Støttebevægelsen for EU, kaldet Pulse of Europe, har sit udspring i Tyskland og har fået en flyvende start. De månedlige stormøder har i 2017 spredt sig til 130 europæiske byer, hvor tusinder uge efter uge har udvist deres solidaritet med det europæiske projekt. Tyske socialforskere mener dog, at bevægelsen snart vil implodere, hvis den ikke får en tydelig ledelse og stiller konkrete krav til Bruxelles.
Baggrund af Kasper Schlie
23.09.2017 | TEMA: NABOLAND TYSKLAND | Stephanie Hartung fra Frankfurt er ikke det, man normalt forbinder med en politisk græsrodsaktivist. Den 50-årige tysker er karriereadvokat og repræsenterer normalt store multinationale virksomheder i retten. Men som så mange andre europæere oplevede hun Brexit som et benhårdt wake-up call.
En vigtig finansby som Frankfurt, hvor vi møder Stephanie Hartung, vil sandsynligvis nyde godt af Storbritanniens udmeldelse af EU, så der er andre årsager til, at Hartung følte, at hun måtte gøre noget.
“EU er vores bedste garanti for fred, og det er en gave, som vi må gøre alt for at værne om,” fortæller hun til Magasinet Europa.
I november 2016 fandt hun sammen med en gruppe andre advokater i Frankfurt og etablerede “The Pulse of Europe”: En folkebevægelse, der gennem ugentlige demonstrationer skulle vise europæerne, og ikke mindst medierne, at det stille flertal er grundlæggende positive overfor det europæiske projekt.
“Det var koldt og det regnede,” husker Hartung om det første møde. “Alligevel mødte 150 mennesker op, og derefter besluttede vi os for at brede bevægelsen ud til resten af Tyskland og senere Europa.”
Ingen sejr – blot mere tid
Faren for at euroskeptikere som Wilders og Le Pen skulle vinde valgene i henholdsvis Holland og Frankrig fik i løbet af foråret titusinder på gaden, hvor de kippede med EU’s blå-gule flag.
“Men vi er ikke et heppekor for EU,” lyder det fra Stephanie Hartung.
“Institutionen skal reformeres og demokratiseres. Men du kan ikke reformere noget, der ikke længere eksisterer. Så det første mål var, at unionen skulle overleve skæbnevalgene i 2017. Hvis Storbritannien, Holland og Frankrig alle forlod EU, ville det hele bryde sammen.”
Pulse of Europe demonstration i Berlin. – Foto: /ritzau/AP/Markus Schreiber.
Som bekendt led euroskeptikerne tydelige nederlag i både Holland og Frankrig, mens Angela Merkel efter al sandsynlighed vil fortsætte på kanslerposten efter valget i Tyskland den 24. september. Men det får ikke Stephanie Hartung til at læne sig tilbage.
“Vi har ikke vundet, blot købt mere tid. Macron har stadig en stor opgave foran sig, og hvis han ikke gør det godt, vil Front National genopstå som Fugl Føniks af asken. Desuden er der snart valg i Tjekkiet og Italien, så det er enormt vigtigt, at vi fortsætter med at kæmpe for EU.”
At Pulse of Europe har rokket ved den politiske diskurs i Tyskland er blevet klart under den nuværende valgkamp, hvor flere politikere har brugt bevægelsen til at legitimere deres opbakning til EU. Hos CDU, Angela Merkels kristendemokratiske parti, lyder det for eksempel i valgprogrammet, at “vi skal udnytte det positive momentum, der blev skabt af Pulse of Europe”. Stephanie Hartung nævner også, at Europahymnen på symbolsk vis blev spillet, da Macron gik på scenen for at holde sin sejrstale i Paris.
“Vi blev meget bevægede. Det viste, at Europa ikke længere er en tabersag, men noget man kan vinde valg på”.
Behov for organisering og klare mål
Det er dog stadig for tidligt at vurdere, om Pulse of Europe vil blive en succes, mener Andreas Vasilache, der er professor og leder af instituttet for Europastudier ved Bielefeld Universitet.
“Det er endnu ikke en rigtig bevægelse, nærmere en række demonstrationer,” siger han over telefonen fra en konference i Berlin.
“For at blive en slagkraftig politisk bevægelse har de brug for en stærk organisationsstruktur med ledere og tydelige mål. Se bare på Occupy Wall Street. De gik i opløsning, fordi de manglede en stærk organisation.”
Andreas Vasilache mener dog, at Pulse of Europe alligevel har ændret den politiske debat.
“Signalværdien er stor i en tid, hvor mange havde indtryk af, at kun nationalister havde stærke meninger om EU. Der er kommet en ny bevidsthed omkring EU’s grundlæggende funktion som et bolværk mod krig og konflikt,” siger han.
“Men hvis de vil have reel indflydelse, så skal de have et mere detaljeret program, der beskriver, hvad de vil, og hvad de præcist opponerer mod. Ellers er der en stor risiko for, at det hele vil smuldre.”
Andreas Vasilache tilføjer, at man desuden skal favne bredere og forsøge at inkludere menigmand – ikke blot Erasmusgenerationen og ressourcestærke supereuropæere.
En lignende kritik lyder fra Ulrike Guérot, der er professor i Europæisk Politik ved Donau Universitet i Krems, Østrig.
“Alle bevægelser skal have et stærkt og målrettet program. Ikke 10 vage punkter. De deltagende byer har alle deres egne ledelsesgrupper, så de handler ikke altid som én bevægelse og kan dermed ikke påvirke politikerne så stærkt. I stedet skal de måske skele til Piketty eller Varoufakis og fremsætte et stærk kritisk argument og bide fra sig.”
“Hold sammen på Europa”, står der på et af skiltene ved denne demontstration i Berlin. – Foto: /ritzau/AP/Markus Schreiber.
Guérot mener dog, at bevægelsen skal roses for sin ihærdighed:
“Det var første gang, at man så store demonstrationer for EU. De samlede op mod 70.000 mennesker, så det havde en stor følelsesmæssig og mediemæssig indvirkning. Så på den måde gjorde de deres til, at Wilders og Le Pen ikke blev valgt.”
Pulse of Europe, 2.0
Tilbage i Frankfurt accepterer Stephanie Hartung kritikken fra de to akademikere.
“Det er rigtigt, at Pulse of Europe skal stå sin prøve i den kommende tid, hvor det bliver vinter og dermed sværere at få folk på gaden. Derfor tænker vi også over, hvordan vi kan tilpasse os som bevægelse og finde på nye formater og måder at deltage på. Vi demonstrerer for noget, ikke imod. Og det er en udfordring på lang sigt.”
Hartung kalder fornyelsesprojektet for “Pulse of Europe, 2.0”. De 130 byer, hvor bevægelsen har slået rødder, skal finde sammen i en mere permanent struktur og hjælpe hinanden med at forsvare det europæiske projekt.
“Men vi vil ikke være et politisk parti eller endnu et heppekor,” understreger den tyske advokat.
“Vi vil forbinde folk med Bruxelles og derigennem gøre EU mere demokratisk. Derudover kan vi nok ikke holde dampen oppe med fysiske demonstrationer hver måned. I stedet skal vi blive i stand til at mobilisere vores store netværk i forbindelse med konkrete begivenheder.”
Hartung nævner et nyligt eksempel, hvor polske aktivister fik støtte og logistisk hjælp i forbindelse med deres demonstrationer mod landets regering, der beskyldes for at udvikle sig i en autoritær og antieuropæisk retning. Den samme solidaritet skal mobiliseres i forbindelse med de forestående valg i Tjekkiet og Italien.
Misforstået tilhørsforhold
En anden udfordring er at kommunikere til omverdenen, at bevægelsen ikke er en del af EU eller finansieres af politiske partier.
“Hver anden dag er der nogen, der spørger om Europa-Kommissionen, George Soros eller Vatikanet finansierer os,” fortæller Hartung og griner.
“Det er selvfølgelig noget vås. Vi er komplet uafhængige og forsøger konstant at sikre, at vi bevarer vores uafhængighed og kun modtager donationer fra borgere og medlemmer.”
Uanset om gassen går af den blå-gule ballon i fremtiden, mener Stephanie Hartung, at bevægelsen har været en succes.
“Tusinder har klart og tydeligt vist verden, at EU ikke handler om lige eller skæve agurker. Det handler om at stå sammen om vores fælles værdier.”
Kasper Tonsberg Schlie er freelancejournalist med speciale i europæiske forhold og historie.
Billede i artiklens top: /ritzau/AP/Markus Schreiber.
Fakta: Pulse of Europes’ manifest
- EU skal overleve som institution
- EU er afgørende for at sikre freden i Europa
- Europas borgere er selv ansvarlige for at forsvare EU
- Vælgerne skal motiveres til at stemme på EU-venlige partier
- Demokratiske rettigheder skal opretholdes i hele EU
- Mobilitetsprincippet skal opretholdes i hele EU
- EU har behov for reformer
- Euroskepsis skal tages seriøst
- EUs mangfoldighed er en styrke og skal ikke bekæmpes
- Pulse of Europe er en massebevægelse og er ikke del af et politisk parti
10-punktsprogrammet er forkortet. Se hele programmet her.