Rumænerne ser fortsat korruption som det altoverskyggende største problem for landet, og det er særligt i det lys, man skal se de seneste ugers protester, mener den rumænske undersøgende journalist Andrei Popescu. Han mener dog, at det er et udtryk for overfortolkning at tale om en ny politisk vækkelse i Rumænien a la 1989. Folk på gaden er mest rasende over de konkrete forslag og ikke så meget andet.

15.02.2017 | RUMÆNIEN | De sidste to ugers massive protester i Rumænien har indtil videre ført til en delvis tilbagekaldelse af loven, der udløste protesterne, samt til to ministres afgang.

I første omgang var det handelsministeren Florin Jianu, der annoncerede, at han trak sig som minister af “etiske grunde.” På sin facebookprofil forklarede han, at han gjorde det for sit barns skyld: “Skulle jeg fortælle ham, at hans far var en kujon, der støttede handlinger, han ikke tror på.”

Det skete bare to dage efter, at den rumænske regering havde vedtaget den kontroversielle lov, der lovliggjorde korruption – eller magtmisbrug – på op til 330.000 kroner samt ville give amnesti til folk, der allerede var dømt for korruption – med domme under fem års fængsel. Denne sidste del af dekretet var begrundet med, at de rumænske fængsler allerede er overfyldte, og man ville sørge for, at folk, dømt for mere alvorlige forbrydelser, kunne afsone deres straffe.

Hastevedtaget en sen aften – og så kom protesterne
Loven blev – i hvad der af mange blev opfattet som et forsøg på lyssky hemmelighedskræmmeri – hastevedtaget en sen tirsdag aften, og umiddelbart herefter begyndte de mange protester rundt om i landet. Protesterne udviklede sig hurtigt til de største i landet siden kommunismens fald i 1989 med over en halv million rumænere på gaden.

Protesterne på gaden blev fulgt op af et mistillidsvotum fra oppositionen, som den dog tabte. Men kort efter måtte landets justitsminister, Florin Iordache, der var en af hovedarkitekterne bag den nye lov, træde tilbage. Hans afgang fulgte efter et lettere bizart pressemøde, hvor ministeren besvarede alle spørgsmål med de samme ord: alta intrebare – “nogen andre spørgsmål?”. Optrinnet blev hurtigt fanget af oppositionen, og de protesterende, og hans udtryk fik omgående sit eget liv på de sociale medier – ministeren blev med andre ord heftigt latterliggjort, hvilket nok ikke har gjort det sværere for regeringen at give slip på ham.

Protesternes omfang vakte altså en form for genklang hos regeringen, der annoncerede, at den trækker loven om den tilladte korruption tilbage. Den anden del af loven – amnesti til de allerede korruptionsdømte – er tilbage i parlamentet til diskussion, så her må vi endnu afvente et resultat.

Der er dog gode grunde til at tro, at regeringen rent faktisk kan få denne del af dekretet igennem. Den rumænske regering ledes af socialdemokraterne, som fik hele 46 procent af stemmerne ved det seneste parlamentsvalg i december og således sidder tungt på magten i parlamentet.

Så korrupt er Rumænien ikke
Selvom det igen og igen fremhæves, at Rumænien regnes for et af de mest korrupte lande i EU, så er det ifølge Transparency International ikke helt rigtigt.

På deres seneste barometer rangerer Rumænien som nummer 57 på listen over mindst korrupte lande, side om side med Ungarn. Nabolandet Bulgarien er helt nede på en 75. plads. Ifølge Transparency International har både Italien og Grækenland desuden et værre korruptionsniveau.

Siden landet i 2007 blev medlem af EU, har man gjort et ret overbevisende arbejde for at modarbejde og dæmme op for den omfattende korruption. Mange tusinde er blevet dømt eller sigtet for korruption, herunder hele 18 tidligere ministre.

Men samtidig kan man i undersøgelser fra Rumænien se, at rumænerne selv regner korruption for det altoverskyggende største problem for landet.

Og det er særligt i det lys, man skal se protesterne, mener Andrei Popescu, der er undersøgende journalist på det anerkendte rumænske netmedie Gandul.

Kan ikke sammenlignes med 1989
Han mener, at det er et udtryk for overfortolkning, når især vestlige medier taler om en ny politisk vækkelse i Rumænien og sammenligner protesterne med den folkelige opstand i 1989. Folk på gaden er rasende over netop de her forslag og konkret på de politikere, der har foreslået og vedtaget det.

Forslaget kan nemlig på mange måder også tolkes som en håndsrækning til netop det regerende socialdemokrati, hvis leder Liviu Dragnea selv har en dom fra 2015 for valgfusk, hvorfor han ikke kunne komme på tale som hverken regeringsleder eller premierminister.

Den nye lov ville netop give folk som ham mulighed for amnesti, og den form for politisk korruption var bestemt ikke, hvad vælgerne havde håbet på. Den tidligere premierminister Victor Ponta måtte træde tilbage på grund af lignende anklager, blandt andet skatteunddragelse og valgfusk.

At der kun en måned efter en ny regering træder til kommer den form for hastelovgivning, har skuffet vælgerne dybt, siger Popescu, men det er ikke en form for revolution, der er på vej.

Ingen stærk opposition at støtte op om
Andrei Popescu har tallene med sig – valgdeltagelsen i december sidste år var den laveste nogensinde, kun 39,5 procent af vælgerne mødte op. Det er med stor sandsynlighed nogle af disse, der i disse dage er på gaden – og formentlig dem, der ikke stemte på socialdemokraterne, forklarer han. Og selvom 500.000 jo bestemt er et stort antal, så skal man ikke overse, at der samtidig er 20 millioner mennesker, der ikke møder op.

En anden væsentlig grund til, at det her ikke skal ses som en generel folkelig opstand mod de etablerede politikere en bloc, er, at der ikke er nogen nævneværdig opposition at støtte op om i stedet.

Det nyeste parti – Uniunea Salvati Romania (Unionen for Rumæniens Redning) – blev ved det sidste valg landets tredjestørste med lige under ni procent af stemmerne.

Men det må stadig ses i lyset af den lave valgdeltagelse, der alt i alt peger mere på den politiske apati, der er tydelig i store dele af særligt Østeuropa.

For at skabe politisk nybrud må der først ske en egentlig demokratisk vækkelse i landet, siger han.

Han tror heller ikke, at der vil være nogle særlige yderligere følger af protesterne: de vil formentlig fortsætte lidt endnu, men så længe der ikke er en form for organisering af demonstranterne, så længe de ikke er fælles om at ville have en form for alternativ, så slipper politikerne formentlig med at rydde op i forslag som det tilbagetrukne dekret, og demonstranterne går så hjem igen.

Positive over for EU’s rolle i korruptionsbekæmpelse
Rumænerne er i deres forhold til EU faktisk mere klare i spyttet – ifølge Eurobarometers undersøgelse i 2014 støtter hele 55 pocent af rumænerne op om EU-projektet. Tallet skal formentlig tages med et gran salt ovenpå både flygtningekrisen i 2015 og senest Brexit, men de senest offentliggjorte tal fra Eurobarometer, der stammer fra oktober 2016 og omhandler støtten til EU’s arbejde mod korruption i Rumænien, peger på det samme: 69 procent af de adspurgte er positive overfor EU’s rolle på netop det felt, som flest rumænere altså opfatter som det største problem i deres dagligdag.

Andrei Popescu mener heller ikke, at de nuværende protester har nogen som helst indflydelse på befolkningens forhold til EU; fra flere EU-landes ambassader har man meldt kritisk ud overfor regeringens love, så demonstranterne har nærmere følt, at EU bakkede dem op, snarere end regeringen.

Protesterne er udtryk for en intern problematik: Der er en vrede mod netop dét forslag og de politikere, der har gennemført det, siger han.

Så mens flere kommentatorer anskuer folkelige opstande, som dem i Rumænien netop nu, som en slags protest mod den politiske klasse som sådan, og dermed også (især måske) mod for eksempel EU-politikere, så kan en anden analyse altså også pege på, at det netop er protester mod egennyttige politikeres lokale magtmisbrug, der kan give EU en anden – og mere signifikant – plads hos de europæiske befolkninger.

Tine Møller Sørensen er journalist, blandt andet på P1, og med speciale i Østeuropa.

Billedet i artiklens top: Darko Bandic/AP/Polfoto.