De første meldinger om ukrainske flygtninge i Danmark peger på, at de ikke skal lede længe efter steder at bo. Der er i forvejen et ukrainsk mindretal på ca. 15.000 i Danmark, hvis døre står åbne. Mange vil ende i Vestjylland – for her foregår i forvejen en tilflytning fra central- og Østeuropa, fremgår det af rapporten “Fra Pendler til Landsbybeboer”.

Baggrund af Emil Hilton Saggau

Allerede i 2020 noterede Danmarks Statistik, at befolkningsudviklingen i jyske landdistrikter ikke var nedadgående, men stabiliseret. Den primære grund til denne stabilisering er øst- og centraleuropæiske migranter. Forsætter udviklingen med arbejdsmigranter, vil nogle landsdistrikter se en befolkningstilvækst fremover. En tilvækst, som nu ser ud til også at komme med et potentielt indtryk af ukrainske flygtninge.

Går man en tur en eftermiddag gennem jyske landsbyer som Gram, Ulfbjerg eller Agerbæk, så synes det meste at være som det plejer. Det kan dog ske, at man en dag pludselig møder en mand i langt sort tøj, sort fuldskæg med et kors om halsen, der sikkert vil hilse pænt. Det lidt overraskende møde med en rumænsk ortodoks præst i disse landsbyer viser, at der alligevel er sket noget de sidste ti år. En række jyske landsbyer er blevet multietniske og religiøse. Der er dog ikke tale om syriske eller tyrkiske mindretal med dertil hørende muslimske menigheder. Det er derimod en meget markant central- og østeuropæisk migration, der gør, at mange landsbyer nu har 20 pct. central- og østeuropæiske migranter. De lokale skoler på landet har fået en elev-masse med 25 pct. tosprogede.

Den potentielle ukrainske flygtningestrøm vil efter al sandsynlighed ske til de særligt jyske landdistrikter, hvor disse migrantgrupper allerede har slået sig ned. Indtil nu har denne migration nærmest været usynlig, da den hverken har fyldt hos lokale, politikere eller medier før krigen i Ukraine. Denne usynlighed for ukrainske, rumænske og polske migranter hænger tæt sammen med migranternes funktion. De er næsten alle i Danmark for at arbejde. De ukrainske polske og rumænske arbejdsmigranter har siden EU’s Østudvidelse i 2004 og 2007 medført, at der i dag er 130.000 nye migranter i Danmark.

Alene antallet af rumænere i Danmark er vokset på 15 år fra ca. 6.000 til 40.000, hvilket gør rumænerne til den hurtigst voksende migrantgrupper i Danmark. I gennemsnit vokser denne gruppe med 20 pct. årligt – med et mindre fald i 2020, hvor gruppen trods pandemien alligevel voksede med 16 pct. Det er kun migrantgruppen fra Eritrea, som vokser i tilnærmelsesvise samme hast. OECD anslår, at alene antallet af rumænske migranter til Vesteuropa svinger mellem 400.000 på sit højeste i 2019 og ned til 280.000 personer i 2020 under pandemien pr. år. Dette massive antal arbejdsmigranter finder altså delvist vej til Danmark, som før pandemien lå på top ti over destinationer for rumænske migranter. En plads, som Danmark senere har måtte vige for Schweiz og Frankrig, som i stigende omfang tager imod arbejdsmigranter, idet deres økonomi også mangler arbejdskraft.

 

2017 2018 2019 2020
Rumænien 29.074 31.779 33.666 34.459
Tyrkiet 63.173 63.721 64.105 64.492
Eritrea 5.703 6.455 6.903 7.317
Syrien 40.477 42.207 42.818 43.679
Polen 44.926 46.900 48.148 48.473
Vækstrate fra 2017-20 2017 2018 2019 2020
Rumænien 23% 22% 19% 16%
Tyrkiet 1% 1% 1% 1%
Eritrea 23% 15% 14% 5%
Syrien 7% 3% 2% 1%
Polen 13% 11% 10% 8%

Tabel: folketal og årlig tilstrømning som procent af folketal pr. år på udvalgte grupper. (Kilde: Danmarks Statistik (DST). Fra rapporten ”Fra Pendler til Landsbybeboer”.

Dykker man længere ned i fænomenet, så viser der sig også andre tendenser. Det første i øjenfaldende er, at den tyrkiske migrantgruppe i Danmark, som er kendt som den største, kun består af godt 50 pct. migranter. De resterende er født og opvokset i Danmark: Det gælder også delvist for den polske gruppering, som figur 1 viser, så har der gennem en længere årrække været en minoritet med godt 10.000 polsktalende i Danmark. I tillæg til dette, anslår Warszawas Universitets center for migrantstudier, at den polske arbejdsmigration faktisk løjede af efter finanskrisen. De polske forskere anslår, at de ’nye’ polske migranter i højere grad er belarussiske og ukrainske statsborgere, men som på grund af det tætte etniske, kulturelle og politiske forbindelse i Øst-polen har kunne opnå dobbeltstatsborgerskab før deres videre migration til Vesteuropa.

Forskerne taler derfor mere om Polen som en transitkorridor for ukrainske og belarussiske migranter til Danmark før Ukraine-krigen. Dette understreger, at den central- og østeuropæiske migrantgruppe er mere broget end som så og at antallet af ukrainere i Danmark måske er tættere på de 20.000. Dette brogede billede gælder også for den rumænske migrantgruppe, der dog ifølge vores nye undersøgelse og OECDs mere overordnede tal synes primært at komme fra den samme landprovins i det nordlige Rumænien på grænsen til Moldova. Et område som også allerede nu er transitkorridor for ukrainere, rumænsk-talende ukrainere og moldaviere, som flygter fra den potentielle krig, der kan sprede sig til deres hjem.

Det måske mest karakteristiske og nye ved de central- og østeuropæiske migranter, der allerede er i Danmark er at de er knyttet til de jyske landdistrikter. Rumænere og ukrainere udgør i dag et større og større mindretal her. Flere jyske sogne har en betydeligt minoritet af begge. 17 sogne har mere end 6 pct. rumænere. Dette tal er væsentligt højere, hvis alle central- og østeuropæiske migranter tælles med, hvorfor en række landsbyer har en polsk, ukrainsk og rumænsk minoritet på 20 pct. Denne nye gruppe skaber en af de mest markante demografiske, kulturelle og religiøse forandringer af jyske landsbyer og lokalsamfund. Som indledningsvis beskrevet, så har flere jyske landsbyer nu fået to aktive kristne menigheder – en folkekirkelig og en ortodoks. Disse ortodokse landsbykirker er fuldkommen gennemistandsatte missionsbygninger med lokalt malede ikoner og menigheder, der tæller hundreder af rumænere. De mødes regelmæssigt og skaber ligefrem bilkøer på de små landsbyveje.

Jyske landsbysamfund, sognepræster, landkommuner og de lokale fællesskaber står derfor overfor et markant kultur og religionsmøde. Et møde som Folkekirken selv sætter fokus på i en ny rapport med titlen ”fra pendler til landsbybeboer”, der er udarbejdet af Lunds Universitet. I rapporten undersøges de udfordringer, muligheder og potentialer dette møde skaber, som afsæt for en diskussion af, hvordan rumænere og mere bredt central- og østeuropæiske arbejdsmigranter kan blive en del af de lokale fællesskaber. Et emne deres synes endnu mere relevant nu, hvor de samme områder står overfor at modtage ukrainske flygtninge.

Denne brobygningsudfordring vil derfor tage til i jyske landdistrikter i de kommende år. Den rumænske befolkningsgruppe vil vokse gennem arbejdsmigration, men også gennem stiftelse af familie. Den rumænske gruppe består i dag især af unge par, der er ved at stifte familie, hvorfor antallet af rumænske børn i Danmark vil stige. Fremskrives befolkningsudviklingen for rumænere i Danmark fem år frem – med de usikkerheder som følger med et sådant regnestykke – så vil der fødes 10.000 rumænske børn og komme yderligere 40.000 rumænere til landet. Dette vil påvirke de jyske landkommuner endnu mere. I tillæg kommer så det uvisse tal af ukrainske flygtninge.

Forsætter udviklingen, vil nogle landsdistrikter se en endnu mere markant demografisk og kulturel skift. Denne forandring er allerede på vej, og det kan bemærkes på det øgede antal polsk, ukrainsk og rumænsk talende studerende på SOSU’-uddannelserne og folkeskoler på landet, hvor det ikke er ualmindeligt at ca. 25 pct. er to-sprogende elever på en landsbyskole. Migrationen har indtil nu nærmest været usynlig, men krigen i Ukraine og de potentielle flygtninge strømme synes at pege frem mod, hvor vigtigt det er, at kommuner, staten og lokalsamfund arbejder med integrationen af de central- og østeuropæiske migranter, da dette vil vise sig afgørende for, hvordan ukrainerne tages imod.

Emil Hilton Saggau, forsker, Lunds Universitet og hovedforfatter til rapporten ”Fra Pendler til Landsbybeboer”, der udkom den 24.02.2022.

Billede i artiklens top: UNHCR, Mariupol, Ukraine, January 2015