Mikhail Khodorkovskij sad fængslet i 10 år for at stå i vejen for Putins russiske stormagtsdrømme. Tør han risikere alt igen og fortsætte sin kamp mod Putin for at skabe en ny russisk fremtid? Det spørgsmål forsøger CPH:DOX-aktuelle “Citizen Khodorkovsky” at kaste lys over.

12.11.2015 | CPH:DOX | Den russiske oligark Mikhail Khodorkovskij portrætteres i en ny dokumentar om én af de mest kontroversielle fængslinger i Ruslands moderne historie. Citizen Khodorkovsky er en oplagt anledning til at få et højaktuelt indblik i det russiske samfund, men rummer samtidig en fortælling om almenmenneskelige værdier, der er interessant for alle uanset storpolitisk interesse og viden.

Som én af de mest berygtede oligarker grundlagde Khodorkovskij sit forretningsimperium i tiden, hvor hele Sovjetunionen led sit sammenbrud. Vladimir Putin overtog Boris Jeltsins kontor i Kreml, da den russiske stat var ved at se sin genrejsning takket være 00’ernes stigende olie- og gasindtægter.

Den voksende Jukos-koncern og de tilhørende energifelter var tiltrækkende i Putins nye energistrategi. Samtidig var det en mulighed for at skille sig af med sin politiske rival Khodorkovskij, der var begyndt at nyde støtte i store dele af parlamentet. I oktober 2003 blev Khodorkovskij tiltalt for skatteunddragelse og sendt 10 år i russisk fængsel. Skattesagerne kvalte Jukos, som under tvivlsomme auktioner blev opkøbt af det statslige Rosneft.

Til trods for den dramatiske forhistorie, følger filmen en rolig puls med lange panoreringer i det østlige Sibirien og det arktiske Rusland ved den finske grænse, hvor Khodorkovskij sad i sine to primære fængselslejre. Samtidig passer filmens rytme fint i præsentationen af den bløde oligark, der trods én af verdens største formuer, sjældent sås i jakkesæt, luksusbåde eller på glamourforsider.

Filmen bevæger sig dermed lige så meget i de filosofiske linjer omkring den menneskelige kamp for sjælelig overlevelse igennem et årti i russiske fængsler, og endelig frihedens overvældende glæde efter den pludselige benådning op til OL i Sotji.

Khodorkovskijs storhed og fald
Unge Mikhail voksede op i 1960’ernes Moskva i et Sovjetunionen, der begyndte at løsne grebet om sine indbyggere og som i 1980’erne tillod mindre erhvervsforetagender. Som en vellidt ung mand i partiungdomsbevægelsen Komsomol fik han i en tidlig alder mulighed for at importere blandt andet personlige computere, og i mindre grad hjemmebrændt alkohol til det sorte marked. Planerne bragede derudaf og som 25-årig havde han mere end 5.000 mand under sig.

Samtidig er Khodorkovskij for mange russere indbegrebet af den overgang, der skete i ’de triste 1990’ere’. Khodorkovskij havde akkurat grundlagt sin egen bank, da Sovjetunionen brød sammen. Han havde således midler som få til at købe de mange statsejede virksomheder, der skulle privatiseres. Herfra købte og udbyggede han Jukos-koncernen, hvis primære aktivitet bestod af produktion af olie og gas.

unnamed

Fra CPH:DOX-aktuelle Citizen Khodorkovsky

Khodorkovskij lå i overhalingsbanen som forretningsmagnat, men alligevel så man ham stadig i rullekravesweatre og kondisko, som en anden Steve Jobs, og uden hang til ekstravagante udskejelser. Khodorkovskijs indre flamme brændte i stedet for Ruslands politiske fremtid og civilsamfund.

Samtidig med sit energiimperium investerede han enorme summer i uddannelsessektoren og det russiske civilsamfund, blandt andet igennem sit eget NGO-foretagende ’Åbent Rusland’.

I sin storhedstid viste han sig som forretningslivets klare duellant til Putin og hans styre. I 2003 var Khodorkovskij ifølge Forbes Magazine Ruslands rigeste mand og havde støtte fra mellem 100 og 200 af parlamentets 450 sæder. Og hvad værre var, stillede han sig ikke tilfreds med Kremls idéer og tanker om en central muskelstat.

I vejen for Putin
Men i takt med den russiske stats genrejsning var Khodorkovskij blevet for stor en torn i øjet på Putin. Og endelig var Jukos blevet et tiltrækkende aktiv i Putins energistrategi, der ville blive kronjuvelen i en statslig energiindustri. Khodorkovskij blev dømt for skatteunddragelse og bedrageri.

Som en del af skattesagen blev Jukos-aktier fastfrosset af den russiske stat og med Khodorkovskij bag tremmer blev Jukos opkøbt af det statslige Rosneft. En sag der er blevet dømt som politisk facadespil for blot at få adgang til Jukos’ oliefelter i Sibirien og Fjernøsten, og hvor aktionærer sidste år fik tilkendt en erstatning på svimlende 50 mia. dollars ved voldgiftsdomstolen i Haag.

Khodorkovskij blev løsladt i 2013 op til de olympiske vinterlege i Sotji. Dengang hvor Rusland stadig havde et image at beskytte i Vesten. Som instruktøren selv beskriver det ”var det et øjebliks vindue, der åbnede sig for Khodorkovskij. Meget få havde set det komme, ikke engang vi, der var i gang med at lave en film om ham. Så filmen tog lige pludselig en uventet drejning!” siger Eric Bergkraut til Magasinet Europa.

Som titlen antyder, beskriver filmen borgeren Khodorkovskij med de tanker, visioner og forpligtelser han har for sit land og for fremtiden. Siden sin løsladelse har han været i Ukraine og tale med konfliktens parter og rundt i det russiske civilsamfund for at løfte den politiske opposition til Putin.

Khodorkovskijs ’Åbent Rusland’ er blevet relanceret og fungerer nu som en online samlingsplatform for aktivister og civilsamfundsorganisationer over hele Rusland. Han har hidtil været tilbageholdende med at melde sig en klar vej frem i russisk politik. Måske af frygt for at ende, hvor han netop undslap – måske blot for at vente på det rigtige tidspunkt.

En fængselsdagbog
Russiske fængsler er ikke til at spøge med. Det er det vist ingen tvivl om. En stor del af filmen foregår i togturene på vej mod Khodorkovskijs isolerede straffekolonierne og viser Ruslands mægtige afstande. Først til Sibirien og efterfølgende Segezja i det vestlige Rusland, tæt ved den arktiske cirkel. Få havde troet, at Khodorkovskij ville komme ud i levende live, og endnu færre så ham med en fremtid foran sig.

Igennem filmen følger man også brevudveksling med instruktøren, oplæst af Khodorkovskij selv. Dette giver en ubekvem indsigt i, hvad 10 års russisk fængsel gør ved en mand og samtidig, hvad der skal til for at overkomme det. Samtidig beskriver det Khodorkovskijs stålsatte vilje, der modsat hvad mange troede og håbede, ikke havde tænkt sig at give efter og forsvinde ud i glemslen.

På spørgsmålet om hvad han havde tænkte sig at gøre, når han blev løsladt, var hans intuitive svar, at han aldrig havde gjort sig tanken. Han vidste, at tanken om frihed ville være nedbrydende og han havde derfor forbudt sig at tænke tanken til ende.

Khodorkovskijs rolle i et fremtidigt Rusland?
I filmen bliver benådningen og løsladelsen af Khodorkovskij vist som et hovent skridt fra Putin, der i et kort klip siger, at han ”kan gøre, som han vil”. Virkeligheden er ikke nær så simpel. Forhistorien er, at oppositionen i de ti år Khodorkovskij har siddet fængslet blot er svundet ind til en parodi og ikke stærk nok til, at Putin vil føle sig truet af at sætte en potentielt politisk banemand ud.

Det store fremtidige spørgsmål, som har været på manges læber siden Khodorkovskijs løsladelse, er, om han vil gå imod Putin i konkurrencen om præsidentmagten og Ruslands fremtidige kurs. Han er utvivlsomt én af de stærkeste tilbageværende kæfter i den russiske opposition. Og som man har set efter Maidan-revolutionen i Ukraine valgte folket en ’manager’ som Petro Porosjenko til præsidentposten, for at samle landet igen efter Viktor Janukovitj’s centraliserede magtimperium.

De samme forretningsmæssige lederegenskaber deler Khodorkovskij. Og spørgsmålet er om den samme dynamik ville være på spil, hvis Kremls politiske og økonomiske udfordringer fortsætter med at tårne sig op? Instruktøren bag filmen Eric Bergkraut er ikke i tvivl:

”Khodorkovskij er en målrettet mand med et projekt og med en plan. Han har sin egen vision og plan for Ruslands fremtid. Han er en fighter og kampen med Putin er noget, der vil kunne vare i mange, mange år i fremtiden. Han er uden tvivl manden, der kan føre Rusland ind i det 21. århundrede,” siger han til Magasinet Europa.

Andrej Lawaetz Bendtsen er journalist på Magasinet Europa

Billeder er fra filmen “Citizen Khodorkovsky”, der havde premiere på CPH:DOX i går og vises igen lørdag – for mere information og spilletider se her