Fool – en gammelkendt britisk dessert

2021-04-27T20:12:15+00:00 tirsdag, 27. april, 2021|

Den britiske fløde- og frugtdessert fool har flere hundrede år gamle rødder. Den tidligste beskrivelse er fra 1596. Der skal blandt andet bruges frugtpuré eller -kompot. I dagens opskrift er der brugt blommer, men man kan også bruge rabarber, sommerbær, ferskner, kirsebær, eller hvad der nu måtte være i sæson.

Af Laura Wilshaw Engberg

SMAG PÅ EUROPA |  Historisk har Danmark solgt mange landbrugsvarer til Storbritannien, navnlig bacon og mejerivarer, og hvordan det skal gå med det efter at Brexit er trådt i kraft, må tiden vise. Sikkert og vist er det dog, at briterne stadig er glade for både bacon og mejerivarer.

Her skal vi se nærmere på en meget enkel frugt- og flødebaseret dessert, nemlig en fool.

Den britiske fløde- og frugtdessert fool (tidligere foole) har flere hundrede år gamle rødder. Den tidligste beskrivelse, vi har af opskriften, optræder i Thomas Dawsons kogebog The Good Housewife’s Jewel fra 1596.

Oprindeligt blev ordet fool brugt synonymt med ordet trifle (trifli) om en dessert bestående af frugtpuré (oprindeligt stikkelsbær) og en creme af kogt fløde, sødet med sukker og eventuelt tyknet med æg – en custard.

I dag kan vi finde på at kalde sådan en blanding for en vaniljecreme. Det med vaniljen er dog en moderne opfindelse – vanilje var en yderst kostbar og sjælden råvare, som de færreste havde adgang til før midten af det 20. århundrede. Med god grund er vanilje stadig forholdsvist dyrt i dag – vaniljestænger er trods alt noget så exceptionelt som fermenterede støvdragere fra en mexicansk slyngplanteorkidé, der kun vil vokse i troperne.

I dag anses en trifli for at være en dessert bestående af lag af creme, flødeskum, frugtpuré og makroner vædet i sherry eller anden sødlig vin.

En fool er endnu enklere og består blot af frugtpuré eller -kompot vendt let med enten flødeskum eller creme. Blandingen stilles koldt et par timer og syren fra frugtpuréen får fløden til at stivne yderligere. På den måde opnår man en konsistens, der minder om en blød fromage, bare uden brug af æg og husblas.

Desserter af mælk/fløde og frugt blev mere almindelige i Danmark i slutningen af 1800-tallet da andelsmejerierne effektiviserede mejeridriften og sukker gik fra at være en dyr og sjælden, oversøisk råvare fra rørsukkerplantager, til en langt billigere, hjemlig råvare fra sukkerroemarkerne.

Og nu til en opskrift! Om efteråret kan man lave blomme-fool. Resten af året kan man vælge rabarber, sommerbær, ferskner, kirsebær, eller hvad der nu måtte være i sæson, og blot justere sukkermængden.

Til to velvoksne portioner (eller fire små)

(Husk at desserten skal trække minimum et par timer).

Ingredienser

6-7 modne blommer af en god, kraftigt smagende type.

4-5 spsk sukker

En halv stang vanilje

1 mikroskopisk nip salt

Fintrevet skal fra en halv citron, ikke overfladebehandlet (økologisk)

2-3 spsk citronsaft

1 dl vand

2,5 dl piskefløde

Sådan gør du

Skær blommerne i grove både. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom blommer, sukker, vand, den tomme vaniljestang, vaniljekorn og salt i en kasserolle. Kog op, skru ned og lad det simre med låg i en halv times tid med låg, og kog til en moderat tyk kompot. Tag låget af de sidste fem minutter og rør i kompotten, så blommerne bliver mast ud og lidt af væsken kan fordampe. Hvis kompotten stadig er tynd i det, så kog den lidt længere under omrøring.

Sluk varmen, kom citronsaft og -skal i og lad kompotten køle helt af – eventuelt i køleskabet.

Det kan godt tage en times tid. Pisk fløden til mellemblødt skum. Pil vanljestangen op af kompotten. Vend skum og kompot let sammen. Desserten skal være marmoreret, så flødeskum og kompot fremstår let adskilt. Altså ikke noget med at røre de to ting helt sammen.

Fordel i portionsglas og stil på køl i minimum et par timer, så desserten sætter sig. Man kan servere desserten med knuste shortbreads, ginger biscuits eller blot ristede nødder, hvis man gerne vil have lidt knas til. Velbekomme.

Kilder:

Laura Wilshaw Engberg er cand.mag. i kultur- og sprogmødestudier. Hun arbejder med mad og maddannelse.

Læs hele temaet “Smag på Europa”