Er vi blevet klogere på den rolle regeringen indtager i den pan-europæiske Menneskerettigheds- og retsstatsorganisation Europarådet? Svaret er nej. Drøftelsen af regeringens redegørelse om bl.a. Europarådet i Folketingssalen den 2. april bragte ingen afklaring. Forhåbentlig vil en ny regering i overensstemmelse med danske traditioner arbejde for større åbenhed om arbejdet i Ministerkomitéen.
Kommentar af Claus von Barnekow
TEMA: DANMARK, EUROPARÅDET OG MENNESKERETTIGHEDERNE | Europarådet fyldte 70 år i maj. Det blev fejret under ministermødet 16.-17. maj, der afsluttede Finlands formandskab for Europarådets Ministerkomité. På dagsordenen var bl.a. den i april offentliggjorte rapport “READY FOR FUTURE CHALLENGES – REINFORCING THE COUNCIL OF EUROPE”; den afgående generalsekretær Thorbjørn Jaglands testamente. Men det store spørgsmål blev, hvorledes man skal forholde sig til Rusland jf. nedenfor. Udenrigsministeren deltog dog ikke. Hvor det var muligt, trådte Udenrigsministeriets udenrigspolitiske direktør i ministerens sted.
Det er endvidere 60-året for Den Europæiske Menneskerettigsdomstol (EMD) og 20-året for oprettelsen af embedet som menneskerettighedskommissær; et finsk forslag. Mon regeringen tænker at markere 70-året? Næppe. Alt drejer sig om det forestående valg.
Drøftelsen af redegørelsen med udenrigsministeren som deltager fandt sted på årsdagen for slaget på Reden den 2. april 1801. En kritisk dialog, der lindede på låget til de ukendte drøftelser i Ministerkomitéen, udeblev. Europarådets fremtid er på spil jf. nedenfor, men den åbenhed, som er nødvendig for at skabe opmærksomhed om det vigtige arbejde, bidrog drøftelsen ikke til.
Den gældende debatrutine blev i nogen grad fulgt af ordførerne. Den indebærer, at den åbenbare sammenhæng, der burde være mellem aktiviteterne i Europarådets to organer, Ministerkomitéen, der beslutter og Den Parlamentariske Forsamling, der rådgiver, ikke etableres.
Udenrigsministrene samlet i Helsinki den 17. maj – Foto: /Ritzau Scanpix/Reuters/ Lehtikuva/Vesa Moilanen.
Hvorledes Danmark har ageret i Ministerkomitéen siden sidste redegørelse, blev man ikke klogere på. Ej heller, hvorledes Danmark under sit formandskab måtte have bidraget med at løse aktuelle problemer med f.eks. Rusland og Tyrkiet. Ruslands tilbageholdelse af sit budgetbidrag undergraver organisationen.
Ingen oplyst diskussion
Enhedslistens ordfører spurgte udenrigsministeren om, hvad der var gjort for at styrke den i flere år ikke udfyldte embedsmandskvote af danske statsborgere i sekretariatet? Og om udviklingen vedrørende frivillige bidrag til organisationen, hvor Danmark for nogle år siden lå i toppen? Disse spørgsmål besvarede han ikke.
Europarådet og især Domstolen har i årevis været reformeret. Hvad ”Helsingør”-processen, søsat af Danmarks formandskab i det perspektiv, skulle indebære, blev man ikke klogere på. Vil det normsættende retlige samarbejde blive yderligere nedprioriteret til fordel for ”bløde” ideer, hvis effekter sjældent kan måles? Hvor står Danmark og ligesindede? Er tidspunktet til at stemme om budgettet ikke inde?
Desværre blev ingen af disse problemstillinger drøftet konkret. Og de bemærkninger af mere generel karakter, der faldt vedrørende budgetsituationen og prioritering af organisationes arbejdsområder så fuldstændig bort fra, hvorledes medlemsstaternes interessevaretagelse i Ministerkomitéen foregår, og Ministerkomitéens rolle som budgetmyndighed. Desværre bidrog udenrigsministeren ikke til at drøftelsen blev mere oplyst.
Rusland har siden sit medlemskab bidraget til fire kriser i Europarådet. Den aktuelle er Ruslands ulovlige tilbageholdese af sit budgetbidrag (begrundet i Forsamlingens fratagelse af den russiske delegations stemmeret i medfør af anneksionen af Krim). Udenrigsministeren oplyste intet om Danmarks tilkendegivne holdning hertil i Ministerkomitéen eller om stemningen i Ministerkomitéen. Hvor længe vil Ministerkomitéen således tillade, at Rusland nedbryder organisationen? Hvad er holdningen i Ministerkomitéen og Danmarks position? Tilhørerne blev ikke klogere.
Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov i samtale med sin tyske kollega, Heiko Maas. – Foto: /Ritzau Scanpix/ Lehtikuva/Vesa Moilanen
Enhedslisten spurgte, om regeringen i den aktuelle situation ville overveje at hæve bidraget til Europarådet. Udenrigsministeren svarede både og!
Ungarns og Polens drejning væk fra retsstatsprincipper, og Ministerkomitéens drøftelser heraf på baggrund af Venedigkommissionens udtalelser blev rejst, men udenrigsministeren gav et ikke-svar: han tog spørgsmålet op, når han mødte sine kollegaer fra de berørte lande!
Danmark for større åbenhed i Europarådet
Det var forventeligt, at der ville være forskellige holdninger til hovedresultatet af Danmarks formandskab for Ministerkomitéen – Københavnererklæringen – der afsluttedes i maj 2018. I redegørelsen anførtes, at ”Erklæringen vil sikre et mere effektivt, fokuseret og balanceret europæisk menneskerettighedssystem.” Ordførerne fra regeringspartierne Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance var i sagens natur tilfredse med formandskabet, som havde vist, ”hvor stor forskel Danmark kan gøre på den internationale scene” (konservative), og resulteret i ”et meget positivt resultat … Københavnerklæringen” (liberal Alliance). Bemærkelsesværdigt var det, at ordføreren fra Venstre – Statsministerpartiet – ikke kommenterede Københavnererklæringen.
Ordførerne fra Alternativet og SF lagde ikke skjul på, at formandskabet havde forfulgt en indenrigspolitisk begrundet dagsorden og forregnet sig. Redegørelsen var således ”misvisende” og ”blottet for selvindsigt”, når Københavnerklæringen blev fremstillet som et vigtigt resultat. (Alternativet). ” Sådan set enig i … redegørelsen, men … regeringen [blev] simpelt hen trynet i den her sag … nu skulle man gøre op med hele det europæiske menneskerettighedssystem.” Og det lykkedes heldigvis ikke. (SF) Socialdemokratiets ordfører indskrænkede sig om formandskabets hovedprioritet til at bemærke, at fokus på Menneskerettighedsdomstolens arbejde havde været ”en rigtig god proces…” (sic!). Radikale Venstre var fraværende. Men – DF’s ordfører må have overrasket mange ved at udtale, at vi i Dansk Folkeparti (Menneskerettighedsdomstolens største kritiker) er glade for Europarådet! Udenrigsministeren gentog mekanisk, at Københavnererklæringen ”sikrer et mere effektivt, fokuseret og europæisk menneskerettighedssystem”. I Strasbourg står han og justitsministeren temmelig ene med det synspunkt.
Der er udskrevet valg nu. Europarådet bør fremover indtage sin naturlige plads i en ny regerings udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi og med en sådan ressourcetildeling og placering i Udenrigsministeriet, der heraf følger. Det vil være til gavn for dansk interessevaretagelse, påvirkningsmuligheder og anseelse i organisationen.
Belgiens udenrigsminister Didier Reynders – Foto: /Ritzau Scanpix/ REUTERS/Francois Lenoir/
Den kommende generalsekretær må kunne forvente politisk og finansiel støtte til en levedygtig organisation til gavn for Europas befolkninger. Pilen peger på den belgiske udenrigsminister, Didier Reynders, og han har gjort det klart, at opgaven ikke er at skrive Europarådets nekrolog. Forhåbentlig vil han arbejde for større åbenhed i Ministerkomitéens arbejde.
Claus von Barnekow er seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder og tidligere dansk ambassadør ved Europararådet.
I Magasinet Europa gælder det for alle artikler i genren ”kommentar”, at kommentaren udelukkende er udtryk for skribentens egne holdninger.
Læs hele temaet ”Danmark, Europarådet og menneskerettighederne.”
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Lehtikuva/Vesa Moilanen/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 