Politiske uenigheder om vejen ud af den økonomiske krise har bragt Holland i en vanskelig situation.
22.05.2012 | VALG I HOLLAND | Hele Europa er kastet ud i et økonomisk stormvejr, og Holland er ingen undtagelse. Her står vejrudsigten på hvirvelstorm. En storm, som har revet tidligere premierminister Mark Rutte og hele hans regering med på vejen. Uvejret er hovedsagligt dannet af Geert Wilders og den hollandske højrefløj, mener eksperten i hollandske forhold, Adriaan Schout fra Clingendael Netherlands Institute of International Relations.
”Geert Wilders og den borgerlige regering, ledet af Mark Rutte, var ikke i stand til at blive enige om de besparelser, som der var lagt op til. De kunne ikke blive enige om det allervigtigste, nemlig økonomiske reformer”, siger han.
Efter ugelange forhandlinger om, hvorvidt hollandsk hestekur kunne få økonomien på rette kurs igen, så valgte Geert Wilders at trække stikket. En beslutning, som blev truffet på grund af uenighed om, hvordan Holland løser landets finansielle problemer, forklarer Adriaan Schout.
”Vi har set det i Frankrig med valgkampen mellem Sarkozy og Hollande, og temaet er lidt det samme i Holland. Hvordan kan landet bedst komme ud af krisen? Ved hjælp af besparelser eller vækstpolitik?”, spørger han.
”Økonomien kommer på hovedmenuen, når Holland skal vælge ny premierminister efter sommerferien”, fastslår Adriaan Schout.
Hollandsk højspænding
Mark Rutte rykker ud. Nu er det skiftetid i hollandsk politik, men det er først efter sommerferien, at tulipanlandets befolkning går til stemmeurnerne. Adrian Schout forudser, at den mellemliggende periode bliver turbulent og hektisk.
”Det er klart, at Holland politisk står i en ustabil position. Hollænderne skal gennemgå smertefulde forandringer, og der skal gennemføres reformer ligesom i Danmark på skatteområdet og pensionsområdet”, siger han.
Men selvom der ikke er stor tvivl om, at Holland får en mere venstreorienteret regering efter sommerferien, så er der ifølge Adrian Schout ikke mangel på krisebevidsthed blandt hollænderne.
”Alle er fuldstændig klar over, hvilke politiske konsekvenser den økonomiske krise har. Derfor tror jeg, at valget af en ny regering er et spørgsmål om et slags protestråb”, siger han.
Hvis hollænderne vælger en ny politisk kurs, så vil de bestemt ikke være det første land, som skifter regering i krisetid. I Europa er det kun Frederik Reinfeldt i Sverige og Donald Tusk i Polen, der har overlevet valg.
Vilde Wilders
Utilregnelig. Flyvsk. Omskiftelig. Det er nogle af de ord, der ofte bruges til at beskrive Geert Wilders. Han er vant til at stjæle mediernes overskrifter, men det er sjældent, at han kommer med konkrete løsninger på de problemer, der er i Holland, mener den hollandske journalist, Petra Sjouwerman.
”Han har skudt huller i mange planer og angrebet det politiske system, men det er ikke mange konkrete løsningsforslag, der er kommet fra hans side”, siger hun.
Petra Sjouwerman vurderer, at der på trods af manglende politiske tiltag fra Geert Wilders side stadig ikke er tvivl om, at han appellerer til en del af den hollandske befolkning.
”Han tør at kritisere, hvor andre hollandske politikere måske er mere pragmatiske og tier stille. Det er der dele af den hollandske befolkning, som sætter pris på og belønner”, forklarer hun.
Det er Adriaan Schout enig i, og han tilføjer.
”Geert Wilders har kørt flere antikampagner mod islam, immigration og i den kommende valgkamp kan skytset meget vel blive rettet imod EU. Frihedspartiet er et protestparti, så han vil få en vis del af stemmerne”, fastslår han.
Kristendemokratisk krise
Midterpartierne står svagt. Kristendemokraterne har ikke én stærk kandidat, men seks mulige kandidater, hvor ingen af dem for alvor har sat sit aftryk. Det samme gør sig gældende for Labour Party, der har fået en ny leder i Diederik Samson, der dog endnu ikke etableret sig selv. Det er et undervurderet problem i hollandsk politik, mener Adriaan Schout.
”Det er uheldig timing, at der er to nøglepartier i hollandsk politik, som har en ledelseskrise samtidig med, at landet befinder sig i en ustabil situation”, uddyber han.
Petra Sjouwerman mener dog ikke, at Kristendemokraterne er uden skyld i, at partiet befinder sig i en vanskelig situation.
”De har jo været pragmatiske og samarbejdsvillige med Geert Wilders og Frihedspartiet, men nu trækker de i land. Det blev måske lidt for meget på integrationsområdet, men problemet for Kristendemokraterne er, at det virker utroværdigt”, forklarer hun.
Ifølge Petra Sjouwerman er der lighedstegn mellem Kristendemokraterne i Holland og Det Konservative Folkepartis situation i Danmark.
”Kristendemokraterne har haft det meget svært med samarbejdet med Frihedspartiet på trods af, at de har indgået mange kompromisser. Men nu, hvor det hele er faldet, så er situationen pludselig anderledes. Kristendemokraterne tager mere afstand”, påpeger hun.
Virvarets ventetid
Partiprogrammer skal udformes og kandidatlister laves, men i perioden indtil det hollandske valg, vil det blive svært at træffe afgørende beslutninger, vurderer Petra Sjouwerman.
”Da regeringen måtte gå af, var mange hollændere rystede. Den politiske situation var betændt, men denne udvikling skete jo samtidig på et tidspunkt, hvor der for alvor var behov for politiske aftaler”, siger hun.
Landet med verdens femtenstørste befolkningstæthed, er dog godt gearet i forhold til kravene fra EU, mener Petra Sjouwerman.
”Der er jo blevet afleveret en pakke med økonomiske aftaler til EU. På den måde får Holland signaleret, at de er opmærksomme på krisen. Landet er jo venligt stemt over for EU. Det må vi ikke glemme”, afslutter hun.
Når ventetiden er over, og hollænderne til september vælger en ny regering, så er hverken Adriaan Schout eller Petra Sjouwerman i tvivl.
”Hollænderne kommer ikke til at flokkes om højrefløjen og Geert Wilders i samme grad som tidligere”, fastslår de.
Forsidefoto: Den nu tidligere statsminister Mark Rutte (foto: Sebastiann ter Burg).