at journalistik kan bruges som et middel til at ændre tingenes tilstand. Dermed taler instruktøren med denne film ind i en større samfundsdebat om journalistikkens rolle i samfundet.
Det sociale medie – en demokratiseret platform for folket
CPH:DOX byder i år på flere film inden for tematikken. For eksempel The Cleaners, en tysk og brasiliansk produktion, som er instrueret af Hans Block og Moritz Riesewick i 2018.
The Cleaners sætter fokus på de sociale medier, der fungerer som folkets platforme. Det betyder en nærmest ubegrænset adgang til at publicere misinformation, propaganda og interessekampagner – og så alligevel ikke så ubegrænset. De sociale medier og internetgiganter opererer i skjul af dét, der er synligt på overfladen.
Stillbillede fra The Cleaners. – Foto: CPH:DOX
Dokumentaren undersøger en parallel skyggeside af de sociale medier og internetfirmaer. Man får indblik i en større organisme, som renser ud blandt de tusinde af opslag, der dagligt lægges op. En inkorporeret virksomhedsstrategi hos disse medier er at ansætte Content Moderators, der, som en usynlig redaktion, fjerner opslag fra brugerne, hvis de bryder med firmaernes etiske og juridiske regler.
Dokumentaren taler ind i en større samfundsdebat om de sociale mediers ansvar for at sikre en vis grad af brugerbeskyttelse.
Milliarder af brugere er på Facebook. Det er en mangfoldig platform, der tæller brugere fra hele verden. Hvilket filter kan lægges over de sociale medier for at sikre, at medierne fortsat er demokratiske fora, hvor forskellige holdninger og ideologier mødes? Og kan en frasortering i brugernes opslag tage højde for kulturelle forskelle for det moralske kodeks i de enkelte lande?
The Cleaners er oplysende og opridser samtidig relevante dilemmaer, for eksempel grænsen for censur og ytringsfrihed på de online brugerdrevne platforme.
Nynne Giannini er skribent på Magasinet Europa.
Foto i artiklens top: Stillbillede fra Our New President, CPH:DOX
Se hele vores tema “CPH:DOX 2018” her.