Tilslutningen til Patentdomstolen udfordrer retssikkerheden og vil skabe et boom af patenter, som de danske virksomheder skal navigere i. Det hæmmer innovationen og øger omkostningerne for de mindre virksomheder.
17.5.2014 | PATENTAFSTEMNING | Hvis du tilhører den fjerdedel af vælgerne, der stadig er i tvivl om, hvad du vil stemme ved folkeafstemningen d. 25. maj, så har du måske spurgt dig selv, hvad EU’s patentdomstol betyder for en typisk dansk virksomhed.
Desværre er det umuligt at udpege den ’typiske’ danske virksomhed i forhold til brug af patenter. Der findes både store og små virksomheder, der er storforbrugere af patenter, men også både store og især små virksomheder, der ikke i det daglige bekymrer sig om patenter.
45.000 nye patenter i Danmark
For de store virksomheders vedkommende gælder, at de ofte har tilknyttet jurister med ekspertise i patenter. Derudover benytter de sig i forvejen af engelsk som arbejdssprog og har erfaring i både at udtage, udforske og forsvare patenter i mange forskellige lande. For disse virksomheder vil det ikke betyde den store forskel at skulle forholde sig til enhedspatenter ved en EU-patentdomstol. Bortset fra, at der ikke findes appelmuligheder, som vi kender det fra et normale retssystem.
Det er derfor mest interessant at se, hvordan en dansk tilslutning kommer til at påvirke mindre virksomheder og iværksættere. De vil i denne sammenhæng være den svage part, fordi de har færre ressourcer til rådighed og i de fleste tilfælde også mindre erfaring og ekspertise.
I Vendsyssel ligger den eksportorienterede lille virksomhed Tub-Ex. Virksomhedens strategi er at hemmeligholde ”opskrifterne” på sine industrielle plastprodukter. Her fremstiller man blandt andet kødmodningsposen Tublin og produktchef Peter Schou har udtalt at:
”Alt for mange mindre virksomheder er blevet overhalet af større firmaer med større ressourcer. Hvis en patentsag trækker ud i årevis og koster tusinder eller millioner af kroner til advokater og retssager i diverse lande, bliver der intet tilovers til produktion og udvikling af nye produkter. Patenter er til at omgås, produceres i 3. land, forældes eller kan ende i en eller flere retssager over flere år. Det koster nerver, stress og mange penge.”
Men selv en virksomhed der vælger patentering fra, vil blive udfordret med et enhedspatent og en EU-patentdomstol. Som direktør Leif Nielsen i patentrådgivningsvirksomheden Patrade skrev i en kronik i Børsen tidligere på året:
”Med det nye EU-patent ville der have været 45.000 nye patenter i Danmark i 2011. Altså mere end en 7-dobling af patenter man skal kende, forstå og respektere! Alle disse patenter og ansøgninger er et minefelt, som danske virksomheder fremover skal forholde sig til, så de ikke risikerer en sag om patentkrænkelse, når de introducerer nye produkter. Uanset om det sker i Danmark eller i et andet EU-land. De vurderinger tager tid og koster penge. Den omkostningsbyrde påhviler alle, uanset om de ønsker at være patentaktive og beskytte deres produkt eller ej. Sikkert er det, at risikoen for at krænke andre bliver voldsomt meget større end i dag. ”
Patentdomstol udfordrer retssikkerheden
Det er ikke kun risikoen for at overse et eksisterende patent, der bliver en stigende trussel med EU-Patentdomstolen. Marianne Spanget Larsen, patentmedarbejder ved Aquaporin A/S med 25 års erfaring frygter for retssikkerheden:
”Der er lagt op til, at alle dokumenter i en patentretssag skal være gennemarbejdet inden første retsmøde i Patentdomstolen. Der vil være en meget kort frist på tre måneder fra den dato, hvor søgsmålet blev anlagt til færdiggørelsen af de nødvendige dokumenter, hvilket sandsynligvis kan blive en stor belastning for enhver mindre virksomhed, der skal ud at hente ekstern advokatbistand. Nogle virksomheder vil derfor blive nødsaget til at søge forlig frem for at køre en omkostningstung retssag til ende til mulig fordelagtig afgørelse.”
Spørgsmålet om retssikkerhed bekymrer også blandt danske jurister. I Information 3. maj kunne man læse, at det kan udvikle ‘tunnelsyn’ blandt dommerne, når de kun skal se på patenter og ikke på bredere samfundshensyn. Den advarsel kom fra advokat Jens Rostock-Jensen, der også er medlem af Retsplejerådet, som allerede i 2001 advarede mod at indføre specialdomstole.
Regeringen har valgt ikke at høre Retsplejerådet i forbindelse med loven om EU-Patentdomstolen.
”Vi får et system, der kan lave sine egne retningslinjer, uden at andre domstole kan gøre noget ved det,” sagde Clement Salung Petersen, lektor ved Københavns Universitet i samme artikel og kritiserede dermed, at afgørelser ikke kan ankes. Hverken til EU-Domstolen eller den danske Højesteret.
Software-patenter ind ad bagdøren
EU-Patentdomstolens retningslinjer for sit eget arbejde har stor betydning for, hvad der vil kunne udtages patent på. Hvis man som forventet følger praksis fra Det Europæiske Patentkontor, som skal indgå som en del af det nye enhedspatent, vil der være stor risiko for, at der administrativt indføres patenter på software ad bagdøren.
Hertil siger formanden for de IT-professionelles fagforening, PROSA, Niels Bertelsen:
”Jeg kan af samme grund frygte, at en EU-patentdomstol vil medføre en lind strøm af softwarepatenter og dermed forhindre udvikling. Patenter kan være med til at bremse den teknologiske udvikling, besværliggøre open source-projekter, gøre produkter og tjenester dyrere og favorisere store virksomheder, der har de nødvendige ressourcer til at forfølge et patent. Det gør det sværere at etablere innovative små og mellemstore virksomheder.”
Samme problemstilling gør sig i øvrigt gældende i forhold til planter, hvor EPO tidligere har valgt at udstede patent på bl.a. typer af melon, broccoli og tomat.
Ja til viden og innovation – nej til patent
Nogle af de helt store forbrugere af patenter er medicinalindustrien og de biokemiske virksomheder. Dansk Novozymes, der holder ca. 6.500 patenter, er en af de virksomheder, der har ressourcerne til at agere i patentjunglen. Alligevel har man på det seneste indgået et samarbejde med såkaldte ’biohackere’ – mennesker med interesse for biokemi, som forsker og undersøger på eget initiativ. Det sker i en erkendelse af, at deling af viden i mange tilfælde skaber større fremskridt og dermed mere værdi end lukket viden i form af patenter.
Det bygger på et studie fra Nobelpristageren, økonomen Joseph Stiglitz, der konkluderer: ”Patenter hæmmer innovation, fordi viden er det vigtigste input til produktionen af mere viden.” Det fremgår også af Stiglitz’ arbejde, at mange patenter bliver udtaget for at holde andre virksomheder væk fra et arbejdsområde. Men ikke nødvendigvis for, at ejeren af patentet selv vil udnytte det kommercielt.
For de danske virksomheder vil der altså være en lang række forhindringer og usikkerheder ved en EU-Patendomstol. De problemer vil være lettere at overkomme for virksomheder, der i forvejen benytter sig meget af patentsystemer.
Mindre virksomheder, nye virksomheder og uafhængige opfindere vil derimod få vanskeligere ved at vide om deres produkter kan patenteres eller støder imod andres patenter. De vil løbe en større risiko for sagsanlæg, de vil have svært ved at nå at forsvare sig og de vil ikke have mulighed for at appellere, hvis de taber en sag. Selvom nederlaget muligvis blot skyldes, at de har være dårligt forberedt.
Derfor anbefaler Retsforbundet et nej ved folkeafstemningen 25. maj.
Poul Gerhard Kristiansen er Retsforbundets politiske ordfører
Jan Møgelbjerg er Retsforbundets EU- og erhvervsordfører