Den tyske kansler har afgørende svækket den tyske rolle i Ukraine-krigen, men alligevel er de tunge kampvogne, Leopold-2, på vej – et år efter krigens start. Vesten har dog endnu ikke lavet nogen strategi for krigen og dens afslutning.

Analyse af Hugo Gaarden

De vestlige lande står i et strategisk valg, der kan blive knald og fald for Ukraine og for Europa. Hvor offensivt og direkte skal de involvere sig i krigen?

Ukraines militær står i en mere svækket position, end det er erkendt, og for at overleve er Ukraine nødt til at føre en langt mere offensiv krig end hidtil. Det viser de seneste par måneders udvikling på slagmarken og Ruslands terroristiske bombardementer af civilbefolkningen.

Det symboliseres i den groteske tyske debat om de tyske Leopard-2 kampvogne. Der er 2000 af dem i Europa, og de er bedre end de russiske og er nødvendige, hvis Ukraine skal kunne drive russerne tilbage fra Donbas og måske Krim, og de er nødvendige for at kunne standse en ventet russisk storoffensiv. Ukraine har i månedsvis tikket og bedt om dem, men den tyske kansler, Olaf Scholz, har hidtil nægtet at levere dem.

Han har foretaget et anerkendt tysk kursskifte ved at bakke militært op bag Ukraine – Zeitenwende, ligesom han og regeringen har gjort Tyskland uafhængig af russisk gas. Men ellers har han været tøvende under hele krigen. Han har ikke ville givet Vladimir Putin et ultimatum, hvis Putin invaderede Ukraine. Han har hele tiden talt om at undgå en eskalering af frygt for, at det kan føre til Putins brug af atomvåben. Nu er krigen endt i en russisk opslidningskrig á la Den første Verdenskrig.

Scholz er kommet under voksende pres fra de allierede, men også på hjemmefronten. Der er kun et lille flertal i befolkningen for at levere kampvognene, men i pressen er der næsten krig mod Scholz for hans evindelige tøven. Han indikerer, at USA skal gå foran ved at levere de mere avancerede Abrams-kampvogne. Det vil Biden ikke. Scholz er grundlæggende bange for, at Tyskland endnu engang sender tyske kampvogne ind over Ukraines sletter mod russiske styrker. Historien er ikke glemt i Tyskland. At Scholz vil ligge i læ af USA har ført til en bidende kommentar fra bladet Die Welt: Det er naivt, at Tyskland betragter USA som Europas beskyttelsesmagt. Nu må de europæiske stater lære at beskytte sig selv.

I tre-partiregeringen er der modstand mod har Scholz’s forsigtige kurs, men det helt afgørende er, at den nye tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, har mere end indikeret, at han går ind for at levere kampvognene. Ukraine skal kunne vinde, mener han. Pistorius er fra sin tid i indenrigspolitikken i Niedersachsen kendt som en handlingens mand, der vil have klare linjer, og han véd, at der én gang for alle skal være styr på det kaotiske tyske forsvar. Rundt regnet halvdelen er alle våbensystemer ikke klar til brug. Det står i skærende kontrast til, at Scholz taler om, at Tyskland skal have en førerrolle i EU, ikke mindst i støtten til Ukraine.

Hvis modviljen mod Scholz bliver véd, og hvis krigen i Ukraine udvikler sig negativt for Ukraine og for den vestlige militærhjælp, vil Pistorius være et alternativ som kansler.

Presset er så stort, at Scholz meget hurtigt vil sende Leopard-2 kampvogne afsted og give tilladelse til, at 13 europæiske lande, der har de samme kampvogne, kan sende dem til Ukraine. Men det rejser nogle tunge strategiske spørgsmål, som overhovedet ikke diskuteres officielt.

Rusland forbereder sig på en storoffensiv, vurderer mange vestlige militæreksperter, selv om Rusland har klaret sig elendigt indtil nu. Rusland har trods alt en kolossal militær styrke i baghånden. Den tyske efterretningstjeneste orienterede for nylig politikere om, at Ukraines hær står i en meget svækket position med enorme daglige tab.

Hvad sker der, hvis Rusland indleder en offensiv hen over de bundfrosne marker, før kampvognene fra Vesten er ankommet? Hvad sker der, hvis Ruslands offensiv kommer senere og formår at standse Leopard-2 kampvognene? Vil Tyskland og andre lande i Vesten sende soldater og eksperter afsted for at undgå et sammenbrud? Vil Vesten levere jagerfly og ikke bare raketforvar?

Hidtil har Vesten leveret forsvarsvåben og har nægtet at levere raketter, der kan bruges til angreb dybt ind i Rusland. Med leveringen af Leopold-2 er Vesten på vej ind i en egentlig offensiv mod Rusland, om end det er med ukrainske soldater. Det kan ende i en storkrig med Rusland, hvis Rusland for enhver pris vil bevare det østlige Ukraine og flådebasen på Krim.

Hvad skal der ske efter krigens afslutning. Skal Rusland presses ud af Østukraine og Krim, eller skal der være en deling i Østukraine som i dag? Hvordan skal Vesten reagere, hvis Rusland bider sig fast i årevis og fortsætter terrorkrigen mod befolkningen, så Ukraine ender som Syrien?

Ikke ét europæisk land har spillet ud med konkrete forslag. Den eneste, der har advaret mod en langvarig krig og appelleret om en snarlig forhandlingsløsning, er såmænd den amerikanske øverste militære chef, Mark Milley, med henvisning til, at krigen indtil nu har kostet over 100.000 dræbte og sårede soldater på begge sider. Han har advaret om, at Leopold-2 ikke i sig selv redder Ukraine.

At offensive våben er på vej viser, hvor fatalt det var, at Tyskland og Frankrig ikke straks efter krigens start sendte det tunge skyts afsted – efter de to landes meningsløse forhandlinger i Moskva. De var bange for Putins atomtrusler. Det samme var USA. Ingen har haft et svar på, hvordan lande skal håndtere atomkrigstrusler.

Nu kommer den mere direkte konfrontation så alligevel, fordi ukrainerne ikke bøjer nakken, og fordi de civile ødelæggelser i Ukraine også er blevet ubærlige for den europæiske befolkning.

Det skaber hos mange eufori, at ukrainerne langt om længe får de bedste  kampvogne. Men de kan komme til at betale en høj pris, og det samme kan ske for Vesten. Nutidens ledere har ikke lært meget af de to verdenskrige og Cuba-krisen og heller ikke af den manglende europæiske sikkerhedsorden efter Murens fald. Krigen kunne have været undgået. Da den kom, ville Vesten for enhver pris holde sig uden for en direkte krigsdeltagelse, men ville bekæmpe Putin til den sidste ukrainer. Vesten har været tøvende – som Scholz! Den kurs kan blive skæbnesvanger, hvis Putin optrapper sin terrorkrig, og hvis Leopard-2 ikke er nok. Det bliver svært at undgå en mere omfattende krig.

Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen.

Billede i artiklens top: /Stephan Röhl/Flickr/