De færreste forstår navnet, og udvalget har ingen lovgivende magt. Der er ikke den store prestige i at sidde i det, men alligevel er ”Udvalg for andragender” et af EU’s vigtigste, mener Margrete Auken. I dette interview fortæller SF-veteranen om arbejdet i et stort set ukendt udvalg, der prøver at beskytte borgerne mod deres egne regeringer.

12.5.2014 | EP-TEMA | Én gang om måneden mødes Europa-Parlamentets Udvalg for andragender. Det er parlamentets borgerklageudvalg, hvor personer eller organisationer med adresse i et EU-land kan indgive et såkaldt andragende, dvs. en klage eller en anmodning, hvis de mener, at medlemslandene ikke overholder EU’s lovgivning.

Forvirret over navnet? Margrete Auken, der har siddet i udvalget siden 2007 ryster smilende på hovedet, da Magasinet Europa beder om en forklaring.

”På dansk er navnet platumuligt, og jeg havde egentlig håbet, at jeg kunne nå at få gjort noget ved det inden valget,” siger Margrete Auken, der arbejder på at få det ændret til Borgerklageudvalget.

Det kunne være første skridt mod at gøre det mere klart for offentligheden, hvor vigtigt udvalgets arbejde egentlig er. Her arbejder en gruppe parlamentarikere nemlig med at sikre de europæiske befolkningers grundlæggende rettigheder. Og der er travlt.

”Der kommer styrtende med klager, og man behøver ikke dyre advokater for at kunne komme igennem med sager, selv om klagerne af og til er oppe imod de rigtig store drenge. Derfor ville jeg jo elske, hvis udvalget var mere kendt i Danmark.”

Alene i 2013 modtog udvalget 2.885 klager, hvilket er en stigning på hele 45 pct. i forhold til 2012. Margrete Auken mener, at danskernes manglende kendskab til udvalget bl.a. skyldes, at der ikke er et lignende udvalg i Folketinget.

”Man har det i mange andre lande, f.eks. i England og Tyskland. Borgerne fra disse lande har nemmere ved det. De kender udvalget, og det fungerer,” siger Margrete Auken.

Andragender

Motorveje og grisehaler
Ser man nærmere på, hvor de enkelte sager kommer fra, er der et klart mønster i forhold til samfundsstrukturen:

”Vi får mange klager fra lande med et aktivt civilsamfund. Derfor er det ikke jo ikke nødvendigvis negativt, at der er mange klager fra et bestemt land.”

Miljøsager fylder meget i udvalget, fortæller Margrete Auken. Hun husker tilbage på en af de første opgaver, som var en delegationsrejse til Madrid, hvor udvalget skulle se nærmere på et motorvejsbyggeri. På rejsen blev hun overbevist om udvalgets store betydning for borgerne:

”Den første aften havde vi et møde, hvor der sad 400 mennesker. Vi lyttede til dem i 2-3 timer, og vi fik efterfølgende at vide, at det var første gang, de blev behandlet som borgere og ikke bare som objekter i denne sammenhæng. Det bevægede mig meget, at vi kunne være deres talspersoner på en ordentlig måde.”

Den erfarne SF-politiker fortæller, at der gennem forhandling med de lokale myndigheder kom en løsning på tvisten omkring motorvejsprojektet, og selv om mange af udvalgets sager indbringes, efter at de pågældende projekter er gennemført, har hun og kollegaerne af og til mulighed for at gribe ind tidligere:

”I 2007 fik udvalget stoppet et motorvejsprojekt gennem et af de smukkeste områder i Polen. Det var jo en baldrende succes.”

Dyrenes Beskyttelse er en af de danske organisationer, som har benyttet sig af klagemulighederne i Udvalg for andragender. I 2007 indgav organisationen en klage til vedrørende halekuperinger, en praksis der anvendes i svinehold, hvor halerne klippes kortere for at undgå halebid blandt svinene.

Sagen var oppe at vende i udvalget to gange, men pludselig fik Dyrenes Beskyttelse medvind fra en uventet kant, da tv-serien Borgen rullede over skærmen og skildrede dilemmaet med smågrisenes afklippede haler.

”Så bad jeg om at få sagen på dagsordenen igen, og det lykkedes,” husker Margrete Auken og forklarer, at det er betydeligt nemmere at få bragt emner op i udvalget, hvis emnet er politisk højaktuelt – specielt lige før et valg.

I den konkrete sag gik udvalget videre til Kommissionen, som dog ikke ønskede at reagere over for medlemslandene.

”Sagen er ikke en succeshistorie,” opsummerer Margrete Auken, der håber at få lov at fortsætte arbejdet efter valget den 25. maj:

”Hvis eller når jeg bliver valgt igen, går jeg efter at få en mere central placering i udvalget, selv om det ikke rykker herhjemme. Så må jeg jo sørge for at det giver lidt mere opmærksomhed. Når jeg sammenligner med, hvad Morten Messerschmidt går rundt og laver herhjemme, for nu at tage modpolen, så laver jeg jo striptease i mørke i forhold til den danske offentlighed,” lyder det fra Margrete Auken.

Cathrine Nygaard Christensen og Rikke Johan er journalister på Magasinet Europa

Billede i artiklens top: © Europa-Parlamentet