Juletraditioner i vores nabolande

Den danske jul er importeret og forener flere forskellige traditioner – og mange af dem er importeret fra vores nabolandes traditioner, som vi så har givet vores eget præg. Her kan du læse om julen i Sverige, Norge og Tyskland.

Baggrund af NabolandsKanalerne

Det var faktisk det romerske nytår som lærte os at give hinanden gaver, og den kristne fejring af Jesus fødsel er smeltet sammen med den nordiske midvinterfest. Her drak man jul – og selve ordet “jul” stammer ligesom “hjul” fra det indoeuropæiske ord for drejning. Vi fejrer stadig årets drejning til jul – og ikke til “Kristmessen”, som det hedder andre steder.

De gode, gamle dage og julen, som vi kender den, er en ny opfindelse. Den kommer ikke ude fra landet, hvor nisserne bor, men inde fra storbyen – og fra borgerskabet, som dyrkede familielivet og skulle have noget at samles om: Juletræet. Det er en tysk tradition – og det første juletræ i København stod hos dr. phil. Martin Lehmann på adressen Ny Kongensgade 6. Det blev tændt den 24. december 1811, og folk stimlede sammen på gaden, fordi de troede, at der var ildebrand, og stillede stiger op for at kigge ind under gardinerne hos Martin Lehman og fru Frederikke, der sad med deres børn om et grantræ i lyse luer.

Når træet først skal vises – og siden spises, så er det, fordi gaverne hang på juletræet. Trommer, trompeter og dannebro kom på efter 1864. Vi vendte os nu mod Sverige med vores juletraditioner og fejrede Sankta Lucia med pigekor og levende lys den 13. december. Og sådan bliver det ved: Den gode, gamle jul er ny – og den er importeret fra nabolandenes traditioner, vi har tilført vores eget præg, og nu er den også vores.

Sankta Lucia i Sverige
Når vi stiller en julebuk op, kommer den fra Sverige, hvor det er en gammel skik fra midvinterfesten. Den er flettet af halm for at det nye år må blive rigt på korn – og at mennesker og dyr trives.

Den 9. december starter man med at lægge ‘lutfisk’ i blød – det har været tradition i over 500 år. Og den 13. december er det Luciadag, hvor Lucia kommer klædt i hvidt med en krans om håret med fire lys i. Kransen er flettet af tyttebærkviste. Hun er lysets helgen.

Kom i stemning, når SVT2 sender ‘Luciamorgen fra Jukkasjärvi’ søndag d. 13/12 kl. 19.00.

Juleaftens morgen pynter man med gran ved dørstolperne og foran indgangsdøren – og der bliver sat neg op til fuglene. Til frokost bliver der anrettet sildebord, og så kommer juleskinken ind! Til sidst efter juletræet med sang og gaver, er der julemiddagen: Lutfisk og julegrød. Og de nøjes ikke med én mandel i julegrøden – en sød mandel betyder, at man bliver gift, og den bitre mandel er til den, som forbliver ugift. Den, der finder en ring, bliver forlovet. Og den, der finder en 10-øre, bliver rig i det nye år.

I gamle dage kørte man om kap med hest og kane, og den der kom først hjem fra kirke, fik den bedste høst. I dag ser man Ingmar Bergmans ”Fanny og Alexander” for at det bliver rigtig jul.

Nisserne i Norge
Hvis du ser en julestjerne i vinduet, er der en god chance for, at du er i Norge. De fejrer jul ligesom os – eller næsten. Deres småkager hedder ‘smultringe’ og ‘pepperkaker’ og de laver et ‘pepperkakehus’. De drikker glögg og juleøl, og pynter op med lyst og kranse.

Julemiddagen står på ribbenssteg – måske endda fåreribbe – og de danser om juletræet som i Danmark og synger. Gaverne bliver delt ud, og børnene får at vide, at det er julenissen eller nissen der kommer med dem. Og dem er der mange af i Norge – og i ældre tid blev nissen også kaldt ‘gardvord’. Han var ‘gårdens beskytter’.

Dagene mellem jul og nytår kalder nordmændene ‘romjul’ – det kommer af det oldnordiske ‘rúmheilagr’, som betyder ‘som ikke behøver at være strengt hellige’. Det er en gammel, hedensk tradition, at børnene går ‘julebukk’. De klæder sig ud som nisser og går fra hus til hus, hvor de synger julesange for julegodter.

Den 6. januar hedder ‘Trettenhelga’: Helligtrekongers aften. Her tænder man juletræet for sidste gang. Så er det slut, men mange udendørs juletræer bliver stående til helt ind i februar – hvis man er glad for julen, er Norge det rigtige sted.

Nikolaus i Tyskland
Julemanden hedder Sankt Nikolaus i Tyskland, og Den Hellige Nikolaus’ dag er den 6. december. Han kommer med gaver til de artige børn, mens de uartige får en endefuld. Så det er med bankende hjerte, at de stiller en blankpudset sko uden for døren – og håber på, at den er fuld af slik om morgenen.

Martin Luther prøvede at blive af med den katolske helgen i protestantismen og erstatte ham med ‘Das Christkind’ – Kristusbarnet – som kommer med gaver. Det blev så endelig til julemanden – ‘der Weihnanchtsmann’ – og han var også noget af en streng herre med biskophat og purpurdragt.

Den tykke mand med hvidt skæg og rødt tøj er Coca-Colas opfindelse, fordi de gerne ville have folk til at drikke iskold Coca-Cola om vinteren. Men julekalenderen, hvor man åbner et nyt vindue hver dag, kommer fra Tyskland – og den blev introduceret i Danmark af “Familie Journalen” som det første tyske, vi tog til os igen efter 2. verdenskrig.

Når vi synger ”Glade jul, dejlige jul”, så er det en tysk salme – ”Stille Nacht, heilige Nacht” – og Julemarkederne, som dukker op rundt omkring, er også en tysk tradition: ‘Weihnachtsmarkt’. De lyser op i mørket med glaserede æbler og ‘Glühwein’– glögg – og vi har fået noget mere at glæde os over i juletiden.

Ovenstående artikel blev føste gang bragt på nabolandskanalerne.dk