Der er begivenheder i historien, hvor både fortid, nutid og fremtid mødes i et enkelt fortættet øjeblik. En sådan begivenhed fandt sted i Ungarn 16. juni 1989 og rummede essensen af Ungarns dramatiske efterkrigshistorie. Denne begivenhed var genbegravelsen af Imre Nagy, der blev henrettet i 1958, og mere end nogen anden personificerede Ungarns opstand mod Sovjetunionen i 1956.
Baggrund af Allan Have Larsen
Ved Anden Verdenskrigs slutning, var der ikke umiddelbart noget, der tydede på, at Imre Nagy skulle komme til at blive indbegrebet af en ungarsk opstand mod Sovjetunionen. Han havde tilbragt meget af mellemkrigstiden i Sovjetunionen og kom med Den røde Hær tilbage til Ungarn i 1944, hvor han indtog forskellige topposter. Blandt andet var han indenrigsminister 1945-46 og blev dermed hovedansvarlig for fordrivelsen af store dele af Ungarns tysktalende mindretal. Han var dog kendt for at være skeptisk over for Ungarns svar på Stalin – Matyas Rakosi. Efter Stalins død i marts 1953 blev Nagy premierminister og forsøgte at sætte en stopper for kommunistpartiets værste udskejelser. Han måtte imidlertid forlade posten som premierminister igen i 1955 efter pres fra mere konservative kræfter i partiet. Forinden havde han havde dog allerede gjort sig bemærket som en forholdsvis liberal politiker, og da opstanden brød ud i oktober 1956, blev Nagy den 24. oktober igen udnævnt til premierminister. Han lovede demokratiske reformer og 1. november meldte han Ungarn ud af Warszawa-pagten.
I slutningen af oktober 1956 forlod de sovjetiske tropper kortvarigt Budapest, men vendte tilbage med fuld styrke 4. november og Ungarns forsøg på at forlade Warszawa-pagten måtte nu vendte flere årtier på at blive realiseret. Da de sovjetiske styrker nedkæmpede opstanden, søgte Nagy asyl på den jugoslaviske ambassade i Budapest, men blev 22. november samme år lokket ud med et skriftligt løfte om frit lejde. Han blev arresteret med det samme og ført til byen Snagov i Rumænien blot for 2 år efter at blive sendt tilbage til Ungarn, hvor han blev henrettet 16 juni 1958. Frem til slutningen af 1980’erne blev der ikke talt meget om Nagy i Ungarn, men glasnost og perestrojka fik reformprocessen i det, efter østeuropæiske forhold, allerede liberale Ungarn til at accelerere, og i 1989 blev det altså muligt at give Imre Nagy en statsbegravelse 31 år efter han blev henrettet.
Janos Kadar
En anden central skikkelse fra opstanden i 1956 og hele perioden fra 1956 og til slutningen af 1980’erne var Ungarns mangeårige leder – Janos Kadar. Ligesom Imre Nagy beklædte Kadar også flere topposter i de første efterkrigsår. For eksempel var han indenrigsminister i årerne 1948- 1950 og deltog blandt andet i en af det stalinistiske Østeuropas mest kendte skueprocesser nemlig den mod Laszlo Rajk i 1949.
Som det ofte er tilfældet i totalitære samfund, er vejen fra bøddel til offer ikke lang, og i 1951 blev Kadar fængslet men løsladt igen i 1954, da Imre Nagy var premierminister. Under opstanden i 1956 støttede Kadar i starten oprøret men 1. november tog han kontakt til Sovjetunionen, og Sovjetunionen valgte at indsætte ham som leder, efter opstanden var nedkæmpet. Trods det at Nagy løslod Kadar i 1954, endte Kadar altså med at mene, at Nagy og hans nærmeste skulle henrettes, hvilket som sagt skete 16. juni 1958 i Budapest.
Den gladeste barak i lejren
Fra slutningen af 1960’erne udviklede Ungarn sig til det, der populært blev kaldt den gladeste barak i lejren. Nedkæmpelsen af opstanden i 1956 havde vist, at der ikke var nogen alternativer for Ungarn uden for Warszawa-pagten. For at hele sårerene efter den brutale nedkæmpelse af opstanden i 1956 tillod Kadar gradvist ungarerne mere og mere frihed, men det var først efter et brutalt opgør med de centrale skikkelser fra opstanden i 1956 var tilendebragt. Efter nogle hårde år efter opstanden mildnedes kursen, og i 1963 blev de sidste overlevende fanger fra opstanden løsladt.
I Østeuropa er 1968 ofte associeret med foråret i Prag og Waszawa-pagtens efterfølgende invasion af Tjekkoslovakiet. Urolighederne i Polen i marts samme år gjorde også året 1968 til et bemærkelsesværdigt år i Østeuropa. Langt mindre dramatisk, men også af stor betydning, var, at Ungarn det år vedtog en række økonomiske reformer, der tillod mere privat initiativ. En af grundene til, at det var muligt for Kadar at gennemføre forholdsvis vidtgående reformer i Ungarn var også, at landet gik stille med dørene og ikke åbenlyst skiltede med sin relative liberale indenrigspolitik. En taktik som vestlige politikere ikke altid forstod. Vicepræsident George Bush besøgte Ungarn i 1983 og priste i den sammenhæng offentligt landets åbenhed. Det faldt ikke i god jord hos ungarske politikere, at landets liberale indenrigspolitik så åbenlyst blev flagret af en vestlig toppolitiker.
Efter Kadar
I maj 1988 gik den nu aldrende Kadar af som leder af Ungarns kommunistparti og blev erstattet af Karoly Grosz, der kun sad cirka et år. Inspireret af økonomiske problemer, rundbordsforhandlinger i Polen mellem Solidaritet og Polens kommunistparti og de mildere vinde fra Sovjetunionen, startede der er i foråret 1989 også rundbordsforhandlinger mellem det ungarske kommunistparti og forskellige små oppositionsgrupper i Ungarn. Parallelt med forhandlingerne tog det ungarske kommunistparti et bemærkelsesværdigt initiativ. Den 2. maj 1989 begyndte ungarske grænsevagter at fjerne pigtrådshegnet ved den østrigske grænse, hvilket muliggjorde den senere masseflugt af østtyskere ad den vej.
Statsbegravelse
Som led i reformprocessen og som et opgør med fortidens fortrædeligheder blev det besluttet, at Imre Nagy samt 4 andre af hans nærmeste, skulle have en statsbegravelse 31 år efter deres henrettelse i 1958. Ved genbegravelsen af Imre Nagy, blev der naturligvis holdt mange taler, og en af talerne hed Viktor Orban, og Nagys genbegravelse blev et vigtigt springbræt for Orbans videre karriere. Orban havde året før været medstifter af oppositionspartiet Fidesz, hvis navn er et ungarsk akronym for ”Alliancen af unge demokrater”. I 1989 modtog Orban gennem George Soros’ fond et stipendium til at læse på Pembroke College i Oxford. Dette stipendium har som bekendt ikke gjort Orban til en tilhænger af Soros’ videre virke i Ungarn. Orban vendte for en kort bemærkning tilbage til Ungarn fra Oxford for at holde en tale ved statsbegravelsen af Nagy.
Talen fremhæves ofte som bemærkelsesværdig derved, at Orban krævede, at de sovjetiske tropper skulle forlade Ungarn. Den ungarske historiker Eva Balogh har imidlertid gjort opmærksom på, at Sandor Racz, der var veteran fra opstanden i 1956, allerede havde krævet det samme før Orban holdt sin tale. Derimod var Orbans tale bemærkelsesværdig ved sin høje grad af uforsonlighed og modvilje til historisk forsoning mellem Det ungarske Kommunistparti og det ungarske samfund.
Den svære forsoning
Som tiden efter kommunismens sammenbrud har vist, har netop uforsonlighed været et kendetegn ved Orban. Det var naturligvis umuligt at vide ved Imre Nagys statsbegravelse, at Orbans tale også var et varsel om Ungarns kommende politiske kurs. 6. juli 1989 annullerede Ungarns højesteret dommene fra 1958 mod Nagy og hans nærmeste og samme dag døde Janos Kadar – indbegrebet af det kommunistiske Ungarn efter 1956.
Man kunne jo så forvente, at problemstillingerne i forbindelse med opstanden i 1956 i det store og hele nu var lagt i graven og blot ville blive historiske emner på linje med så mange andre emner og problemstillinger. Imidlertid har det vist sig, at Imre Nagys symbolværdi er større end som så. I forbindelse med Imre Nagys 100- års fødselsdag i 1996 blev der rejst en bronzestatue af ham på en central plads nær parlamentet i Budapest. Denne statue blev imidlertid fjernet den 27. december 2018 tidligt om morgen og placeret på en mindre central plads længere væk fra parlamentet.
På det sted hvor statuen af Nagy stod frem til 27. december 2018, blev der knap et år efter rejst et nyt monument. Dette nye monument var en kopi af et monument, der var blevet rejst på samme sted i 1934 under Ungarns stærke mand i mellemkrigstiden, Miklos Horthy. Monumentet var til ære for den røde terrors ofre under Bela Kun i 1919. Bela Kun var en ungarsk kommunist, der i 1919 udråbte en kommunistisk stat i Ungarn. Denne kommunistiske stat fik dog kun en kort levetid på blot 133 dage, hvorefter den blev væltet af Miklos Horthy med støtte fra Rumænien. Monumentet for den røde terrors ofre under Bela Kun måtte dog snart bøje sig for historiens omskifteligheder, da det blev ødelagt i 1945, efter den sovjetiske hær havde indtaget Budapest.
Det er oplagt at betragte hele historien om statuen af Nagy ved det ungarske parlament som et eksempel på, at Orban i dag snarer ser tilbage på mellemkrigstidens autoritære styre som et forbillede frem for frihedsidealerne fra 1956. Idealer som han ellers selv hyllede ved Imre Nagys statsbegravelse i 1989.
Allan Have Larsen er cand. mag i russisk, religionsvidenskab og engelsk. Fra 2004 til 2007 arbejdede han som dansk lektor i Sankt Petersborg. I dag er han tilkaldetolk hos politiet og rejseleder.
Billede i artiklens top: Flickr