Spørgsmålet om en afstemning om Storbritanniens EU-medlemskab er ikke dominerende i den igangværende valgkamp, selvom regeringspartiet De Konservative har gjort et genvalg til en betingelse for at udskrive EU-folkeafstemningen.

30.4.2015 | BREXIT:TEMA | Når man går rundt i centrum af London er det nemt at glemme, at der snart skal være valg til det britiske parlament. Manglen på valgplakater i lygtepæle og på broer er slående, når man sammenligner med, hvordan Københavns gadebillede vil komme til at se ud, når folketingsvalget bliver udskrevet.

Det er nu heller ikke, fordi valgplakater er et uhørt begreb i engelske valgkampe, forsikrer 66-årige Sarah Maher.

“I de lokale valgkredse udenfor London hænger der en del valgplakater, men ellers foregår det meste i fjernsynet og vi får valgbrochurer i postkasserne. Og så ringer kandidaterne ofte på, for at fortælle om dem selv og hvad de vil,” fortæller hun.

Ligesom valgplakaterne er EU-temaet også til at finde i valgkampen. Dog uden at være dominerende. Sarah Maher kunne ellers godt tænke sig, at der var mere fokus på netop det emne.

“Det ville være rigtig dårligt for os, hvis vi forlod EU. Jeg håber ikke, det sker, og jeg er bange for den afstemning, hvis vi får den. Men EU er ikke slået igennem som et valgtema. Valgkampen handler mere om andre ting – økonomi, indvandring, vores sundhedssystem, skatteforhold. Men meget af det er forbundet med vores EU-medlemskab, så jeg synes vi burde diskutere det også. Men det gør vi kun meget lidt,” siger hun.

Afstemning eller ej
At EU ikke betyder så meget i den nuværende valgkamp, synes 38-årige Rosie Griffiths ikke er så mærkeligt. Hun arbejder som konsulent i et medicinalfirma, og interesserer sig generelt for politik – også EU-politik. Men det er ikke noget, der fylder særlig meget i nyhedsfladen.

“EU er sjældent noget, vi diskuterer i forbindelse med et parlamentsvalg. Vi hører heller ikke om det i nyhederne til daglig. EU er mest noget vi diskuterer, når der er en konkret begivenhed at forholde os til. Hvis der skulle være en afstemning om EU-medlemskabet ville vi bestemt diskutere det, men hvem ved, om der overhovedet bliver det,” påpeger hun med henvisning til, at De Konservative har betinget afstemningen af, at de bliver genvalgt.

Og ikke engang hvis de genvinder regeringsmagten, er afstemningen sikret. Meningsmålinger tyder nemlig på, at De Konservative ikke får flertal uden regeringspartneren, De Liberale, som ikke har afgivet et lige så klart løfte om en EU-afstemning. Usikkerheden har givet det potentielle ‘EU-referendum’ tilnavnet ‘EU-neverendum’, hvilket ikke har fremmet sandsynligheden for, at spørgsmålet kommer øverst på dagsordenen.

Kampen om stemmer
Et tema der til gengæld dominerer meget i debatten er udlændingespørgsmålet, som kunne siges at være det tætteste EU kommer på at blive et tema i den britiske valgkamp. Storbritannien er en af ønskedestinationerne for EU-borgere, der benytter sig af den fri bevægelighed. Heraf ender mange i restaurationsbranchen.

Gemma Erich er 19 år og englænder. Hun arbejder på en pub i London, og omkring halvdelen af hendes kolleger er udlændinge fra andre EU-lande. Hun synes indvandringen på mange måder er positiv for England, men det er ikke noget, der vil komme til udtryk på hendes stemmeseddel. Faktisk har hun slet ikke tænkt sig at udfylde én.

“Nej, det tror jeg ikke,” griner hun. “Jeg interesserer mig ikke så meget for politik, og slet ikke for EU. Hvis jeg skulle stemme, ville det i hvert fald ikke have betydning for, hvem jeg stemte på.”

Hun kender flere, der er bange for at arbejdsmarkedet bliver trængt, og at det bliver svært at finde job på grund af indvandringen. Men det ser hun mere som et hjemligt politisk anliggende, end som et EU-spørgsmål. Og stadig ikke noget der kunne få hende til at stemme.

På det punkt minder hun om mange af sine landsmænd. Valgprocenten for parlamentsvalg i Storbritannien er forholdsvis lav. Ved valget i 2010 lå den på 65 pct. – i 2005 lå den på 61 pct.

Når en valgkamp ikke kun handler om at vinde folkets stemmer, men også sikre, at de rent faktisk går ned og afleverer stemmesedlen, så er det måske ikke så mærkeligt, at abstrakte og potentielle emner som en EU-afstemning ikke er det politikerne bruger mest energi på. EU-diskussionen må gemmes, til hvis afstemningen bliver udskrevet.

Camilla Kæraa er journalist på Magasinet Europa