Viser coronakrisen, at autoritære styrer er bedre end demokratier? Nej, men den viser en markant forskel på kompetente og inkompetente ledelser, hvor USA og Storbritannien udmærker sig ved det sidste, mens især østasiatiske demokratier, men også Kina, Tyskland og Danmark har vist kompetence.

Analyse af Hugo Gaarden

TEMA: EUROPA I UNDTAGELSESTILSTAND | Få dage efter den 15. januar var en stor gruppe amerikanske virologer på jagt efter den coronavirus, der netop var landet i Seattle ”ombord” på en kineser fra Wuhan. Han følte sig sløj, blev testet og blev den første i USA, der havde virussen. 68 personer, han havde berøring med, blev også testet over flere uger, men de havde ikke virussen. Den spredte sig alligevel lynhurtigt over hele USA – uopdaget – og den udviklede sig med flere variationer, skriver New York Times.

En hær af virologer var fra slutningen af januar i fuld gang med at undersøge, hvordan virussen udviklede sig, og hvor farlig den kunne være. De var lige så uforstående over for den, som kineserne var i flere uger i Wuhan, men de vidste, at den kunne sprede sig i mange uger, før der var dødsfald. Da kineserne i februar brutalt slog virussen ned ved at afskærme Hubei-provinsen med 60 millioner mennesker var det endnu en bekræftelse på, hvor farlig virussen er, men deres viden kom aldrig ud til befolkningen, og præsident Donald Trump ignorerede katastrofen, der har ført til 170.000 døde og 2,5 millioner smittede verden over – langt de fleste i Europa og USA. Regeringerne forberedte sig i hverken januar eller februar på en katastrofe.

Det har rejst en debat om, hvorvidt autoritære styrer er bedre end demokratier til at håndtere en virus-krise, der har lagt halvdelen af verdens økonomi ned – i Vesten, men ikke i Asien. Men det er en fejlagtig debat. Kineserne var nok brutale, og der blev begået fejl, men de østasiatiske demokratier, især Taiwan og Sydkorea, gjorde det bedre, for de greb lynende hurtigt ind fra slutningen af januar og brugte moderne metoder som apps og tracking for at finde potentielt smittede, og de lavede omfattende tests. De lavede ikke et lockdown som i Hubei eller i Europa og USA. Østasiens tabstal er på godt 500.

Det er endnu ikke blevet kortlagt, hvordan f.eks. ambassader i Østen rapporterede hjem. Var der ingen rapporter, eller blev de ignoreret? I hvert fald blev der i hverken Europa eller USA etableret et beredskab i januar eller februar, heller ikke da virussen kom til Italien og f.eks. skiområdet Ischl i Østrig. Italien lavede karantæne i februar i Norditalien, men det fik ikke resten af Europa til at gardere sig mod f.eks. hjemvendende skiturister. Først fra begyndelsen og midten af marts gik de europæiske lande i aktion – med statsminister Mette Frederiksen i spidsen.

Krisen har vist en ekstrem mangel på beskyttelsesudstyr og produktionskapacitet i Europa. Selv vatpinde til tests er der mangel på. Det har fået historikeren Francis Fukuyama til at sige, at den virkelige kløft mellem de politiske systemer ikke er mellem diktaturer og demokratier, men mellem kompetente og inkompetente stater.

Inkompetencen er mest tydelig i USA, hvor Trump lod 40.000 ikke-kinesere flyve til USA efter flyforbuddet over for kinesere – som om han troede, at virusser kender forskel på racerne. Han har demonstreret, at han ikke kender forskel på virus og bakterier, og senest har han fyret den ansvarlige for vaccine-udvikling, fordi vedkommende har kritiseret Trumps hjemmestrikkede vaccine-ideer.

Trump overladt ansvaret for nedlukning erhvervslivet og for produktion af udstyr til delstaterne med bemærkningen: ”Jeg tager overhovedet ikke ansvaret.” Det afholder ham ikke fra konstant at kritisere de ansvarlige længere nede i systemet på de daglige tv-seancer, der er mere valgkamp end informationsformidling.

Storbritannien har en katastrofal mangel på hospitalsudstyr, men har ikke villet deltage i et EU-program, der skal sørge for alt udstyr, og har på det seneste måttet importere udstyr fra Myanmar og Tyrkiet. Regeringen har forsøgt at skjule, at Storbritannien havde sendt hundredtusinder af personligt udstyr til Kina i februar.

Sunday Times afslørede for nylig, at premierminister Boris Johnson ikke deltog i fem møder i Cobra-krisestaben i januar og februar. Den britiske regering har ikke villet svare på, hvorfor en omfattende rapport fra 2017 om håndteringen af virus-angreb (Exercise Cygnus) ikke er blevet offentligjort – endsige brugt i den nuværende situation. Endelig har regeringen først for nylig erkendt, at antallet af corona-dødsfald er dobbelt så stor, fordi døde på plejehjem og i private hjem ikke har været talt med. Kun døde på hospitaler tælles med. Er det sådan i resten af Europa og USA? Har vi i virkeligheden 300.000 døde?

Den tyske kansler, Angela Merkel, kom sent ud af starthullerne som alle andre i Vesten, men som den videnskabskyndige person, hun er, har hun formået at træffe afbalancerede beslutninger, der tager højde for delstaternes forskellige interesser. Tyskland har langt færre coronadødsfald end de andre store EU-lande. Hun har ikke skabt splid i befolkningen, og hun er dén, der bliver kernen i en mere solidarisk europæisk indsats.

Viruskrisen og de økonomiske konsekvenser synes langt større end antaget. Det er slående, at mange politikere, såsom USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, nu retter skytset mod Kina. Der skal findes en syndebuk, når USA har 10 gange så mange døde som Kina og har 25 pct. af verdens corona-dødsfald. Det er ikke den slags rekorder, Trump praler med.

Det kan ende med et globalt politisk opgør. En tidligere diplomat for Singapore, Kishore Mahbubani, betragter Vestens håndtering af krisen som udtryk for mangel på regeringskvalitet, fordi regeringerne ikke har villet bruge erfaringerne fra Asien, fordi de har tilsidesat eksperter og har skåret ned på beredskabet. En større kompetence i Østasien vil komme til at forme en ny verdensorden, mener han. Kina vil få en stærkt voksende rolle, men en amerikansk ledet verden vil dog ikke blive afløst af en kinesisk ledet verden, fordi mange lande ikke vil vælge mellem de to. Derimod får en vi mere multipolar verden.

Det er en udfordring, der burde ligge til højre fod for Europa. Håndteringen af virussen og genstarten af økonomien bliver en test på Europas kompetence. Medicinalvirksomheder i Tyskland og Storbritannien begynder i næste uge at teste en corona-vaccine. Eksperterne har i hele corona-forløbet vist deres kompetence. Det kniber meget mere med flere regeringer. Det står i skærende kontrast til, hvor roligt og nøgternt den brede befolkning har accepteret den uvante indskrænkning af friheden. Det er ikke de politiske fløje, der har profiteret på krisen. Tænk sig, hvis politikerne i januar havde tillid til folkets dømmekraft.

Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen. Denne kommentar er oprindeligt bragt på hans hjemmeside hugogaarden.dk

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/

Læs hele temaet “Europa i undtagelsestilstand”

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: