I forlængelse af de seneste års true crime-bølge leverer vores svenske naboer nu en genrebrydende og dybdegående serie, der lægger sig i grænselandet mellem den dokumentariske true crime og den fiktive krimiserie. Det gør de med SVT-serien ’Jagten på en morder’, der fortæller om en af Sveriges største mordefterforskninger siden mordet på Olof Palme.

Baggrund af Astrid Bugge, NabolandsKanalerne

Om aftenen den 20. marts 1989 forlod den 10-årige Helén Nilsson sit trygge hjem for at mødes med sine to bedsteveninder ved det lokale supermarked i Hörby i Skåne.

Men Helén nåede aldrig at møde veninderne, og blev ikke set i live, siden hun forlod forældrenes hus. Seks dage senere blev pigens lig fundet i en sort plastiksæk ved en stendynge i skoven, et par kilometer udenfor Hörby.

Utilstrækkelig DNA-teknik
Erkendelsen af mordet på den 10-årige pige chokerede hele landet, volden mod pigen havde tilsyneladende været usædvanlig grov, og der var tegn på, at hun havde været i live i fangenskab den sidste tid. Hermed indledtes en af landets mest omfattende mordefterforskninger i nyere tid.

Flere mistænkte figurerede i udredningen og medierne, der fulgte sagen nøje, var flere gange tæt på at udpege den skyldige, men så løb sporene alligevel ud i sandet. Da politiet fandt Heléns lig, kunne de sikre sig DNA-spor efter gerningsmanden, men tidens DNA-teknik var utilstrækkelig og svarene forblev utydelige.

Heldigvis besluttede de ihærdige politifolk at fryse DNA-prøverne ned i håbet om at analyseteknikkerne ville blive bedre med tiden.

Således skulle det først mere end ti år senere lykkes de vedholdende efterforskere at finde den skyldige gerningsmand og løse mysteriet om mordet på Helén Nilsson.

Mellem fiktion og dokumentation
Nu, mere end 30 år efter at mordet fandt sted, og langt over 15 år efter at sagen blev opklaret, har SVT-lavet dramaserien om den gribende og hjerteskærende skæbne, der udgjorde Heléns alt for kort liv. En dramaserie, der er baseret på journalist og kriminalreporter Tobias Barkmans reportagebog af samme navn.

Foto: © SVT / JAGTEN PÅ EN MORDER

Bogen portrætterer nogle af Sveriges dygtigste mordefterforskere fra den virkelige verden, og i serien vækkes de til live af dygtige svenske skuespillere, der er vant til at bevæge sig indenfor fiktionens verden. Derfor læner dramaserien sig tungt op ad den dokumentariske true crime.

Politiets kamp for retfærdighed
’Jagten på en morder’ er derfor også fortællingen om politifolkene Per-Åke Åkeson og Monica Olhed og deres efterforskningsgruppe, der opklarede flere makabre kvindemord i nordvest Skåne undervejs i deres efterforskningsarbejde af mordet på 10-årige Helén. Et arbejde, der blev båret af ønsket om, at yde en myrdet pige retfærdighed.

Foto: © SVT / JAGTEN PÅ EN MORDER

Samtidig er serien en fortælling om klasseskel, social udstødelse, og et grænseløst kvindehad, og et forsøg på at belyse, hvordan et menneske kan udvikle sig til en dæmonisk morder – selvom sådanne bestialske handlinger er utilgivelige.

Hjælp fra de virkelige efterforskere
Serien er skabt i et tæt samarbejde mellem produktionsteamet og de tidligere politiefterforskere og teknikere, der var med under efterforskningen for flere årtier tilbage. Målet har fra starten af været at gøre seriens fortælling så autentisk som overhovedet muligt med kyndig hjælp og vejledning fra de personer, der i sidste ende var med til at finde og anholde gerningsmanden.

Det gælder bl.a. kriminalinspektøren Monica Olhed, der spillede en yderst afgørende rolle i den virkelige ’Hörby-sag’. Olhed har i løbet af sin lange karriere specialiseret sig i seksualforbrydelser og arbejdet som forhørsleder, og under indspilningerne medvirkede hun som konsulent – og fik tilmed en lille statistrolle.  I serien spilles den erfarne kriminalinspektør, Monica Olhed, af den lige så erfarne svenske skuespiller Lotten Roos.

Foto: © SVT / JAGTEN PÅ EN MORDER

En anden vigtig rolle ses hos kriminalteknikeren i flere af de relaterede forbrydelser, Tonny Andersen, der i serien spilles af Lars Schicken. Tonny har virket som både rådgiver og konsulent for Lars og givet ham et solidt indblik i, hvordan hverdagen faktisk ser ud for en kriminaltekniker. Også den virkelige Tonny Andersen medvirker i en lille statiskrolle i serien.

Det er blot et lille udvalg af de virkelige efterforskere, der har været med til at sætte sit præg på serien og gøre den troværdig.

”Bedste svensk-producerede politifilm”
Bag serien står manuskriptforfatter Helene Lindholm og instruktør Mikael Marcimain, der tilbage i 2005 har samarbejdet om ’Lasermannen’, en serie der dengang var banebrydende indenfor svensk true crime, og som er blevet kaldt ”den bedste svensk-producerede politifilm” af forfatteren Leif GW Persson.

Ud over deres fælles projekter har både Lindholm og Marcimain hhv. en række radiodramaer, dramaserier og prisvindende film på deres cv’er. Der er altså god grund til at have høje forventninger til ’Jagten på en morder’, når det kommer til produktionskvalitet og dramatisk spændingskurve, der både tilgodeser den inkarnerede dokumentarist og den spændingsjagende krimifan.

Se med, når ’Jagten på en morder’ har premiere på SVT1 søndag den 15. november kl. 21.00 og sendes med danske undertekster.

Husk, at flere tv-distributører tilbyder onlinestreaming eller catch up-tjenester. Undersøg, om dette gælder din distributør, hvis du vil se eller gense serien fra start til slut.

Ovenstående artikel er oprindeligt bragt på nabolandskanalerne.dk den 12. november 2020.

Billede i artiklens top: © SVT / JAGTEN PÅ EN MORDER