En grøn kurs i Europa er en kæmpe mulighed for både danske virksomheder og medarbejdere, da det skaber nye arbejdspladser. Samtidig skal vi i Europa omskole og hjælpe dem, der måtte blive ramt negativt af omstillingen, og her kan vi lade vores arbejdsmarkedsmodel danne inspiration for europæiske kollegaer.

Kommentar af Johan Moesgaard Andersen

Når danskerne og europæerne i denne tid er ude at svinge kortet, så gør det ondt på budgettet. Det gør ondt, når bilen skal tankes. Det gør ondt, når der handles dagligvarer. Og det gør ondt, når der skal betales el, vand og varme. Priserne er på himmelflugt her på kontinentet med inflationsrater på 8-9 procent i Danmark og EU. Og senest har Energistyrelsen sendt et signal til aktørerne på gasmarkedet om at forberede sig på, at der kan komme en egentlig forsyningskrise. En forsyningskrise, som kan føre til, at danske virksomheder med et højt gasforbrug kan få lukket for gassen i en periode. Meget skyldes Ruslands invasion af Ukraine. Derfor er opgaven for Europa klar – der skal handles.

Tag bare den spritnye analyse fra Eurobarometer. Den viser, at Europas befolkninger har energisikkerhed og energiafhængighed helt i top blandt de vigtigste emner, som EU bør arbejde med. For danskerne er det endnu vigtigere. Danskerne ser nemlig energiuafhængighed som EU’s absolut vigtigste opgave, ligesom det også er en topprioritet for Tjekkiet, som snart overtager formandskabet i EU efter Frankrig. Læg hertil de ambitiøse mål og aftaler i form af for eksempel RePowerEU-planen, som lægger sporene for, at EU kan blive fri for import af russisk gas i 2027. Det skal ske ved at udbygge vedvarende energi, importere energi fra flere forskellige lande og endeligt ved at spare energi. Eller hvad med Esbjerg-erklæringen, hvor Danmark, Tyskland, Nederlandene og Belgien har sat et ambitiøst mål for udbygningen af vedvarende energi. Så vi kan få tidoblet den nuværende kapacitet på havvind i Nordsøen og forsyne op til 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm. Arbejdet er godt i gang. Men nu skal vi have alle med ombord.

For når jeg møder mine europæiske kollegaer, kan nogle godt frygte konsekvenserne af den grønne omstilling. Bliver den italienske industriarbejder klemt i den globale konkurrence? Mister den polske kulminearbejder sit job? Husk på, at kulkraft udgjorde mere end 70 procent af elproduktionen i Polen i 2020. Så vi skal gøre vores til at hjælpe vores europæiske kollegaer godt gennem den grønne omstilling med penge og efteruddannelse. Men samtidig må vi ikke tvivle på, at en grøn kurs i Europa er en kæmpe mulighed for både danske virksomheder og medarbejdere.

Er man i tvivl om, hvorvidt der er danske arbejdspladser på spil, skal man bare kigge på Dansk Metals årlige undersøgelser. Her peger hele 3 ud af 4 tillidsrepræsentanter i industriens store virksomheder på, at den grønne omstilling er en gevinst snarere end en trussel for danske arbejdspladser. Og de ser helt rigtigt.

Tænk bare på alle de danske virksomheder, som er store globale spillere inden for den grønne industri. Grundfos producerer energieffektive pumper. Danfoss producerer energieffektive varme- og køleløsninger. Vestas producerer vindmøller. Og i Bruxelles har vi dygtige EU-parlamentarikere, som arbejder for, at EU sætter ambitiøse klimamål. Helt aktuelt for eksempel med socialdemokraten Niels Fuglsang som chefforhandler på energieffektivitetsdirektivet og konservative Pernille Weiss som skyggeordfører.

Og det er ikke kun i Danmark, at den grønne omstilling kan skabe arbejdspladser. Europa-Kommissionen forventer, at EU’s klimapakke ”Fit for 55” netto kan skabe en million nye arbejdspladser i 2030 og to millioner i 2050 i Europa. Det er da til at tage og føle på.

Og fordi vi i Danmark har en fantastisk arbejdsmarkedsmodel med høj organisering blandt både virksomheder og lønmodtagere, står vi med rigtig gode muligheder for at omskole og hjælpe dem, der måtte blive ramt negativt af omstillingen. Vores arbejdsmarkedsmodel har mange fordele, og én af de oversete er måske, at den er med til at hjælpe den grønne omstilling godt på vej. Skal vi hjælpe hele Europa godt gennem den grønne omstilling, kan vi også lade vores arbejdsmarkedsmodel danne inspiration for europæiske kollegaer, som skal gennem omstillingen. Grøn omstilling og gode arbejdspladser kan og skal gå hånd i hånd.

Til gengæld har Europa en udfordring med arbejdskraft. For hvem skal bygge de mange vindmøller? Hvem skal montere solceller på tagene? Og hvem skal producere alle komponenterne?

Det er jo i høj grad de faglærte. Problemet er bare, at vi i 2030 står til at mangle mindst 100.000 faglærte alene i Danmark. Og manglen bliver endnu større med de ambitiøse mål om at udbygge den vedvarende energi. Eksempelvis kan de 150 GW havvind i Nordsøen skabe op til 745.000 årsværk i dansk beskæftigelse frem mod 2050. Heraf skal 40 procent være faglærte. Den samme udfordring ser vi syd for grænsen – blandt andet i Tyskland. Det stiller store krav til, at vi både i Danmark og Europa sætter turbo på at få uddannet masser af kloge hænder og hoveder til at hjælpe omstillingen godt på vej. Der er brug for væsentlig flere faglærte.

Udfordringer er der nok af på vores kontinent. Men heldigvis kan grøn omstilling, energisikkerhed og gode arbejdspladser godt gå hånd i hånd – Danmark har faktisk vist vejen.

Johan Moesgaard Andersen er EU-chef i Dansk Metal.

Billede i artiklens top: /Flickr/News Øresund/Johan Wessman/