Trods historiske og geopolitiske spændinger mellem Rumænien og Ungarn er der mulighed for, at de to nabolande knytter tættere bånd. Det fælles grundlag er en stigende euroskepsis og højrenationalisme i Rumænien.

Analyse af Kjeld Erbst

Da Rumænien fejrede sin nationaldag den 1. december 2016, inviterede man sædvanen tro alle udenlandske diplomater til at overvære festlighederne. Det affødte straks en ordre fra Viktor Orban i Budapest til de ungarske diplomater i hele verden – og altså ikke blot i Bukarest – om, at det var forbudt for ungarske diplomater at deltage i festlighederne i forbindelse med den rumænske nationaldag. For som det hed: Ungarn har ikke noget at fejre den 1. december, netop dagen i 1918, hvor Transsylvanien blev indlemmet i Rumænien. Hvorfor fejrer rumænerne ikke deres nationaldag den 22. december? – dagen hvor Ceausescu faldt, spurgte ungarerne.

At forholdet mellem det ungarske mindretal og rumænerne i Transsylvanien ikke er helt harmonisk, viste sig også i 2016, da det rumænske sikkerhedspoliti arresterede en gruppe ungarer i det centrale Transsylvanien på grund af mistanke om terror. Der blev angiveligt fundet sprængstoffer hos de anholdte, men man kan have sine tvivl om, hvad der reelt er foregået. Dette bestyrkes af, at der, så vidt vides, endnu ikke er faldet dom i sagen. I en af byerne i det centrale Transsylvanien med stort ungarsk flertal gik ungarerne på nationaldagen i 2015 på gaden for at demonstrere mod Rumænien, fordi de følte sig provokeret af, at der i busser var kørt rumænere udefra til byen for at paradere med rumænske faner. Man kan ikke helt udelukke en forbindelse mellem den eventuelle terrorsag og den ungarske demonstration.

En tredje og for rumænerne lidt pinlig affære er sagen om, hvordan Lazlo Tokes i 2009 fik en fornem rumænsk orden (Ordinul Steaua Romaniei – den rumænske stjernes orden) for sin ledende rolle i opstanden mod Ceausescu i december 1989. Men denne orden trak de rumænske myndigheder tilbage i 2013, efter at Tokes havde foreslået, at Transsylvanien skulle blive et protektorat under Ungarn. Da Rumænien efter grundloven er en national enhedsstat, betragtede rumænerne forslaget som en krænkelse, der nærmede sig landsforræderi. Højesteret i Bukarest afviste så sent som i 2016 Tokes klage over fratagelsen.

Det ungarske mindretal i Rumænien fejrer traditionelt den ungarske nationaldag. – Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Vadim Ghirda/

Men det ville ungarerne ikke finde sig i, for ikke så snart var den rumænske orden trukket tilbage, før regeringen i Budapest tildelte Tokes en fornem ungarsk orden.  I foråret 2013 udbrød der en regulær flagkrig i Transsylvanien, hvor ungarske aktivister hejste ungarske flag (drapelului secuiesc) forskellige steder og malede flaget på vejsten. Lazlo Tokes hejste flaget på sin balkon i Oradea (en by tæt på grænsen til Ungarn), hvor han har kontor. Senere er roen genoprettet, men den viser, hvor vigtige de nationale symboler er for mange.

Fælles interesser
Disse episoder viser, at de nationale spændinger fortsat er til stede i Transsylvanien. Men det spørgsmål må alligevel stilles, om ikke de to lande har fælles interesser, der på sigt vil forbedre samarbejdet mellem dem?

Spørgsmålet om hvorvidt fællesinteresserne ikke vejer tungere end mindre lokale skærmydsler, illustreres af sagen om lukningen af det romersk-katolske gymnasium i Tirgu Mures. En sag, der umiddelbart ser ud til at rumme et stort konfliktpotentiale, fordi flertallet af ungarer tilhører den romersk-katolske religion. Dette bragte da også sindene i kog ikke blot blandt ungarerne i Transsylvanien, men også i Budapest. Her truede regeringen med at modarbejde nabolandet i internationale organisationer, som for eksempel OECD, hvor Ungarn allerede er medlem, og hvor Rumænien nu ansøger om at blive medlem.

Hvorfor har Rumænien lukket dette gymnasium, der især uddanner unge fra det ungarske mindretal? Forklaringen skulle være anklager om uregelmæssigheder og svindel, da gymnasiet for få år siden omdannedes til et katolsk teologisk uddannelsessted. Indtil 2014 hed skolen Colegiul National Unirea.

Det er den rumænske antikorruptionsenhed DNA (Directia Nationale Anticorruptie), der fik sagen til at rulle, da man fik mistanke om, at der var foregået ulovligheder i forbindelse med omdannelsen af skolen. Der er derfor næppe tale om et af rumænske nationalister bevidst tilrettelagt anti-ungarsk komplot: Sagen nåede nemlig helt op på regeringsniveau og har været drøftet på et møde mellem Viktor Orban og lederen af det rumænske socialdemokrati (PSD) Liviu Dragnea, hvor udfaldet blev en aftale om, at de to ledere nok skulle finde en løsning på skolesagen fra Tirgu Mures, men også med enighed om, at Ungarn fortsat støtter Rumæniens medlemskab af OECD.

Viktor Orbán under et besøg i Transsylvanien i Rumænien. – Foto: /Ritzau Scanpix/AP/

Rumænien og Ungarn benyttede ovennævnte møde til også at tale om et nærmere samarbejde om flygtningeproblemet. Ifølge flere kilder tilbød Orban at hjælpe Rumænien med at beskytte landets grænser mod Serbien og Bulgarien. Om det bliver til virkelighed, er vanskeligt at vurdere, for endnu er der ikke kommet mange immigranter til Rumænien. Men under alle omstændigheder har Rumænien en væsentlig interesse i at bremse en fremtidig indvandring fra Mellemøsten, gerne med ungarsk hjælp. Sortehavet kan meget vel blive til den nye transportrute mellem Tyrkiet og Europa efter at Middelhavsruten er reduceret i omfang.

Bredere samarbejde
I det hele taget er der tegn på, at de to nabolande er ved at få et bredere interessefælleskab. Viktor Orban inviterede Rumænien til at deltage som observatør i det Visegradmøde, der i oktober 2017 blev afholdt i Budapest. Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet dannede gruppen, der dog ikke har nogen officiel status i det europæiske samarbejde, i 1991 for at koordinere deres ansøgning om optagelse i EU.

Med deres højrenationale regeringer ser Ungarn og Polen formentligt gerne, at Rumænien trækkes ind i deres nationalistiske værdifællesskab og eventuelt ind i et samarbejde på det retlige område. Netop på det retlige område ser det ud til, at Rumænien har ladet sig inspirere af de ungarske ændringer i retssystemet.

Den nye rumænske dommerlov indeholder nemlig bestemmelser for dommernes virke, der til forveksling ligner de tilsvarende ungarske. Efter den rumænske dommerlov, som er vedtaget ved årsskiftet, kan dommerne nu afskediges efter 20 års virke, helt uafhængigt af deres alder. Det kan betyde, at op mod 2.000 rumænske dommere (ud af cirka 7.000 dommere i alt) potentielt bliver afskediget. Det vil især gå ud over dommere i højesteret, hvor cirka 90 procent risikerer af blive fyret på grund af 20 års-reglen. Hensigten kan være den at komme af med de erfarne dommere, der ikke uden videre lader sig påvirke af de politiske signaler. I stedet vil man rekruttere mere villige dommere fra den offentlige administration. Det har man gjort i Ungarn, hvor det har ført til kaos i retssystemet. Kaos i retssystemet forsinker eller umuliggør en effektiv antikorruptionspolitik.

Modstand mod europæiske institutioner
De EU-skeptiske kredse i Rumænien har efter det seneste parlamentsvalg december 2016 fået mere vind i sejlene, hvilket især skyldes, at regeringen i Bukarest føler sig kigget i kortene af Bruxelles, især hvad angår retsreformen. Regeringen glemmer her, at der er noget der hedder københavnerkriterierne. Regeringen føler det i særlig grad unfair, at Kommissionen nu igennem ti år har overvåget landet gennem Cooperation and Verification Mechanism (CVM). Regeringen ønsker derfor, at CVM projektet ophører, hvilket Bruxelles siger først kan ske, når de fire benchmarks er indfriet. Disse er: 1) at sikre en transparent og effektiv juridisk proces; 2) etablere et integritets agentur med henblik på at verificere goder (engelsk: assets); 3) fortsætte det hidtidige professionelle high-level antikorruptionsarbejde; og 4) tage yderligere skridt for at forhindre korruption i de regionale og lokale administrationer.

Regeringen i Bukarest truer derfor med at boykotte samarbejdet om CVM-rapporterne, hvor regeringen i Bukarest skal levere data til Kommissionen. Rumænien overtager EU-formandskabet i 2. halvår 2019, og det vil være lidt af et paradoks, at et land under Kommissionens overvågning, skal lede Europa. (Tilsyneladende har Bulgarien, der har formandskabet i andet halvår 2018 accepteret CVM-samarbejdets videreførelse).

Demonstration til støtte for regeringen i Bukarest. – Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Vadim Ghirda/

I Bukarest siger man, at Rumænien ikke er en koloni af Bruxelles. Udlændinge skal ikke bestemme over Rumænien. Netop optagelsen i EU og i NATO har efter den nuværende rumænske elites opfattelse medført, at udlændinge og europæiske institutioner har fået for stor indflydelse i landet. Gruppen af Stater mod Korruption (GRECO) har i slutningen af marts måned afleveret en rapport om de tre vedtagne justitslove til den rumænske regering. Indholdet er efter GRECO`s procedure hemmeligt, indtil det pågældende lands regering har givet tilladelse til offentliggørelse.  Regeringen i Bukarest har først givet denne tilladelse i begyndelsen af aprilmåned. Rapporten, der udtrykker bekymring for de tre nye justitslove, har formentligt i rumænske regeringskredse skabt yderligere aversion mod de europæiske institutioner.

I samme forbindelse kan det også nævnes, at Bukarest ikke fandt det nødvendigt at sende forslagene til de tre justitslove til udtalelse i Venedig-Kommissionen. I stedet blev lovene hastet igennem parlamentet. I denne skeptiske holdning til flere europæiske institutioner ligger Rumænien tydeligvis helt på linje med Ungarn og Polen.

Ganske vist ledes den nuværende regering i Bukarest af PSD, som er socialdemokratisk, og ALDE, som er socialliberal, men på det seneste har der været røster fremme om, at PSD i EU-parlamentet vil søge om medlemskab af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP). Dette underbygges af, at de fleste PSD-medlemmer i EU-parlamentet stemte mod at aktivere Lissabontraktatens artikel 7 mod Polen, da EU-parlamentet for kort tid siden drøftede denne sag. Hidtil har PSD været en del af S og D-gruppen (gruppen for det progressive forbund af socialdemokrater i Europa-Parlamentet), hvorfor denne stemmeadfærd falder i øjnene og kan være et tegn på, at PSD er ved at skifte side.

Prøvelse
Den første test af, hvor langt samarbejdet kan strække sig, kommer i år, hvor man i Rumænien lægger op til en storstilet fejring af 100 årsdagen for genforeningen af Transsylvanien og dannelsen af Storrumænien i 1918. Vil Ungarn deltage i festlighederne, når de inviteres? Det er højst usikkert, for Ungarn synes som nævnt ikke, at der er noget at fejre.  Tværtimod er den 1. december en sørgedag for Ungarn, og især vil 1. december 2018 være en sørgedag, da den markerer hundredåret for tabet af et vigtigt område.

Spørgsmålet er alligevel, om ikke fællesinteresserne vil veje tungere for beslutningstagerne i Budapest og Bukarest, end mindretallets sporadiske sammenstød med rumænerne? Hvis Rumænien optages i Visegrad-gruppen, vil disse lande stå lidt stærkere overfor Kommissionen i Bruxelles. Der kan på den måde opstå en ny akse fra Østersøen til Sortehavet præget af højrenationale og EU-skeptiske regeringer, som på sigt kan give Bruxelles mere modspil.

Hvis Ungarns og Rumæniens ledere via et ideologisk værdifællesskab finder sammen, vil de samtidig have en stor interesse i at udglatte de skærmydsler, der lokalt kan opstå mellem flertallet og mindretallet i Transsylvanien.

Kilder:

Adevarul / Romania Libera / Evenimentul Zilei (rumænske aviser)

GRECO / Council of Europe: ”Fourth Evaluation Round. Corruption Prevention in Respect of Members of Parliament, Judges and Procecutors. Compliance Report Romania” (adopted 8.12.2017)

European Commission: “Romania: Technical Report on Progress in Romania under the Co-operation and Verification Mechanism” (2 rapporter fra henholdsvis 25.1.2017 og 15.11.2017).

Kjeld Erbst er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og følger indgående med i rumænske forhold.

Artiklen er oprindeligt bragt i Magasinet rØST den 19.06.2018

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/AP/Vadim Ghirda/

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb via MobilePay                          Støt os fast via Patreon

                                   Image result for patreon