I midten af november blamerede Københavns Politi sig på twitter med nedsættende og diskriminerende udtalelser om romaer, hvilket blandt andet blev adresseret af Amnesty International. Det er problematisk, for Danmark har både et generelt ansvar for at forhindre diskrimination, og et specifikt ansvar for at bekæmpe den strukturelle udelukkelse af romaerne.

Kommentar af Helga Molbæk-Steensig

07.01.2017 | ROMAER | “Roma” betyder ikke “kriminel østeuropæer”. Det er heller ikke slang for “rumæner”, selvom Københavns Politis tweets og de mange rasende kommentarer hertil kunne antyde det.

Romaerne er en etnisk minoritet som har ret til og krav på mindretalsbeskyttelse og fundamentale menneskerettigheder.

På europæisk plan og i international lov er der kommet fokus på at stoppe diskriminationen imod romaerne og sørge for bedre integration ind i de samfund de befinder sig i, men det hjælper ikke, hvis ordensmagten og de lokale og nationale politikere ikke fører det ud i livet også.

Romaer i Europa
Der er ti til tolv millioner romaer i Europa. Usikkerheden om antallet skyldes, at romaerne historisk er blevet forfulgt og også i dag udsættes for diskrimination og marginalisering. Mange romaer er statsløse, fordi de ikke på samme måde som majoritetsgrupperne i de europæiske lande automatisk modtager statsborgerskab, der hvor de er født.

Derfor er det ikke alle, der tælles når der er folketælling. Da FN’s børneorganisation, UNICEF, i 2011 udgav en rapport om, hvorfor romabørn i mange tilfælde ikke får den uddannelse de har ret til, var manglen på statsborgerskab en væsentlig forhindring.

Romaerne blev forfulgt under holocaust på samme måde som jøder, homoseksuelle og socialdemokrater. Over 200.000, og sandsynligvis op imod en million, romaer døde i nazisternes koncentrationslejre. Igen er antallet uklart på grund af romaernes historisk papirløse status.

Diskrimination i skoler
Helt op i 1970´erne blev de udsat for tvungne sterilisationer i Tjekkiet og helt frem til i dag forhindres Roma-børn i at få en adgangsgivende uddannelse. I Oršuš og andre v Kroatien-sagen ved den europæiske menneskerettighedsdomstol fra 2010 blev det slået fast, at opdeling af folkeskoleklasserne i en ’roma-klasse’ og en ’almindelig klasse’, hvor undervisningen i romaklassen var så dårlig at eksamensbeviset ikke gav adgang til det kroatiske svar på gymnasiet, var diskriminerende og imod romaernes ret til en uddannelse.

Danmark har også haft sin egen skolediskriminationssag. Helsingør kommune havde fra 1980erne oprettet særlige romaklasser i folkeskolen som ikke gav adgang til gymnasiet. I 2005 udtrykte Europarådet bekymring over udviklingen ved et møde i ministerkommitteen.

I modsætning til Kroatien dømte den danske Klagekomité for Etnisk Ligebehandling, i dag Ligebehandlingsnævnet, selv klassen ulovlig, så sagen ikke behøvede køre hele vejen til den europæiske menneskerettighedsdomstol. Sagen er dog stadigvæk et eksempel på, at roma-eksklusion og diskrimination ikke alene er et østeuropæisk problem, men også er noget, der foregår i Danmark.

Menneskerettighederne og det generelle ansvar
Den danske stat har et generelt ansvar for at forhindre diskrimination. Det gælder både i forhold til at sikre at alle menneskers rettigheder bliver respekteret, det gælder også i forhold til at sikre lige adgang til arbejdsmarkedet, bolig, uddannelse med mere.

I Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 står der følgende:

”Nydelsen af de i denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.”

Retten til ikke-diskrimination er generelt slået fast ved almindelige retsstatsprincipper såsom ’lighed for loven’, men findes også udtalt i dansk lov i Forskelsbehandlingsloven, i EU-lov i blandt andet racelighedsdirektivet og i international lov i den internationale konvention om eliminering af alle former for racediskrimination. Den danske stat har selv vedtaget Forskelsbehandlingsloven og har ratificeret de internationale aftaler, så det hele skal overholdes i Danmark.

Den danske ordensmagt har et særligt ansvar, da den repræsenterer statens kontakt med individerne og dermed agerer første barriere imod diskrimination. Politikerne har dog også ansvar for ikke at lave love, der diskriminerer mod en befolkningsgruppe, hverken direkte eller indirekte.

Landenes specifikke ansvar
EU har sat sig for at bekæmpe den strukturelle diskrimination af romaerne. Derfor har medlemslandene, herunder Danmark, et særligt ansvar for at forhindre forskelsbehandling af romaer. I EU’s strategi for roma-integration fra 2011 blev det således slået fast, at:

”Medlemsstaterne skal for det første sørge for, at romaerne ikke forskelsbehandles, men behandles ligesom alle andre EU-borgere med lige adgang til alle grundlæggende rettigheder, som er forankret i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Der skal desuden gøres en indsats for at bryde den onde fattigdomscirkel, som går fra generation til generation.” 

Overborgmesterens fornemmelse for fornærmelser
I slutningen af november fremsatte Københavns overborgmester, Frank Jensen (S) et forslag om at indføre et kontantløst pantsystem. Som begrundelse herfor fremførte han, at han mener, at flaskesamling ikke er et værdigt liv. Hans formål med forslaget er at gøre Danmark mindre attraktivt for migrerende hjemløse, så flaskesamlerne rejser et andet sted hen.

Overborgmesteren har – modsat politiets twitter-medarbejder – holdt sig for god til at anvende etniske betegnelser på flaskesamlerne, men Berlingske, Københavnerposten og TV2 havde ingen problemer med at oversætte ’migrant’ til ’roma’. Hans forslag gør intet for at ”bryde den onde fattigdomscirkel, som går fra generation til generation”, som Danmark har forpligtet sig til, det er ikke en gang med i overvejelserne.

Hans udtalelser nærmer sig diskrimination, fordi formålet med lovændringen er at besværliggøre livet for en bestemt befolkningsgruppe. Han har sågar udtalt, at forslaget ikke bliver et problem for danske hjemløse, som alligevel skal bruge pengene på øl og har dermed demonstreret en sjælden evne til at fornærme flest muligt mennesker med færrest muligt ord.

Skadelig stereotypisering
Når den danske ordensmagt bruger ’roma’ som synonym med ’kriminel’ så er det et ikke blot udtryk for, at politiet ikke er bevidst om sit specifikke eller generelle ansvar for at forhindre forskelsbehandling, men derimod direkte bidrager til den. Det er en skadelig stereotypisering som dehumaniserer og udtrykker en villighed til at etnicitetsbestemme gerningspersoner meget hurtigt. Antagelsen om at tricktyve tilhører roma-etniciteten er med til at fastholde den strukturelle diskrimination og marginalisering af romaerne.

Roma betyder ikke kriminel, og politiet skal ikke bruge ordet sådan. Forskelsbehandling på grund af etnicitet er ulovligt og skadeligt og politiet står til ansvar, moralsk og juridisk. Uskyldig indtil modsatte er bevist skal gælde alle, uanset etnisk tilhørsforhold. Frank Jensens forslag er også problematisk, men før det bliver gennemført, kan det ikke fastslås, om det er indirekte diskrimination.

I mellemtiden puster disse officielle udtalelser fra vores politi og politikere til isolationismen og racismen i Danmark og det øger risikoen for hadkriminalitet og diskrimination både fra private og det offentlige.

Hvis du oplever diskrimination eller chikane imod dig selv eller andre, så dokumentér det om muligt med video eller lydoptagelser og adressér det, hvis det ikke bringer din sikkerhed i fare.

Anmeld det også til politiet og til Ligebehandlingsnævnet eller Dansk Institut for Menneskerettigheder, som er de institutioner, der tager sig af diskriminationssager i Danmark. Begge organisationer kan kontaktes, hvis man oplever diskrimination fra ordensmagten, på arbejdspladsen eller nogen andre steder.

Helga Molbæk-Steensig underviser til daglig i europæiske menneskerettigheder  på Københavns Universitet og har ansvaret for Balkan som redaktør på Magasinet rØST.

I Magasinet Europa gælder det for alle artikler i genren “kommentar”, at kommentaren udelukkende er udtryk for skribentens egne holdninger.

Billedet i artiklens top: Jens Dresling/Polfoto.