Den 1. januar 2014 får bulgarske og rumænske arbejdere mulighed for at bevæge sig frit rundt i Europa. Det har fået diskussionen om velfærdsturisme og arbejdskraftens fri bevægelighed til at blusse op. Særligt i Storbritannien er diskussionen varm og David Cameron har foreslået traktatstridige tiltag, der kan ende ud i en retssag om en af EU’s mest fundamentale rettigheder.

15.12.2013 | FRI BEVÆGLIGHED | Da den britiske premierminister David Cameron i slutningen af november i Financial Times problematiserede adgangen til den fri bevægelighed i EU, en af EU’s mest fundamentale rettigheder, kickstartede det en række reaktioner rundt om i Europa.

Cameron ønsker at begrænse bulgarske og rumænske arbejderes adgang til velfærdsydelser ved at indføre en række nationale tiltag. Et af de tiltag Cameron har nævnt er, at adgangen til den fri bevægelighed kun skal gælde, hvis et medlemsland har en gennemsnitsindkomst over et vist niveau. Meldingen er kontroversiel, fordi et sådan tiltag formentligt vil kræve en traktatændring.

Nationalt pres på Cameron
Baggrunden for Camerons udtalelser er, at arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien pr. 1. januar 2014 vil kunne bevæge sig frit rundt i Europa. Premierministeren frygter, at rumænere og bulgarer efter denne dato vil flytte til Storbritannien i stor stil og nyde godt af de britiske velfærdsydelser frem for at arbejde. Det er frygten for velfærdsturisme, som fænomenet er blevet døbt.

Til trods for, at både Bulgarien og Rumænien kom med i EU ved udvidelsen i 2007, har deres borgere indtil nu haft begrænset adgang til arbejdsmarkedet i ni EU-lande (herunder bl.a. Storbritannien, Tyskland og Frankrig).

Meldingen fra Cameron skal ses i lyset af, at kræfter i hans konservative parti kræver handling. Mere end 50 parlamentsmedlemmer vil have Cameron til at vedtage en ny lov, der skal begrænse adgangen for rumænske og bulgarske arbejdere.

Opstanden er støttet offentligt af Boligminister Kris Hopkins. Hopkins har udtalt, at hvis ikke man tager skrappe midler i brug, vil vælgerne flygte til højrefløjspartier som UKIP op til Europaparlamentsvalget i maj. Derfor ønsker gruppen, at adgangen til arbejdsmarkedet for de rumænske og bulgarske arbejdere skal udskydes i en årrække.

En sådan lov vil formentlig være traktatstridig. Alligevel opfordrer kritikergruppen fra det konservative parti Cameron til at føre den ud i livet. Loven vil højst sandsynligt medføre en retssag med Kommissionen. Men selv hvis vedtagelsen af loven skulle medføre en retssag med Bruxelles, vil adgangen for de østeuropæiske arbejdere blive udskudt. Hvilket netop er, hvad man ønsker i Storbritannien.

Storbritannien står ikke alene
Det er ikke kun på de britiske øer, at man er bekymret for, hvad der vil ske på den anden side af årsskiftet. I Tyskland er man også optaget af spørgsmålet om de østeuropæiske arbejdere.

I forrige uge faldt en afgørende dom i Landessozialgericht i Nordrhein-Westfalen. En rumænsk familie fik tilkendt retten til understøttelse som arbejdssøgende. I begrundelsen erklærede retten på baggrund af et EU-direktiv, at borgere fra andre EU-lande kan få understøttelse, selv hvis de ikke finder en arbejdsplads i Tyskland.

Afgørelsen fik den anerkendte tyske økonom Hans-Werner Sinn til at udtale til Frankfurter Allgemeine Wirtschaft, at han frygter dommen vil betyde en bølge af immigration og politisk pres for at begrænse retten for fri bevægelighed. Sinn foreslog derfor alternative løsninger på problematikken.

Den nye tyske regering er også optaget af velfærdsturismen. I det netop fremlagte regeringsprogram fokuseres der i flere passager på, at EU- og nationallovgivning må ændres for at imødekomme problemet med velfærdsturister. Eksempelvis foreslås det blandt andet at indføre midlertidige barrierer for adgangen til landet. Retorikken er dog knap så hård som den engelske. Det fremgår klart, at der først og fremmest ønskes en europæisk løsning på velfærdsturismen.

Storbritannien og Tyskland står altså sammen og ønsker at lægge pres på EU for at finde en løsning. De står dog ikke alene blandt medlemslandene. Den danske Europaminister Nick Hækkerup udtalte for nyligt, at man må se på, hvad der er nødvendigt at gøre.

Barroso: Den fri bevægelighed skal overholdes
Overfor de kritiske medlemslande står Europa-Kommissionen. Talsmanden for Laszlo Andor, der er Kommissær for beskæftigelse og sociale anliggender, udtalte for nylig til Der Spiegel, at ingen EU-lande endnu har dokumenteret den påståede velfærdsturisme.

Tværtimod viser en nylig rapport fra Kommissionen, at tilstrømningen af nye EU-borgere fra andre lande er nettobidragsydere i deres nye hjemlande. Rapporten slog ligeledes fast, at der er begrænset evidens for at påstå, at hovedmotivationen bag EU-borgeres migration til andre EU-lande er velfærdsturisme. Andor selv advarede derfor mod ”hysteri”. Samtidig slog Kommissionens præsident José Manuel Barroso fast, at princippet om den fri bevægelighed er et bærende traktatprincip, som må overholdes.

Torsdag d. 4. december præsenterede Kommissionen, over for EU’s indenrigsministre, sin rapport for, hvad der kan gøres ved velfærdsturismen. Rapporten indeholder en plan med fem elementer. Blandt andet foreslår Kommissionen en øget rådgivning til lokale instanser, hvilket skal bidrage til en større forståelse af EU’s regler for fri bevægelighed.

Efterfølgende udtrykte Tyskland og Storbritannien, at planen ikke er vidtrækkende nok. Den tyske indenrigsminister Hans-Peter Friedrich udtalte blandt andet, at rapporten ikke var tilstrækkelig til at løse problemerne. Også fra britisk side blev der udtrykt skuffelse over rapporten.

Dermed synes konflikten langt fra at være løst. Kommissionen har ikke kommenteret på reaktionerne, men bedømt på udtalelserne inden mødet, er der ingen tegn på, at Kommissionen fremfører andre ændringer udover de fremførte i rapporten. Derfor synes det nu at være op til medlemslandene, hvis der skal tages yderligere tiltag i brug.

Her er det først og fremmest interessant at følge, hvad Storbritannien gør. Flere af de britiske forslag er vurderet til at være traktatstridige. Såfremt de vedtages, kan det derfor ende i en retssag, hvilket kan vare flere år.

Dermed bliver det interessant, hvad Camerons næste træk bliver og om de varslede tiltag bliver til virkelighed. I så fald er der måske en kommende retssag om en af EU’s mest fundamentale rettigheder i vente.

Jeppe B. Jensen studerer International Affairs ved Sciences Po i Paris, Frankrig.

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / The Prime Minister’s Office