Kan ny rumænsk regering levere?

2021-07-03T10:18:42+00:00 lørdag, 3. juli, 2021|

Den nye regering i Rumænien ønsker at gøre landet til et mere normalt europæisk land med økonomisk vækst, forbedret offentlig service, moderniseret og udvidet infrastruktur, renoveret sundhedsvæsen – især nye hospitaler samt mange af de øvrige kendetegn ved et moderne samfund. Men for, at det kan lykkes, skal en række tests overstås.

Analyse af Kjeld Erbs

Mange iagttagere sætter deres lid til, at den nye regering, der tiltrådte lige før jul kan blive et vendepunkt for Rumænien, som stadig 31 år efter december omvæltningen og 14 år efter EU-medlemskabet er et af Europas fattigste lande. Regeringen er en centrum-højre koalition, bestående af partierne PNL, USR PLUS og UDMR.

Håbet er, at landet kan blive et mere normalt europæisk land med økonomisk vækst, forbedret offentlig service, moderniseret og udvidet infrastruktur, renoveret sundhedsvæsen – især nye hospitaler samt mange af de øvrige kendetegn ved et moderne samfund. Et særligt problem er den fortsatte udbredte korruption og den stigende mistillid til landets politikere.

Før regeringen kan ”bestå sin eksamen” og eventuelt vinde næste valg, er der en række tests der skal overstås:

Er regeringskoalitionen stabil?
Den første test er, om de tre partier i regeringen kan holde sammen? Fire måneder efter sin start lige før jul oplevede koalitionen nemlig sin førte alvorlige krise. Den opstod efter premierminister Florin Citu fra PNL uden varsel fyrede sundhedsminister Vlad Voiculescu fra USR PLUS. Fyringen der skete uden kontakt til regeringspartneren USR PLUS, var begrundet i flere episoder under epidemien, der i foråret 2021 rammer det rumænske sundhedsvæsen hårdt. Et hospital i Bukarest blev under kritisable forhold evakueret for at give plads til covid-patienter, på et andet hospital døde tre covid-patienter på grund af mangel på respiratorer, og sundhedsministeren udsendte et ufærdigt dekret om restriktioner, som premierministeren senere tilbagekaldte. Disse forhold formodes at være grunden til fyringen.

Krisen udviklede sig, fordi USR PLUS føler sig krænket over ikke at være blevet orienteret eller inddraget i beslutningen om fyringen. Lige så alvorligt var det, at premierminister Citu Florin ikke kunne begrunde, hvorfor fyringen var nødvendig, og hvorfor han ikke konsulterede regeringspartneren før fyringen. Derfor følte ledelsen af USR PLUS ikke, der var tillid til partneren.

Uroen i regeringen kom på et uheldigt tidspunkt, for det ville være en katastrofe for den nye centrum-højre regerings reformprojekt, hvis regeringskoalitionen blev opløst. Den for landet meget nødvendige politiske stabilitet ville derfor være bragt i fare. Efter et langvarigt møde mellem de tre koalitionsparter den 20. april lykkedes det foreløbigt at holde koalitionen samlet, men befolkningens tillid til den politiske klasse fik endnu et knæk.

Stemmeprocenten ved parlamentsvalget i december lå helt nede på cirka 30 procent. og den aktuelle krise har kun skubbet til den udbredte politikerlede. Den unge Vlad Voiculescu var et forbillede for mange, fordi han gav håb om reformer i det gennem mange år forsømte rumænske sundhedsvæsen. Han og partiet USR PLUS, der ofte sammenlignes med Macrons Republique en Marche i Frankrig gik til valg på reformer og korruptionsbekæmpelse. Meget tyder på, at han nu er blevet syndebuk for sundhedssystemets gennem mange års ophobede fejl og mangler, som han på kort tid forsøgte at udbedre.

En anden politisk sag, der kan bringe koalitionens enighed i fare, er forslaget om at afskaffe de såkaldte specialpensioner.  Her har koalitionens mest reformvenlige parti USR PLUS i første omgang foreslået at afskaffe specialpensionerne for lokalpolitikerne. Det møder en vis modstand både hos PNL og UDMR, fordi disse to partier har hundredvis af medlemmer blandt lokalpolitikerne, der risikerer at miste meget attraktive pensioner.

Så kun få måneder efter sin start knagede koalitionen i fugerne, men indtil videre overlevede koalitionen.

Mindre korruption?
Den anden test drejer sig om, hvordan regeringen kan fortsætte og gerne intensivere bekæmpelsen af den udbredte korruption. I de kommende år vil landet modtage enorme tilskud fra EU (hjælpepakken og syv års budgettet), og opgaven består derfor i at sikre, at pengene falder i de rigtige lommer. Sporerne skræmmer! Landets meget effektive korruptionsanklager Laura Kovesi blev fyret i 2018 netop fordi hun var alt for effektiv. Nu er hun leder af den europæiske anklagemyndighed EPPJ. Hun vil blive savnet af mange i hjemlandet, medens andre ånder lettede op. I sine år som leder af DNA (antikorruptionsenheden) sendte hun talrige VIP’er i fængsel. Om hendes efterfølgere kan leve op til hendes præstationer er et åbent spørgsmål. Behovet for en effektiv vagthund mod korruption (af nogle antropologer kaldet ”uformelle praksisser”) er ikke blevet mindre med de mange milliarder euro, der via EU’s genopretningsfond vil tilflyde landet i de kommende år.

Mange forventede generelt bedre tider i almindelighed og mindre korruption i særdeleshed, da den nye regering tiltrådte. I valgkampen i efteråret 2020 slog PNL sig op på at ville bekæmpe den udbredte korruption. Og præsident Klaus Johannis engagerede sig personligt i antikorruptionskampagnen i valgkampen i præsidentvalget i 2019.

Florin Citus nye centrum-højre regering vil derfor også blive målt på, om den kan fortsætte – og eventuelt intensivere – kampen mod korruption, hvor især PSD hidtil har været blandet ind i mange skandaler. Den tidligere PSD-formand Liviu Dragnea sidder stadig i fængsel efter at være dømt for bedrageri og underslæb. Men har den nye regerings egne medlemmer været indblandet i lyssky affærer?  Og har PNL ledere i provinsen været indblandet i korruption?

Svaret er ja, for der er netop i foråret 2021 dukket flere sager op, der involverer højtstående PNL-medlemmer. De vigtigste handler om Costel Alexe og Mihai Chirica, der er henholdsvis PNL leder i Iasi amt og borgmester i Iasi. Kritikken haglede ned over PNL og præsidenten, der havde svært ved at skjule sin vrede, da han af journalister blev konfronteret med sagerne. Hvorfor er disse to ikke blevet suspenderet, så længe deres sager undersøges, spurgte han? Flere antyder, at forklaringen kan være, at de to nævnte har doneret penge til PNL’s valgkampagne.

Præsident Johannis var for nogle år siden med til at starte borgerinitiativet ”fara penali in functie publicii” (ingen straffede i offentlige embeder), som var med til at gøre korruptionsbekæmpelse til en folkesag. Sagen er derfor yderst pinlig for ham, som onde tunger straks har omdøbt til ”fara penali in functie de partid” (ingen straffede i partiet).

Præsident Johannis har stadig betydelig indflydelse på PNL, hvor den nuværende formand Ludovic Orban er på valg, når partiet i den kommende sommer holder kongres. Som partiformand falder ansvaret på Orbans skuldre og hans genvalg kan derfor være bragt i fare. For Ludovic Orban er det vigtigt, at han beholder formandskabet, nu da han ikke kunne blive regeringsleder.

Så svaret er, at PNL har været indblandet i korruptionssager, men der er ikke endnu kendte sager, hvor regeringens ministre er blevet anklaget for korruption.

Kan retsvæsenets uafhængighed genoprettes?
Den tredje test, som hele Europa vil rette sin opmærksomhed mod, er, om det vil lykkes den nye regering at reparere de skader, den tidligere PSD-ledede regering påførte det rumænske justitsvæsen i 2017-2018.

En af forudsætningerne for en effektiv bekæmpelse af korruption er et velfungerende og uafhængigt retsvæsen. Denne forudsætning blev svækket ved det anslag mod retsvæsenet, som den daværende PSD dominerede regering gennemførte. Dette anslag førte til en fortsættelse af EU-overvågningen af Rumænien (CVM-regimet). Enhver rumænsk regering ønsker overvågningen afsluttet også den nuværende centrum-højre regering.

Efter et møde i midten af marts med Vera Jourova (Vicepræsident for EU Kommissionen med ansvar for værdier og transparens) udtalte Premierminister Florin Citu, at der er udsigt til, at CVM-regimet kan blive ophævet i nær fremtid.

En af forudsætningerne herfor er, at vigtige dele af PSD-retsreformen fra 2018 kan blive ændret. En af de værste ”tidsler” i PSD s anslag mod uafhængige dommere hed Special sektionen til undersøgelse af dommeres og anklageres kriminalitet (SIIJ). Den oprettedes i 2019, men er aldrig kommet til at fungere og der var store vanskeligheder med at få udpeget en leder af sektionen. Meningen var at Sektionen skulle overtage visse sager fra Anklagemyndighedens Antikorruptions Enhed (DNA), der havde med dommere og anklagere at gøre. Det kom dog aldrig rigtigt til at ske, fordi dommere/anklagere protesterede og fordi det i praksis mislykkedes at igangsætte SIIJ.

Valget i december 2020 gav liberalt flertal i det rumænske parlament og dermed forsvandt den vigtigste forhindring for at genoprette retsvæsenets uafhængighed. Deputerkammerets legale komite har netop i marts måned godkendt et forslag om at nedlægge SIIJ. Forventningen er, at forslaget vedtages i begge kamre.

Europæiske næser uddelt
Fjernelsen af SIIJ er kun en del af problemet. EU-kommissionens årlige CVM-rapporter har peget på flere punkter der skal løses. Det samme har Europarådet.

GRECO er Europarådets vagthund for alle 47 medlemslande, som sideløbende med CVM-rapporterne fra EU-kommissionen overvåger udviklingen i medlemslandene m.h.t. retsvæsenet og korruptionsbekæmpelse.

GRECO’s seneste rapport fra marts 2021 er netop offentliggjort, og den er ikke behagelig læsning for den rumænske regering. Resultatet er nemlig, at Rumænien kun har implementeret fem ud af 18 anbefalinger fra GRECO s sidste rapport fra 2019.

Rumænien må derfor inkassere en næse for manglende compliance og en kraftig anmodning om at tage skridt til at genoprette justitsvæsenets uafhængighed. Her skal man dog minde om, at Rumænien som nævnt først ved det seneste årsskifte fik en liberal regering med et flertal bag sig i parlamentet. Det er altså først her i 2021, at regeringen reelt har mulighed for at ændre afgørende i justitslovene.

Om viljen til at gøre dette reelt er til stede, er det gode og åbne spørgsmål. Efter rumænsk tradition er man hurtig til at efterligne vesteuropæiske love, forfatninger og systemer, men især kun formelt. Reelt bevarede man uformelle skikke, traditioner og magtrelationer. 1866 grundloven (fra Belgien), code civil (fra Frankrig) og straffeloven (fra Østrig) er de klassiske eksempler. Det kaldes form uden indhold og risikoen er, at historien gentager sig.

Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol og har skrevet om og rejst i Rumænien i mere end 35 år. 

Billede i artiklens top: Wikimedia Creative Commons.